Mads Koch Hansens uvildighed til debat, da regionspolitikere vedtog lynundersøgelse af 112

Region Hovedstadens politikere vedtog under en følelsesladet debat - og med stort flertal - tirsdag en lynundersøgelse af de forsinkede opkald til 112. Undersøgelsen skal allerede være klar, så den kan drøftes på det næste møde i forretningsudvalget 5. oktober.

Med udgangspunkt i en artikel i Berlingske 10. september har flere medier i de seneste uger afdækket, hvordan tidligere og nuværende medarbejdere på vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab oplever stigende travlhed og deraf udfordringer med at få besvaret opkald til alarmcentralen 112 hurtigt nok. Administrationen i Region Hovedstaden har derfor udarbejdet et udkast til et kommissorium på en redegørelse om sagen, som også skal give bud på konkrete løsninger. Målet er, at antallet af ”køopkald” skal nedbringes markant, og at borgerne kan være trygge ved, at der altid er hurtig hjælp at hente i akutte situationer.

Redegørelsen skal udarbejdes af regionens Center for Sundhed med reference til koncerndirektionen og med ekstern ekspertbistand.

Samtidig blev det besluttet i regionsrådssalen, at det bliver Mads Koch Hansen, som bliver den eksterne ekspertbistand og skal hjælpe med at kigge regionen i kortene. Mads Koch Hansen, som er uddannet anæstesilæge, har haft en række ledende poster indenfor det danske sundhedsvæsen og har et indgående kendskab til akutområdet. Han har ti års erfaring som ambulancelæge og var i tre år leder af akutlægebilen i Horsens. Han begyndte i sommeren 2020 som selvstændig lægelig rådgiver og konsulent indenfor sundhedsområdet.

Men ikke alle i salen var glade for, at en intern undersøgelse sættes i værk, eller at det bliver Mads Koch Hansen, som skal stå i spidsen for den.

Dansk Folkepartis tre medlemmer med regionsrådets 1. næstformand Finn Rudaizky i spidsen havde et forslag om en helt uvildig undersøgelse af sagen vedrørende de mistede opkald til 112-alarmcentralen. En helt uvildig undersøgelse, som regionen ikke skulle stå for. Og som måske Sundhedsministeriet kunne rådgive om. 

"Dette er den største skandalesag i 12 år, og jeg synes ikke, at regionsformanden tager den seriøst nok. Når den her interne undersøgelse er færdig, vil den ikke være troværdig for omverdenen. I kommissoriet er spørgsmål, som er stillet af egen forvaltning, og som skal bevares af egen forvaltning, og det vil svare til, at den anklagede i en retssag skal undersøge sig selv. Mads Koch Hansen er dygtig, men giver det mening at lade en dansk anæstesilæge vurdere andre danske anæstesilæger? Det burde være en ekspert, som ikke kan beklikkes et tilhørsforhold til den meget lukkede kreds af anæstesilæger i Danmark," sagde Finn Rudaizky på mødet.

Også professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, Niels Høiby fra Liberal Alliance, mente, at der skulle en uvildig undersøgelse til, og at der skulle findes en anden ekspert end Mads Koch Hansen.

"Mads Koch Hansen har gjort det glimrende og er sikkert også i stand til at vurdere denne sag. Men han har jo også været sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, hvor også Dorthe Crüger var (Dorthe Crüger er nu koncerndirektør i Region Hovedstaden, red.). Om han er helt uvildig? Ja, det kan man da håbe på, men uvildig betyder også, at man ikke har gode venner tæt på. Nu lever han af at hjælpe hospitalsledelser, og jeg kan være skeptisk overfor, om fremlæggelsen bliver helt uvildig, og jeg vil i stedet foreslå, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som skal stå for denne undersøgelse," sagde Niels Høiby.

På et tidspunkt blev diskussionen for meget for Torben Kjær fra Enhedslisten.

