Derfor dør så mange italienere lige nu af coronavirus

ITALIEN. Sundhedspolitisk Tidsskrifts journalist Maria Cuculiza opholder sig pt. på Sicilien i det sydlige Italien. De mange ældre på Sicilien er skrækslagne, for coronasmitten begynder nu at sprede sig på øen. Tallene fra Norditalien er på alle måder alarmerende. Men hvorfor er dødstallene fra Norditalien så høje? 

Hver dag dør flere hundrede italienere af coronavirus, og hver dag bliver endnu flere overført til intensiv behandling, hvorfra kun omkring halvdelen kommer levende ud igen ifølge de norditalienske hospitalers data. De høje dødelighedstal, som italienske eksperter nu anslår til 7,7 procent, ikke kun chokerer, men undrer også. For hvorfor er tallene for døde højere end i Kina og også meget højere end i for eksempel Tyskland, der med sine godt 9.367 smittede endnu kun har 26 døde (tal fra onsdag morgen 18. marts)?

Alt ligger stille i Italien. Ingen må i princippet forlade deres hjem. På Sicilien tilbringer langt de fleste deres dage og aftener alene eller i familiens skød indenfor de hermetisk lukkede skodder. Udenfor er myndighederne begyndt at sprøjte gader og huse med desinficerende midler i håb om at få ram på nogle af de smittefarlige virus såfremt, at nogle alligevel skulle bevæge sig udenfor deres gadedør i jagten på mad, medicin eller tobak.

Og alligevel er 385 mennesker døde på grund af coronavirus i løbet af den seneste uge alene i den norditalienske by Bergamo, hvor de syge dør alene uden pårørende, og hvor myndigheder og hospitaler ikke mere ved, hvordan de skal komme af med ligene. I det øvrige samlede Italien er tallet på det samlede antal registrerede coronapatienter tirsdag aften 31.506. Heraf var 26.062 fortsat syge og 2.060 i intensiv behandling. 2.503 er døde. 345 er døde i løbet af de seneste 24 timer.

Ifølge de italienske eksperter er disse uhyrligheder kun begyndelsen på, hvad coronasmitten kommer til at koste i tabte italienske menneskeliv på grund af en sygdom, der tidligst ventes at toppe april, maj eller juni afhængigt af, hvor godt regeringens initiativer virker, og hvor man bor i landet.

Men samtidigt med, at omkring halvdelen af de italienske registrerede smittede ifølge data (indberettet hver dag fra de regionale til de nationale italienske sundhedsmyndigheder) bliver så syge, at de har behov for en hospitalsseng, at 5-10 procent af samtlige smittede får brug for intensiv behandling og 7,7 procent ifølge italienske eksperter fra sundhedsorganisationen Gimbes oplysninger tirsdag dør af sygdommen, kan italienerne og mange andre med dem iagttage, at for eksempel Tyskland med sin knap 10.000 smittede kun har 26 døde indtil videre. Er de ellers tidligere så ofte berømmede norditalienske læger i virkeligheden dårligere end andre landes læger? Er tyske læger bare bedre end både italienske og øvrige europæiske kolleger? Eller er det den extroverte italienske kysse-, kramme- og familiekultur, der gør smitte og død så galopperende i Italien? Eller er den italienske coronavirus muteret og derfor farligere end den kinesiske i Wuhan? Det er nogle af de spørgsmål, som stilles.

Forklaringen findes næppe i lægekompetencer

At forsøge at besvare disse spørgsmål fuldgyldigt er komplekst og alt for tidligt. Men en række fakta tyder på, at man nok gør godt i at forsøge at søge forklaringerne andre steder end hos lægerne og deres kompetenceniveauer. Svarene tyder nærmere i retning af statistik, mængden af test og kapacitet:

  • Tyskland er mindst to uger bagud i forhold til smitteudvikling
  • Tyskland tester mindst 20.000 mennesker om dagen, hvor Danmark og Italien i sammenligning har testet ganske, ganske få. Tyskland registrerer således mange flere smittede fra gruppen af mennesker med lav grad af symptomer, hvor Italien og Danmark i langt højere grad kun har testet allerede syge med alarmerende symptomer
  • Tyskland tester ikke mennesker, som allerede er døde, hvilket betyder mulige mørketal i forhold til antal dødsfald
  • Tysklands sundhedsvæsen har forberedt sig på pandemi siden januar, ingen hospitalsansatte er inficerede, alle ansatte som har været i kontakt med virus har været holdt og holdes fortsat i karantæne, og Tyskland har nu 35.000 intensive senge
  • Flere hospitaler og afdelinger i Italien er lukkede, fordi personalet er smittet og i karantæne, hvilket betyder færre ressourcer i systemet, men også manglende behandlinger af syge, som afvises af de lukkede hospitaler og afdelinger, samt at personalet smitter sårbare patienter, som så dør af den hospitalspåførte smitte, fordi de er syge i forvejen.  

