Foto: Pxhere

Coronavirus har igen taget Italien på sengen

SICILIEN, ITALIEN. I Italien truer den anden bølge af coronavirus efter sommerens mange turister, det løsslupne liv på cafeer, diskoteker og strande nu med at udslette hele småbyer, og foran hospitaler både i nord og især i syden er køer af ambulancer med ventende covid-syge patienter ved at være en dagligdags begivenhed. Mens hospitalerne nærmer sig kollaps, slås politikerne om at undgå ansvaret for flere af de restriktioner, som lægerne nu trygler om, skriver Maria Cuculiza, som lige nu befinder sig på Sicilien.

Maria Cuculiza skriver fra Sicilien

For bare tre uger siden lovede nationale og lokale politikere, at Italien ville klare sig uden flere lockdowns, eftersom forårets tidlige og bastante indgreb havde sikret landet mod kommende store, nationale udbrud. Som om, at coronavirus blot havde været et uvejr, som nu var overstået, og solen atter skinnede fra en skyfri himmel.

Men nu nærmer antallet af dagligt nysmittede og døde sig april måneds højder med sine hver dag 35.000 smittede og 3-400 døde. Fra mandag til tirsdag i denne uge døde 485. Og italienske læger vurderer, at mindst 10.000 italienere vil dø af covid-19 i løbet af de kommende fire uger, hvorfor den italienske lægeforening opfordrer til total lockdown. Indtil nu er næsten 40.000 døde, siden pandemien brød ud i februar, og flere end 26.000 italienere er i disse dage indlagt på hospital, heraf ligger knap 3.000 på intensiv.

Her i anden bølge er smitten mere spredt i landet end nogensinde tidligere, og regeringen er da også er i fuld sving med hele og delvise nedlukninger af landets 20 regioner i røde, orange og gule zoner, hvor man i rød zone er totalt lukket ned som i foråret. I orange zone må man for eksempel godt forlade hjemmet, hvis man skal på arbejde, til lægen eller købe ind. I gul zone kan man også bevæge sig frit, men skal som alle landets borgere uanset zone være hjemme hos sig selv efter klokken 10.

Ikke skortet på advarsler

De nye nedlukninger og de stigende antal smittede afslører nu alle de forberedelser, som Italien ikke har gjort sig i sommerens løb. Hvor mange andre europæiske landes sundhedsvæsner har benyttet de seneste måneders færre antal smittede og syge til at geare systemerne til en ny og forventet anden bølge, har især sydens politikere stukket hovedet i busken, nærmest umuliggjort tests for de var upassende bad news - og så i øvrigt forladt sig på, at man som sædvanligt ville kunne improvisere sig ud af problemerne, hvis og når de måtte opstå.

Og når den italienske regeringschef Giuseppe Conte i disse dage må æde sine løfter om ingen kommende lockdowns i sig og i stedet er travlt beskæftiget med at rulle den ene grad af lockdowns efter den anden ud over landet, så er det ikke, fordi det har skortet på advarsler siden midt i august fra landets læger og virologer. Mange har advaret mod de mange festende unges transport af virus hjem til forældre og bedsteforældre, at virus ikke var forsvundet, og at corona ikke var blevet mindre smittefarlig og livstruende.

Selv regeringens egen pandemi-ekspertgruppe har gennem de seneste tre måneder rejst masser af flag overfor det åbne Italiens nærmest uhæmmede forsøg på at indhente bare nogle af forårets tabte indtægter i blandt andet turistindustrien samt opfordret til lynhurtig oprustning af test- og trackingsystemer af smittede og deres kontakter. Men alt sammen for døve øren. Resultatet er, at smitten nu har bredt sig fra især de store byer langt ud i landdistrikterne, hvor tests er noget, som man selv skal betale og arrangere sig til, hvor lægehjælp og hospitaler sjældent er til stede, og hvor langt størstedelen af borgerne er ældre og gamle mennesker, hvis børn og børnebørn for længst har forladt byerne i jagten på et arbejde i de større byer eller udenfor landets grænser. En gennemsnitsalder på 60 plus tilhører normalen.

