Godt nyt til folk med migræne: Medicinrådet accepterer, at flere får moderne og dyr behandling

Medicinrådet fastholder sin anbefaling af lægemidlerne Aimovig (erenumab), Ajovy (fremanezumab) og Emgality (galcanezumab) til kronisk migræne på trods af, at behandlingerne er dyre og patientgruppen større end først antaget.

Behandlingseffekten står mål med omkostningerne, vurderede Medicinrådet på et ekstraordinært møde onsdag, hvor medlemmerne gennemgik data om lægemidlernes effekt og behandlingsophør blandt behandlede patienter i de danske hovedpinecentre de seneste to år. 

“Da vi behandlede sagen for et års tid siden, havde vi en oplevelse af, at det var en forholdsvis begrænset gruppe patienter, men det viste sig, at Medicinrådets estimat var baseret på en fejlopfattelse, og vi må konstatere, at der er tale om betydeligt flere patienter. Derfor kunne det være, at man nu ville have vurderet, at behandlingerne blev for dyre, men det gør man ikke. Det bliver dyrt, men der er en lang række afledte besparelser andre steder i den offentlige sektor som følge af de her lægemidler, så det er, for at sige det på jysk, ikke så ringe endda,” siger patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen efter mødet. 

Der er tale om tre CGRP-antistoffer, som har vist betydelig effekt i de kliniske godkendelsesstudier, og data fra klinikken viser altså også god effekt. De konkrete resultater af undersøgelsen er fortrolige, da de skal indgå i en videnskabelig artikel, som endnu ikke er publiceret. Behandlingseffekten er imidlertid så god, at Medicinrådet på mødet onsdag besluttede at rette henvendelse til regionernes sundhedsdiretører med en opfordring om at løse et flaskehalsproblem, som de tre lægemidler har udløst i hovedpineklinikkerne. 

Flaskehals-problemet

CGRP-antistof-behandlingerne er godkendt og anbefalet til patienter med kronisk migræne, som ikke har haft effekt af flere andre behandlinger. Der er tale om en patientgruppe, der var afsluttet i hovedpineklinikkerne, fordi behandlingsmulighederne var udtømte, men nu bliver patienterne gen-henvist til behandling med CGRP-antistofbehandling.

“Det vil sige, at patienterne står i kø til hovedpinecentrene, og for øjeblikket er det nærmest en uendelig lang kø, og det er der nødt til at blive gjort noget ved, for vi ser, at behandlingen har en betydelig effekt på patienternes funktions- og arbejdsevne, og det er jo værdifuldt. Det er kvalitetsjusterede leveår i stor stil,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Formand for Dansk Hovedpineselskab, speciallæge og ph.d. Faisal Mohammad Amin, bekræfter, at de nye behandlinger har øget ventetiden i hovedpinecentrene. Han vurderer, at mindst 5.000 patienter er kandidater til CGRP-antistofbehandlingerne, og de mange nye henvisninger betyder for eksempel, at der i øjeblikket er flere års ventetid ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, hvor Faisal Mohammad Amin er tilknyttet. 

“Det er voldsomt, og det er synd for patienterne. Vores lægearbejde handler om at hjælpe folk, og man sidder og ved, at man har medicin i køleskabet, som patienten kunne have gavn af, men der er 200 andre i kø foran ham eller hende. Det er noget, der rammer os hver dag, og vi er lidt magtesløse, hvad det angår,” siger Faisal Mohammad Amin. 

Ifølge ham er der mere fart på behandlingen i Norge og Sverige. 

“Vores kolleger i Norge og Sverige har betydeligt flere patienter i behandling. Sverige har en større befolkning og derfor selvfølgelig generelt flere patienter, men Norge har nogenlunde sammenlignelige forhold som os. Vi har ikke kunnet tage behandlingerne i brug i samme grad,” siger han.

Problemet er kapaciteten i de højt specialiserede hovedpinecentre, og løsningen vil i nogen grad derfor være at tilføre ressourcer i form af mere personale og dels at lade behandlingen foregå i mindre specialiserede hovedpineklinikker, når patienten er i stabil behandling, vurderer Faisal Mohammad Amin. 

“Det er måske kriminelt at sige, at vi mangler ressourcer, mens coronaepidemien hærger, men vi tænker også på vores patienter efter epidemien. Selv om der er tale om en specialiseret behandling, er den ikke mere specialiseret, end at neurologer i lidt større neurologiske afdelinger godt vil kunne varetage den. Man kunne gøre det, at patienterne startes op ved en højt specialiseret klinik, og når patienten er stabil, så kan han eller hun fortsætte med vedligeholdende behandling et andet sted,” siger han.