Nye tal om coronadøde: Langt flere end hidtil oplyst havde andre sygdomme

Vi har hørt det igen og igen under coronaepidemien: 80 pct. af alle coronarelaterede dødsfald i Danmark er forbundet med en såkaldt komorbiditet, altså at de afdøde havde et eller flere underliggende sygdomsforløb.

Men nu viser det sig, at antallet er langt højere. Faktisk er det 91 procent af de 2.994 danskere, som indtil nu er døde med corona, som har haft en anden sygdom.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, som også har ændret de 80 procent til 91 procent i sine ugentlige opgørelser. 

Hidtil har Statens Serum Institut kun indhentet data fra Landspatientregisteret og defineret komorbiditet som "hospitalskontakt inden for de seneste 5 år med bl.a. følgende diagnoser diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdomme og hæmatologisk sygdom."

Men nu indhentes også data fra det nye register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser, RUKS. RUKS inkluderer kroniske sygdomme, som ikke nødvendigvis bliver behandlet på hospitalerne, men kun i almen praksis. Det betyder, at flere diagnoser er inkluderet i opgørelserne, hvilket giver en større andel af personer, der er indlagt med komorbiditet, og en større andel, som dør med komorbiditet.

De kroniske sygdomme i RUKS indbefatter type 1-diabetes, type 2-diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), astma, osteoporose (knogleskørhed), leddegigt, skizofreni og demens.

Anton Pottegård, som er professor ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på SDU, var i en undersøgelse sidste år med til at kortlægge de første 9.500 covid-patienter og finde karakteristika for indlæggelse og død. Forskerne fandt i det studie, at 82 procent af de afdøde havde mindst to andre sygdomme.

"Hvordan vi opgør disse lidelser er en uendelig diskussion og vil ofte ændre sig fra projekt til projekt. Der er ingen tvivl om, at det er relevant at inddrage andre datakilder end blot Landspatientregistret, som Statens Serum Institut har gjort i første omgang. Til vores undersøgelse brugte vi også receptoplysninger til at definere nogle sygdomme, f.eks. diabetes," siger Anton Pottegård.