Han rejste sig og sagde, at han nu talte personligt og ikke på Enhedslistens vegne.

"Det er rigtig godt, at der bliver lavet denne undersøgelse, men det er helt misvisende at tale om en skandale. Hvorfor er der mistillid til 112? Ja, pressen lever at at skrive negative historier - i denne sag skal Berlingske dog roses for at beskrive sagen loyalt. Og så er der mistillid, fordi Dansk Folkeparti altid har mistillid til alt og alle. Også mistillid overfor en navngiven person, og det er uanstændigt. Det hører ingen steder hjemme, hr. Rudaizky," sagde en harmdirrende Torben Kjær, der fortsatte:

"Borgerne kan have tillid til 112. 95,5 procent af opkaldene bevares indenfor 10 sek, 99,5 procent indenfor 30 sekunder. Det er rigtigt, at 0,5 procent besvares efter 30 sekunder, og det er selvfølgelig vigtigt at få afklaret, hvad vi så taler om. Er det 50 sekunder? 3 minutter? Jeg vil sige, at jeg personligt ofte har måttet ringe 112 og har fuld tillid til, at der bliver reageret hurtigt og på den rigtige måde. Jeg har haft hjertestop 10 gange på et hospital. Hvis det sker udenfor hospitalet ... ja, så er det er faktum, at man kan dø af det, uanset hvor hurtigt ambulancen når frem," sagde han. 

Dansk Folkepartis forslag om en uvildig undersøgelse - og et ændringsforslag om, at en undersøgelse skal ledes af en uvildig ekspert fra eksempelvis Sverige - blev nedstemt med stemmerne 37-4. Kun Dansk Folkepartis medlemmer og Niels Høiby fra Liberal Alliance stemte for.

Til sidst blev et ja til intern undersøgelse med Mads Koch Hansen i spidsen stemt igennem med stemmerne 38 for og 3 imod - kun Dansk Folkeparti stemte imod. 

"Jeg er glad for, at Mads Koch Hansen kunne springe til og hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål. Det er vigtigt for mig, at vi lynhurtigt får klarlagt sagen, så vi ved, hvad vi skal handle på politisk. Det er også derfor, at arbejdet med at indsamle data og undersøge sagen allerede er sat i gang," siger regionsformand Lars Gaardhøj (Soc) i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Alle partier gav også under tirsdagens debat udtryk for, at det var uacceptabelt, at de ikke var blevet orienteret om problemerne tidligere.

Her er det vedtagne kommisorium

Flere medier har i løbet af uge 36 beskrevet en situation i Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor medarbejdere oplever stigende travlhed og et stærkt stigende antal opkald til 112, som bliver videresendt fra alarmcentralen til Akutberedskabets vagtcentral, men ikke besvares inden for 22 sekunder. Herefter kaldt ”køopkald”.

Omtalen bygger dels på kendte data fra sommeren 2021 og dels på medarbej-dernes beskrivelse af hændelser, hvor de tilkendegiver, at såkaldte ”køopkald” kan have haft – eller i fremtiden kan få – alvorlige konsekvenser. På den baggrund ønsker Regionsrådet en tilbundsgående redegørelse for og konkrete løsninger på de fremførte problemer. Målet er, at antallet af ”køop-kald” skal nedbringes markant, og at borgerne får en let og tryg vej til hjælp i alle akutte situationer.

Redegørelsen skal udarbejdes af regionens Center for Sundhed med reference til koncerndirektionen og med inddragelse af andre relevante koncerncentre samt inddragelse af ekstern ekspertbistand.

Redegørelsen skal foreligge, så den kan drøftes på det næstkommende møde i forretningsudvalget den 5. oktober 2021. Forretningsudvalget vil også på de kommende møder følge sagen tæt og om nødvendigt tage de politiske initiativer til at få nedbragt antallet af ”køopkald”.