De gode nyheder

Den gode nyhed for os alle er således altså, at vi i kraft af, at Tyskland har testet en masse af de mennesker, som kun får lettere symptomer, har grund til at tro og håbe på, at de italienske data for indlæggelser, intensive behandlinger og død blandt testede og registrerede ikke er alment gyldige for et samfunds befolkning. Lidt samme lektie kan vi nok også udlede fra Sydkorea, som også har testet mange og bredt, og som indtil videre optræder med en dødelighed på 0.8 procent. Altså at de relativt få test i Italien og Danmark sammenlignet med Tyskland og Sydkorea betyder, at Italiens data således måske viser et fortegnet overdrevet billede af coronavirussens generelle farlighed.

Endnu en god nyhed er, at den italienske organisation for sundhedseksperter, Gimbe Foundation, tirsdag aften har afvist den i også Italien til stadighed cirkulerende teori om, at Italiens coronavirus er en muteret og mere aggressiv udgave af den kinesiske:

”Alvorligheden af sygdommen i Italien er kun tilsyneladende mere alvorlig end den kinesiske. En undersøgelse udført på en kinesiske kohorte, som er offentliggjort i Jama rapporterede faktisk en dødelighed på 2,3 procent, hvilket er meget lavere, end hvad vi ser i Italien, som er nået op på 7,7 procent. Den vigtigste grund til denne høje dødelighed er - ud over en højere gennemsnitsalder i vores befolkning -  at i Italien hovedsageligt udfører test for coronavirus på mennesker, som har symptomer, hvilket betyder, at vi kun ser toppen af isbjerget," sagde direktør Nino Cartabellotta tirsdag aften til italienske medier.

De dårlige nyheder

Men der er også dårlige nyheder at læse i de italienske data, som trækker i modsat retning, og som gør, at man desværre nok gør klogt i at tage de italienske tal alvorligt alligevel:

  • Italien er flere uger foran resten af den vestlige verden i forhold til smitte og sygdomsudvikling - og begyndte også med små tal for såvel smittede som døde i begyndelsen for godt tre uger siden.
  • En dødelighed på 2,3 procent er høj sammenlignet med en influenza, som normalt er på 0,1. Ligesom dødeligheden af den spanske syge gennemsnitligt var mellem 1 og 2 procent.
  • Det tager cirka 3 uger at dø af coronavirus, hvilket giver et yderligere aktuelt efterslæb i forhold til antal registrerede smittede og heraf døde.
  • Erfaringerne fra Italien og også Kina er, at de, som bliver så syge, at de har brug for intensiv behandling, skal have denne behandling i to til tre uger.
  • Kun hver anden, som får intensiv behandling i Italien, overlever
  • Antallet af døde er nu også præget af, at nogle patienter i Norditalien ikke mere får chancen i form af intensiv behandling på grund af manglende kapacitet. Nogle dør altså hurtigt på grund af mangel på ressourcer.
  • De norditalienske hospitalers antal af intensive afdelinger var på linje med eller bedre end Danmarks kapacitet, da indrykket af patienter begyndte for nogle uger siden. Siden oprustede Norditalien antallet af egne intensive sengepladser markant, som også Danmark er i færd med at forsøge at gøre. Foruden at man i Norditalien nu også sender intensive patienter til andre, endnu knapt så belastede regioner.

Også Sicilien er bagud

Også Sicilien og flere andre mere sydlige italienske regioner er som for eksempel Danmark bagud i forhold til udviklingen i Norditalien. Sicilien har længe haft nogenlunde samme antal smittede som Danmark, men de skrappe udgangsforbud og grænser for social kontakt er tilsyneladende ved måske at sætte lidt af en stopper for udviklingen, og Sicilien havde tirsdag aften kun 237 smittede. Heraf var 28 i intensiv terapi og 3 døde.  

Den sicilianske udviklingskurve giver håb, men desværre også et håb, som er mere end truet af, at den fattige ø, som har uforholdsvis mange ældre indbyggere, i sidste og forrige uge blev invaderet af mindst 31.000 ’corona-flygtninge’ fra de højrisikable røde zoner i nord. En voldsom tilskrivning af potentielle smittebærere og patienter i et øsamfund, som kun har omkring 230 intensive sengepladser. Mere end 10 procent af de intensive senge er jo således allerede taget i brug af de 28 syge, som allerede i dag er i intensiv behandling ud af kun 237 smittede i alt.  

Den første melding om, at én af de unge corona-flygtninge er syg og har smittet sin familie, kom tirsdag. Nu venter øens læger og indbyggere på, hvor store konsekvenser invasionen måske får. At Sicilianerne er skrækslagne og gemmer sig indendøre er ikke svært at forstå. Hvornår de må komme ud igen, er der ingen, der ved.

 

  

 

Læs Maria Cuculiza andre artikler om corona-situationen i Italien:

Tags: corona

Like eller del denne artikel