Overlæge: Folk med store svedproblemer fungerer dårligt på jobbet

Mennesker med store svedproblemer – hyperhidrose – har en markant forringet livskvalitet. Det går hårdt ud over, hvordan de præsterer bl.a. på jobbet og er desuden udtryk for, at den behandling disse patienter får i dag er alt for dårlig, viser et dansk studie.

Studiet af hyperhidrose-patienters livskvalitet er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Dermatology med overlæge, dr.med. Johannes Kjeldstrup Kristensen fra Hyperhidroseklinikken Empano i København som førsteforfatter. Han og kollegerne har sammenlignet livskvaliteten mellem mennesker med forskellige hudsygdomme. Og her viser det sig, at nok har de ikke så mange symptomer som de andre, og nok scorer de alle ret ens ift. det følelsesmæssige, men der hvor hyperhidrose-patienterne skiller sig endda markant ud, er i forhold til funktion. De fungerer med andre ord meget dårligere – ca. dobbelt så dårligt – end mennesker med andre hudsygdomme som psoriasis, eksem og akne.

”Vores resultater peger på, at blandt alle med hudsygdomme er dem med voldsomme svedproblemer langt de hårdest ramte, når det gælder det sociale og arbejdsmæssige liv. Deres livskvalitet er voldsomt nedsat. Og det man skal være opmærksom på, er, at den dårlige livskvalitet hænger lineært sammen med, at de så også fungerer dårligt på jobbet,” siger Johannes K. Kristensen og peger på, at studiets resultater bekræfter lignende udenlandske studier på området.

Nyt studie af produktionstab

Præcis hvor meget den ringe livskvalitet går ud over deres jobfunktion, og hvor stort et produktionstab det giver samfundet, er han og kollegerne netop gået i gang med et se på i et studie, der bliver færdigt næste år.

”Jeg forventer, vi vil se et stort produktionstab. Det vil vi gøre op i tid og penge. Og så håber jeg, at man kan overbevise de bevilgende myndigheder om, at det kan svare sig at give disse patienter en ordentlig behandling. Det vil gavne både den enkelte og samfundet,” påpeger overlægen.

Indtil videre er sådanne beregninger kun foretaget ift. psoriasis. Her viste det sig, at de indirekte omkostninger ved tab af produktivitet overstiger den samlede direkte omkostning til behandlingen.

For dårlig behandling

Konklusionen om den ringe livskvalitet for disse patienter, henfører han bl.a. til, at de i dagens Danmark får en alt for dårlig behandling. I sine mange år som specialist i svedbehandling har han hørt mange historier fra patienter, som fortæller, at end ikke deres egen læge tror på, at svedproblemer kan være en sygdom og mere betragter det som et kosmetisk problem.

”Mit store ønske for disse patienter er for det første, at de bliver taget langt mere alvorligt af alle, inklusive af deres praktiserende læge, og for det andet at både de praktiserende og hudlægerne bliver meget hurtigere til at henvise til hospitalerne, hvor man står for den botulinumtoksin-behandling, som er langt den mest effektive behandlingsform,” siger han.

Han peger på, at en indsprøjtning med botox i realiteten kun tager få minutter, men at patienterne, ifølge behandlingsvejledningen først skal igennem flere andre metoder, som man ved ikke virker på ret mange. Det gælder f.eks. tabletbehandling med antikolinergika samt iontoforese (lav strøm i vand som lukker porerne). Gravimetri (måling af svedproduktion med et kaffefilter i armhulen) ses af mange som en test, der skal bestås inden behandling kan foretages. De gange denne ’test’ er videnskabeligt undersøgt, har resultaterne været mildt sagt utroværdige, ifølge overlægen.

”Antikolinergika har bivirkninger i form af kognitive defekter såsom Alzheimers, hvis man tager dem i mange år. Gravimetri siger ingenting. Og iontoforese virker ikke på ret mange og er dyrt for patienterne, dels fordi de skal betale for apparatur og dels den tabte arbejdsfortjeneste,” påpeger Johannes K. Kristensen, der kun ser gode argumenter for, at man først forsøger med aluminium-klorid, som fås i håndkøb, inden næste skridt bør være en henvisning til hospitalet.

Når det ikke sker, lyder hans tolkning, at man i det offentlige er bange for, at prisen for samfundet bliver for høj. Men da hyperhidrose forekommer hos fire procent af befolkningen og medfører store tab via ’presenteism’ (at gå på arbejde selvom man er syg), er der alle gode grunde til at gøre noget mere, mener han også. Det vil i sidste ende være bedre og billigere for alle.

Beregninger på psoriasis har vist, at de indirekte omkostninger ved tab af produktivitet overstiger den samlede direkte omkostning til behandlingen. Og samme regnestykke kan man udføre ift. hyperhidrose, mener Johannes K. Kristensen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi ved at behandle disse patienter bedre, ville få en stor produktivitetsgevinst, som er større end de samfundsmæssige udgifter til behandlingen,” siger han.