Der skal bl.a. redegøres for følgende:

1) Kapacitet og kapacitetsudfordringer (data og grafer):

a. Data på opkald til 112, der modtages i vagtcentralen:

i. Antal daglige opkald i gennemsnit og fordelt på dage de seneste tre måneder

ii. Svartider i gennemsnit og fordelt på daglige gennemsnit de seneste tre måneder iii. Udviklingen i opkald de seneste tre år

b. Data på ”køopkald” i vagtcentralen: i. Antal daglige ”køopkald” i gennemsnit og fordelt på dage de seneste tre måneder ii. Udviklingen i ”køopkald” de seneste tre år

Data ønskes fremstillet med de mest illustrative tal og grafer (gen-nemsnit, medianer, ”peaks”, relevante fraktiler mm.) med henblik på at belyse udviklingen i antallet af opkald og antallet af ”køopkald”, sammenhængen mellem antallet af opkald og antallet af ”kø-opkald” og den aktuelle udfordring.

c. Beskrivelse af Akutberedskabets kapacitet til at modtage op-kald til 112: i. Hvor mange opkald til 112 er beredskabet generelt rustet til? ii. Hvor mange opkald til 112 kan håndteres, før kapaciteten er udfordret? iii. Hvad vil oftest udfordre kapaciteten? (Store begivenhe-der, store ulykker, flere samtidige hændelser, mange parallelle opkald om samme hændelse o.lign.) iv. Er der de seneste tre år sket en udvikling i denne kapacitet på grund af fx opnormeringer i personalet tilknyttet 112?

2) Normalprocedurer og procedurer ved ”køopkald” (beskrivelse og flowchart)

a. Håndtering af opkald til 112:

• i. Beskrivelse af den gældende procedure for håndtering af opkald til 112, herunder samarbejde mellem Hoved-stadens Beredskab/Rigspolitiet og Akutberedskabets vagtcentral
• ii. Beskrivelse af den gældende procedure for håndtering af ”køopkald”

b. Besvarelse af konkrete spørgsmål til proceduren og den kon-krete håndtering af ”køopkald” de seneste måneder:

• i. Skal der altid sendes en ambulance ved ”køopkald”?
• ii. Er der de seneste måneder altid blevet sendt en ambulance ved alle ”køopkald”?
• iii. Skal der altid ringes tilbage til borgeren ved ”køopkald”?
• iv. Er der de seneste måneder altid blevet ringet tilbage til borgeren ved ”køopkald”?
• v. Skal der altid sendes en hjerteløber ved mistanke om hjertestop ved ”køopkald”? vi. Er der de seneste måneder altid blevet sendt en hjerte-løber ved mistanke om hjertestop ved ”køopkald”?

c. Hvor stor andel af ”køopkaldene” når til de forskellige dele af proceduren?

• i. Hvor ofte opnås kontakt ved andet forsøg på viderestil-ling fra alarmcentralen til Akutberedskabets vagtcentral?
• ii. Hvor ofte sendes elektronisk rekvisition fra alarmcentra-len til Akutberedskabets vagtcentral?
• iii. Hvor ofte – og hvor hurtigt – ringer Akutberedskabets vagtcentral tilbage til borgeren?
• iv. Hvor ofte sendes en ambulance, uden der har været kontakt til borgeren? v. Hvornår og hvor ofte bruger alarmberedskabet den direkte adgang til vagthavende leder i Akutberedskabets vagtcentral?

3) Konsekvenser af det høje antal ”køopkald” og konkrete ”køop-kald” beskrevet i medierne (afdækning og vurdering)

a. Afdækning af hvorvidt dage eller perioder med et højt antal ”kø-opkald” giver statistiske udsving i fx utilsigtede hændelser, bekymringsskrivelser fra medarbejdere, henvendelser fra borgere mm.

b. Afdækning af konkret viden om de 2.482 omtalte ”køopkald”:

