Læger om ny økonomiaftale for regionerne: Dybt skuffende

Danske Regioner og regeringen har onsdag indgået aftale om regionernes økonomi for 2022. Med aftalen får regionerne 1,185 milliarder ekstra til at drive sundhedsvæsenet og 3,35 milliarder til investeringer i udstyr, IT og bygninger.

Det er et ”dybt skuffende” resultat, lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

”Den økonomiske ramme er simpelthen for stram til, at sundhedsvæsenet kan tage hånd om flere ældre patienter, har råd til ny, dyr medicin og samtidig kan give patienter et udviklet tilbud. De 1,185 mia. kr. dækker nærmest kun demografien, så det vil være besparelser og effektiviseringer, der betaler for nye, dyre behandlinger,” siger Camilla Noelle Rathcke.

”Der er brug for mindst to milliarder ekstra til drift, hvis der skal være ressourcer nok til at tage hånd om det stigende antal patienter, særligt ældre, og til at kunne tilbyde nye og dyre behandlinger, der forbedrer levetid og levealder,” siger Lægeforeningens formand.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, må indrømme, at aftalen er stram.

"Vi har kæmpet med næb og kløer for hver en krone ekstra til sundhedsvæsenet, og det er positivt, at vi med aftalen sikrer 1,2 milliarder kroner ekstra til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere. Det er dog ingen hemmelighed, at forhandlingerne har været svære, og at regeringens udgangspunkt har været stramme økonomiske rammer. I det lys har aftalen været det muliges kunst," siger hun.

Stephanie Lose erkender, at presset på ressourcerne i sundhedsvæsenet derfor også bliver stort i 2022, blandt andet på grund af stigende udgifter til medicin og nye behandlingstilbud. Der vil derfor igen næste år være brug for at prioritere skarpt og arbejde med at sikre mere sundhed for pengene.

Lægernes formand mener, at netop den skarpe prioritering vil få konsekvenser for patienterne. 

”Hvis man ikke politisk vil tage ansvar for den prioritering, så ender det med at være en prioritering i hverdagen på afdelingerne. Det kommer til at have konsekvenser for patienterne, at der skal findes besparelser. Det vil resultere i mere ulighed i sundhed,” siger Camilla Noelle Rathcke.

Hun understreger, at sundhedsvæsenet er presset efter mange års underfinansiering. Samtidig studser hun over den politiske prioritering. På den ene side bruges to milliarder kroner på teststrategien hver måned for blandt andet at undgå, at sundhedsvæsenet bliver overbelastet af covidsmittede, men på den anden side vil man ikke investere de nødvendige midler i netop at styrke sundhedsvæsenet. 

Regeringen: "Betydeligt løft"

Fra regeringen side mener man til gengæld, at aftalen sikrer velfærden trods den ekstraordinære situation med corona og giver et "betydeligt løft".

"Coronakrisen skal ikke gå ud over danskernes velfærd. Derfor har vi indgået en aftale med regionerne, hvor vi igen i år tager coronaregningen, så det ikke rammer velfærden. Regeringen har også lovet, at der skal følge penge med, når der kommer flere børn og ældre. Det har vi indfriet med de to seneste økonomiaftaler, og det gør vi også med denne, som sikrer et betydeligt løft af sundhedsområdet på 1,185 mia. kr.," siger finansminister Nicolai Wammen (Soc).

Og så er der aftalt forbedringer, bl.a. for fødende, understreger sundhedsminister Magnus Heunicke.

"Vi løfter bl.a. fødselsområdet og skaber mere tryghed for de fødende og deres familier ved eksempelvis at indføre fødselsforberedelse i mindre hold og gøre telefonrådgivning mere tilgængelig. Samtidig er vi enige om at styrke lægedækningen i hele landet, også uden for de større byer," siger han.

Positive takter på ”anlæg” 

Aftalen medfører også, at regionernes anlægsniveau i 2022 bliver på i alt 7,35 milliarder kroner. Heraf er fire milliarder kroner det forventede afløb på kvalitetsfondsbyggerierne, og det betyder, at regionerne i 2022 vil have 3,35 milliarder kroner til såkaldt anlæg. Det er blandt andet cybersikkerhed og IT, scannere, intensivsenge og vedligehold af bygninger.

Den del tages godt imod af Lægeforeningen.

”Der skal være råd til at indkøbe og opdatere IT og andet udstyr, så der blandt andet er styr på cybersikkerheden. På samme måde skal der være råd til, at gamle hospitalsbygninger kan renoveres. Det er alt sammen vigtige dele af sundhedsvæsenets samlede tilbud til patienterne, som skal være i orden. Derfor er det positivt, at man fortsætter takterne fra sidste års økonomiaftale og vælger at investere i anlæg,” siger Camilla Noelle Rathcke.

Det er blandt andet aftalt, at regionerne får 50 millioner kroner til at styrke cybersikkerheden i sundhedsvæsenet, så man er bedst muligt rustet til angreb fra hackere. Endelig er Danske Regioner og regeringen enige om, at regionerne også i 2022 kompenseret for deres udgifter forbundet med covid-19, for eksempel til test og vaccinationer.

Oversigt over hovedelementer i aftalen

• Regionernes økonomiske ramme på sundhedsområdet løftes med 1,185 mia. kr. i 2022.
  
  
• Regionerne kompenseres for deres foreløbige udgifter til håndteringen af covid-19 i 2021 på samme måde som i 2020. Dermed sikres det, at regionernes udgifter ikke fortrænger andet borgernært velfærd.
  
  
• Der er med aftalen enighed om fortsat fokus på at gøre tingene bedre og klogere, så der sikres mest mulig sundhed for pengene, bl.a. gennem det aftalte teknologibidrag på 400 mio. kr. i 2022, som regionerne frigør, og som prioriteres til bedre behandling og kapacitet.
  
  
• Med aftalen forpligter regionerne sig også på at nedbringe udgifterne til konsulenter med yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2025. Det frigør ressourcer til patientomsorg.
  
  
• På anlægsområdet er der aftalt et anlægsniveau for kvalitetsfondsbyggerierne på 4,0 mia. kr. og et niveau for øvrige anlæg på 2,5 mia. kr. Hertil er afsat 750 mio. kr. til investeringer i IT og medico-udstyr og 100 mio. kr. til styrket cybersikkerhed i regionerne.
  Kilde: Finansministeriet