Som at slippe virus løs på plejehjem

At få virus ind i en af Italiens cirka 8.000 småbyer er som at slippe virus løs på et dansk plejehjem. Eller som borgmester Concetto Orlando i den lille sicilianske by, Roccafiorita udtalte forleden efter at have modtaget telefonisk besked om, at en af byens borgere var smittet:

”Da telefonen ringede, var det som at se et lynnedslag på en solskinsdag. Denne anden bølge kan betyde, at vi måske kommer til at forsvinde som en by på landkortet.”

Og borgmester Orlando er ikke ene om sine dramatiske bekymringer. Den mangeårige og meget stærke borgmester for Siciliens største by Palermo, Leoluca Orlando, advarede i weekenden mod en kommende ’dræbende massakre’ og bad derfor regeringen i Rom om at gribe ind overfor øens populistiske flertal af sundhedspolitikere, som konstant nedtoner betydningen af øens nu ca. 30 daglige døde og over 1.000 smittede, de markante mørketal på grund af manglende tests samt data, som viser, at for hver 100, der testes, finder man nu 17 smittede. Der er derfor mange asyptomatiske smittede, som frit bevæger sig rundt i hjemmene og på gader og stræder.

Sengepladser væk om 7 dage

Bevidste politiske fornægtelser udfolder sig time for time i disse dage, selv om Siciliens hospitalslæger mandag meldte ud, at der simpelthen ikke er flere sengepladser om syv dage, og at der allerede nu er ventelister for covid-19 syge patienter til en seng med respirator. Og alt sammen fornægtelser fordi øens politiske ledelse forsøger at skjule, at de ikke sat tiltag i værk, og ikke mindst fordi de ønsker at give ansvar og skyld for en formentlig snart kommende og total nedlukning af øen videre til Rom. De ønsker, at det er Rom, der sidder med aben, når sicilianerne ikke mere har mad på bordet og hellere vil tage chancen med covid-19 end opleve sult, manglende elektricitet og varme i de kolde, fugtige huse gennem hele den lange vinter, der står for døren.

Men selv om hospitalsvæsnerne i de sydlige regioner - Sicilien, men også de øvrige sydlige regioner i Støvlelandet, Puglien og Calabrien - allerede er brudt mere eller mindre sammen, så er situationen i Midt- og Norditalien også ved at være kritisk igen, efter at borgerne i disse regioner i begyndelsen af september vendte tilbage fra sommerferie til arbejde, overfyldt offentlig transport, skolegang og køligt vejr med mere liv indendørs. Næsten halvdelen af de nu som oftest mere end 30.000 dagligt nysmittede bor i forårets nordlige epicentre, blandt andet Lombardiet, Piedmonte og Veneto. Og selv i regioner som for eksempel Umbrien, hvor coronaen aldrig nåede at få rigtigt fat inden forårets 12 uger lange nationale lockdown og i hovedstaden Rom, melder man nu om kritisk mange smittede og syge og et stærkt presset hospitalsvæsen, hvor flere end 16.000 sundhedsarbejdere ifølge sundhedsministeriet er blevet smittede i løbet af de sidste 30 dage. 186 læger er desuden døde siden pandemiens start oplyser sundhedsmyndighederne.

Det er ikke svært at spå, at Conte får en svær tid med at overbevise italienerne om, at han kan bære landet gennem en lockdown. Ikke kun fordi han har lovet, at det ikke vll ske, og heller ikke kun fordi, at landet er splittet fra nord til syd og et stykke hen af vejen også på tværs af partiskel imellem dem, som ønsker total lockdown jo før jo bedre, og på den anden side dem, som er imod. Men også fordi han endnu ikke har frigivet de mange milliarder euro, som han i foråret lovede arbejdsløse, pensionister og løsarbejdere. Millioner af mindrebemidlede mennesker, som skulle have modtaget mellem 300 og 700 euro månedligt til basale fornødenheder under den tidligere lockdown, men som her næsten et halvt år senere endnu ikke har set skyggen af én eneste euro.

 

 

Nogle af Maria Cuculizas andre artikler fra foråret om corona-situationen i Italien:

Tags: corona, italien

Like eller del denne artikel