Nyt studie afkræfter frygt for flere selvmord som følge af covid-19

Mange lande har i den første del af corona-pandemien oplevet et uændret eller endda et mindre antal selvmord end normalt. Det viser det første studie af slagsen, som bygger på data fra 21 lande.

Dermed kan man foreløbig afkræfte den frygt for en stigning i selvmordsraterne, som mange eksperter gav udtryk for i starten af nedlukningsperioden.

De engelske og australske forskere bag studiet mener dog ikke, at man skal glæde sig for tidligt, idet situationen godt kan ændre sig, efterhånden som pandemiens langsigtede effekt på mental sundhed og økonomisk situation udfolder sig. Desuden peger de på, at studiet ikke omfatter den fattigere del af verdens lande, hvor der er bekymrende tegn på flere selvmord som følge af pandemien. 

Danske forskere deltog i studiet, men uden at bidrage med danske selvmordstal, da disse ikke var klar. En af forskerne er Annette Erlangsen, programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), som siger:

”Selvmord betragtes jo generelt som en meget individuel handling. Men vi ved, at store samfundsmæssige ændringer påvirker antallet af selvmord i et land. Ved lignende hændelser, såsom store naturkatastrofer, har vi set et fald i antallet af selvmord i de første måneder. Det kan tolkes som en form for chok-reaktion. Lige nu er vi dog bekymrede for, at nedlukningen som følge af covid-19 kan have en skadelig effekt på langt sigt. For også herhjemme er der kommet mange indikationer på psykisk mistrivsel, og det er derfor vigtigt at overvåge situationen nøje i den kommende tid, så man kan gribe ind, hvis der skulle ske en stigning.”

Risikoreducerende indsatser bør fortsætte

I det nye studie, der netop er publiceret i magasinet The Lancet Psychiatry, har forskerne set på antal selvmord pr. måned i perioden fra 1. januar 2016 – 31. oktober 2020. Landene, der er omfattet, er Tyskland, Holland, England, Østrig, Italien, Spanien, Polen, Kroatien, Estland, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Ecuador, Japan, Mexico, New Zealand, Peru, Rusland, Sydkorea og USA. I nogle lande indgik kun regionale data.

Forskerne hentede data for selvmord gennem en systematisk søgning på internettet efter officielle statistikker og blandt forskere inden for selvmordsforebyggelse. Målet var at finde ud af, om antallet af selvmord under den første nedlukningsfase (1. april- 31 juli 2020) var markant anderledes, end hvad man ville forvente på baggrund af data fra tidligere år. Derefter blev antallet af selvmord i begyndelsen af covid-19 pandemien, dvs. 1. februar-31. august, 2020, sammenlignet med antallet af selvmord i årene 2015-2019.

“Disse tidlige fund giver en vis forsikring om - i det mindste i de mere velhavende lande - at de risikoreducerende foranstaltninger ifm. covid-19 ikke har ført til stigninger i selvmordsraterne,” skriver forskerne og tilføjer, at der er behov for at fortsætte disse foranstaltninger.

Flere forklaringer

Forklaringen på den manglende stigning i selvmordsraterne siden pandemien begyndte tilskriver forskerne forskellige faktorer.

For det første blev der tidligt lagt vægt på de potentielle negative virkninger af bliv-hjemme-opfordringer og nedlukning af skoler og virksomheder. Derefter begyndte man i den første nedlukningsperiode at se empiriske tegn på øget forekomst af depression, angst og selvmordstanker. Og når dette ikke blev omsat til stigende tal for selvmord kan det skyldes, skriver forskerne, at nogle lande reagerede hurtigt på truslen mod den mentale sundhed og f.eks. styrkede deres psykiatriske beredskab.

En anden forklaring kan være, at folk i pandemiens første måneder aktivt forsøgte at støtte hinanden og særligt de mest sårbare, ligesom de konnektede på nye måder. Desuden brugte familierne mere tid sammen, hvilket kan have styrket relationerne. Og samtidig kan en del mennesker have oplevet, at hverdagens stress blev mindre i kraft af det øgede hjemmeliv, mens andre kan have haft gavn af tanken om, at ‘vi er alle i samme båd’.

Som den tredje forklaring, peges på, at mange lande hurtigt vedtog finanspolitiske initiativer for at afværge pandemiens økonomiske konsekvenser. De er dog nu på vej til at blive udfaset, hvilket giver god grund til at øge opmærksomheden på selvmordsraterne, idet man ved, at disse stiger i tider med økonomisk recession. Derfor er det muligt, at vi har til gode at se pandemiens potentielle effekt på antal selvmord, mener forskerne.

Behov for at styrke psykiatrien

De peger også på flere aktuelle behov. Dels at skærpe overvågningen af realtidsdata og være opmærksomme på enhver stigning i selvmord. Dels at forstå, hvad der har holdt selvmordsraterne nede. Dels at erkende, at selvmord ikke er den eneste indikator for de negative mentale sundhedseffekter af pandemien. Og dels at prøve at forstå pandemiens betydning for selvmord i lande med lavere indkomster.

“Beslutningstagerne rundt om bør være opmærksomme på værdien af ​​tidlige selvmordsdata af høj kvalitet ift. forebyggelsesindsatsen, ligesom de bør prioritere at fjerne risikofaktorerne for selvmord under covid-19, og gøre hvad der skal til for at forhindre de mulige langsigtede skadelige virkninger af pandemien - fx ved at styrke de psykiatriske sundhedsvæsner og sikre et finansielt sikkerhedsnet,” slutter forskerne.

Det er Annette Erlangsen enig i, og peger på, at der i Danmark er stort behov for en egentlig målsætning for reduktion af selvmord:

"Vi har brug for en vision for selvmordsforebyggelse og en koordineret indsats for at monitorere. Dette er særlig vigtigt i den kommende tid, hvor vi skal lære at leve med corona."

I mellemtiden er hun og kollegerne på DRISP, i samarbejde med relevante aktører, gået igang med et forskningsprojekt, der skal undersøge udviklingen af selvmord i Danmark under covid-19.