• i. Er nogle af opkaldene helt gået tabt?
• ii. Har øget ventetid har haft konsekvenser for konkrete borgere?
• iii. Har manglende mulighed for at yde telefonisk vejledning i førstehjælp haft konsekvens for konkrete borgere?
• iv. Har procedurerne eller afvigelser fra procedurerne som beskrevet i 2. b.
• i-vi ovenfor haft konsekvenser for borgere?

c. Afdækning af om de konkrete alvorlige situationer, der er beskrevet i medierne, har haft konsekvenser for borgere (mand faldt om, barn med respirationsbesvær m.fl.)

d. Sammenligning af procedurerne og antallet af ”køopkald” i Region Hovedstaden og de andre fire regioner

e. Sammenligning af procedurerne og antallet af ”køopkald”, når hhv. Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiet modtager borgerens opkald og ringer videre til Akutberedskabets vagtcentral

4) Kvalitetsarbejde og læring (beskrivelse og vurdering)

a. Beskrivelse af kvalitetsorganisationen og læringen i Akutberedskabets vagtcentral, herunder:

• i. Generel beskrivelse af kvalitetsorganisationen og lærin-gen, evt. grafisk
• ii. Hvordan arbejdes med utilsigtede hændelser?
• iii. Hvordan håndteres bekymringer rejst af medarbejdere?
• iv. Evalueres generelt og i travle perioder?
• v. Debriefes generelt og i travle perioder?

b. Har der været en udvikling i hhv. utilsigtede hændelser og bekymringer rejst af medarbejdere?

c. Er der er fulgt op på de utilsigtede hændelser?

d. Vurderes det, at bekymringer fra medarbejdere i tilstrækkelig grad kommer frem?

e. Ville alvorlige situationer i forbindelse med ”køopkald” med stor sikkerhed fanges i Akutberedskabets kvalitetsorganisation og arbejdet med utilsigtede hændelser?

f. Kan der være brister, som er årsag til, at de alvorlige situatio-ner, der er beskrevet i medierne, eller andre lignende hændelser ikke meldes ind eller ikke registreres?

5) Arbejdsmiljø i Akutberedskabets vagtcentral (HR-data og årsager)

a. Hvad viser HR-data, herunder Arbejdspladsvurderingen, trivselsmålinger, medarbejderomsætning og sygefravær om arbejdsmiljøet og trivslen i Akutberedskabets vagtcentral?

b. Hvad ved Akutberedskabet om medarbejdernes bekymringer, som de er fremstået i medierne:

• i. Er billedet af 30 bekymrede medarbejdere genkende-ligt?
• ii. Hvorfor er kritikken ikke kommet frem ad de interne kanaler (dialog med leder, MED-systemet, whistleblower)
• iii. Er der kendskab til problematiske forhold mellem ledere og medarbejdere i Akutberedskabets vagtcentral?
• iv. Har medarbejderne kontaktet ledelsen i Akutberedskabet med deres bekymringer, og i så fald hvordan har le-delsen reageret herpå?

6) Løsninger (handlingsbeskrivelser)

a. Hvad har Akutberedskabet gjort/vil Akutberedskabet gøre for at:

• i. Nedbringe travlheden i vagtcentralen?
• ii. Nedbringe antallet af ”køopkald” markant?
• iii. Sikre at travlhed i alarmcentralen ikke får konsekvenser for borgerne?
• iv. Øge medarbejdertrivslen og trygheden ved arbejdet i vagtcentralen?
• v. Sikre at medarbejderes bekymringer bliver anvendt og håndteret konstruktivt? vi. Styrke kvalitetsarbejdet og den lærende organisation?

b. Er der mulige handlinger, som kræver politisk beslutning eller bevilling?

7) Håndtering og orientering (vurdering):

a. Er der – eller vil der blive – handlet tilstrækkeligt på situationen?

b. Er koncerndirektionen og politikerne i regionen blevet orienteret i tide og i tilstrækkelig grad?

• i. Hvis der er orienteret – hvornår og hvordan?
• ii. Hvis der ikke er orienteret – hvorfor ikke?