Læger får for første gang retningslinjer i behandling af folk med senfølger efter hjernerystelse

25.000 danskere får hvert år diagnosen hjernerystelse, og omkring hver tredje oplever at have senfølger mere end seks måneder efter, at de har slået hovedet. Dansk Center for Hjernerystelse har netop udgivet den første Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) på hjernerystelsesområdet nogensinde, så lægerne får anbefalinger til, hvad de kan gøre.

I dag er der stor forskel på fagpersoners viden om hjernerystelse og dermed den behandling, som de tilbyder hjernerystelsesramte. Samtidig er behandlingstilbuddene til personer med hjernerystelse afhængig af, hvor i landet man bor. 

"Skønt der fortsat mangler viden på området, har vi med denne NKR taget et vigtigt skridt hen mod at afdække den eksisterende viden og formulere konkrete anbefalinger til, hvordan vi fremover kan behandle patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Udgivelsen er første skridt til at løfte hele videns- og behandlingsniveauet om hjernerystelse og til at ensarte indsatserne på et nationalt plan,” siger Hana Malá Rytter, der er ph.d., lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

Hun har været projektleder på udformningen af den nye, nationale kliniske retningslinje (NKR). 

Hvert år bliver 25.000 danskere ramt af en hjernerystelse. En mindre dansk opgørelse viser, at 40 procent af patienter med hjernerystelse fortsat oplever symptomer en måned efter slaget. Internationale studier viser, at op til 43 procent fortsat har symptomer tre måneder efter slaget, 34 procent seks måneder efter, og mellem 5–20 procent har symptomer 12 måneder efter hjernerystelsen. 

Selv om den nye retningslinje giver Danmarks læger anbefalinger til, hvad de skal gøre, hvis de får en patient med senfølger efter hjernerystelse, så er det ikke en facitliste. Dansk Center for Hjernerystelse skriver selv, at det er "svage" anbefalinger.

”Den viden, der er på hjernerystelsesområdet, peger i retning af, at behandling, genoptræning og rehabilitering af længerevarende symptomer efter hjernerystelse har en effekt. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Og selvom anbefalingerne i denne NKR kan fungere som støtte til klinisk praksis, så skal de fagprofessionelle stadig overveje, hvilken behandling der skal gives til den enkelte patient. Ingen patienter er ens, og derfor skal behandlingen vurderes og gives individuelt fra person til person,” siger ph.d. og akademisk medarbejder i Dansk Center for Hjernerystelse, Heidi Graff, der er fagkonsulent på den Nationale Kliniske Retningslinje. 

Sidste efterår fastslog en rapport for første gang de økonomiske konsekvenser, det kan have at blive ramt af en hjernerystelse. Studiet var lavet af Rockwool Fonden i samarbejde med Stockholms Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Universitetshospitalet i Heidelberg og byggede på data fra 55.424 personer, som var blevet diagnosticeret med hjernerystelse af hospitalsvæsnet i tidsperioden 2003-2017.

De undersøgte mellem 20 og 59 år oplevede statistisk en lønnedgang på 4,2 procent i mindst fem år, efter at de havde pådraget sig hjernerystelsen. Gennemsnittet dækkede både over mange, som hurtigt bliver raske og kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og en lille gruppe, som rammes langt hårdere.

Alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter slaget. For mennesker uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent, hvis de får en hjernerystelse, og risikoen for folk med videregående uddannelser stiger med hele 115 procent. Sidstnævnte gruppe har alså mere end dobbelt så stor risiko for at ende på overførselsindkomst, som hvis de ikke havde fået en hjernerystelse.

Den nye NKR indeholder en række anbefalinger til behandlinger inden for syv områder:

1. Effekt af tidlig information og rådgivning, dvs. at patienten bliver vejledt i forhold til symptomer f.eks. i form af folder eller telefonopkald tidligt efter traumet.
2. Effekt af gradueret, fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet.
3. Effekt af vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed.
4. Effekt af manuel behandling, hvor behandlere fokuserer på nakken og rygsøjlen.
5. Effekt af samsynstræning til at afhjælpe symptomer, som skyldes at synet er blevet påvirket af hjernerystelsen.
6. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner, og mestringsstrategier.
7. Effekt af den tværfaglige tilgang, f.eks. når patienten får både psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Tesen er, at når flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger, lykkes behandlingen bedst. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid.
   Kilde: Dansk Center for hjernerystelse