”Jeg vover den påstand, at der i dag er for meget dårlig teknologi til rådighed i sundhedsvæsenet – og dårligt teknologi er der ingen fremtid i eller for. Det spilder både sundhedsmedarbejdernes og patienternes tid," siger Jacob Høy Berthelsen.

IT-ekspert: Kunstig intelligens skal bringe lægen tættere på patienten - igen

Digitaliseringen af sundhedsvæsenet og de stadigt stigende krav om dokumentation har overvejende haft en negativ indvirkning på relationen mellem kliniker og borger. Det mener stifteren af IT-virksomheden Enversion. Visionen bør nu være at få relationen tilbage – og det skal blandt andet ske ved automatisering af arbejdsgange gennem intelligente løsninger.

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen?

Det skydes i gang 11. juni kl. 11.00-12.00 med en debatsession om De store linjer i arbejdet med at udvikle et bedre sundhedsvæsen.

Vær med fra starten - det er gratis. De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen?

Øgede krav om dokumentation i sundhedsvæsenet sikrer, at der sker færre fejl, og det er et skridt i den rigtige retning – men kvalitetsdagsordenen, som gennemsyrer systemet, har også nogle klare ulemper. Det mener Jacob Høy Berthelsen, som står bag it-virksomheden Enversion, der har specialiseret sig i bruge sundhedsdata til at udvikle intelligente løsninger til sundhedsvæsenet:

”Klinikernes job er at hjælpe patienterne, men i dag er de i nogen grad blevet tvunget til at vende patienterne ryggen for i stedet at sidde foran pc’en, hvor de bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dokumentere alt, hvad de gør. Tid som går fra den tid, hvor de skulle sidde ansigt til ansigt med patienten. Det er både utilfredsstillende for klinikeren og for patienten.” 

Ingen fremtid for dårlig teknologi

Relationen skal reetableres, men ikke på bekostning af dokumentationen, understreger Jacob Høy Berthelsen – men gennem ’smartere’ teknologi, intelligente løsninger, som kan frigive tid hos klinikeren og også skabe de mest optimale rammer for behandling af patienterne.

Anledningen til dette interview er konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift arrangerer i juni. Her bidrager mange parter til en konstruktiv debat om sundhedsvæsenet efter corona. Fokus vil bl.a. være på, hvad vi har lært af krisen og hvad vi må ændre på fremover. 

”Jeg vover den påstand, at der i dag er for meget dårlig teknologi til rådighed i sundhedsvæsenet – og dårligt teknologi er der ingen fremtid i eller for. Det spilder både sundhedsmedarbejdernes og patienternes tid. Desuden er der for mange, overflødige processer. Skal en vagtlæge eller egen læge eksempelvis visitere en patient til sygehusets akutafdeling, så skal lægen både ringe til en visitator på sygehuset og indgive en skriftlig henvisning. Visitatoren skal afgøre, hvor på sygehuset, patienten skal henvises til, og videregiver information til klinikerne. Det er en proces, som kræver tid, flere telefonopkald, og mange mennesker er involveret. En algoritme vil kunne gøre nøjagtigt det samme, markant hurtigere, mere præcist og vil samtidig kunne spare mange akut-patienter for unødig lang tid på sygehuset,” siger han.

Digitalisering skal understøtte arbejdet på tværs

Kigger man ind i fremtiden, ser Jacob Høy Berthelsen to tydelige tendenser, som han også tror vil vinde indpas i det danske sundhedsvæsen. For det første tror han, at apotekerne kommer til at spille en helt anden rolle, end de gør i dag:

”En digitalisering af apotekerne er helt oplagt, og jeg mener, at den rolle, som apotekerne har i dag, snart er en saga blot. I USA har Amazon opkøbt et stort apotek, og eftersom Amazon lever af at sende pakker, så er det helt åbenlyst, at mange amerikanere fremover kan se frem til at få langt mere af deres medicin leveret fremfor at skulle møde fysisk op på et apotek for at hente den. Det tror jeg også vil ske i Danmark. Faktisk er det allerede noget, som er godt i gang i Apoteka, som har udviklet apopro.dk.”

Desuden mener Jacob Høy Berthelsen, at vi fremover vil se, at pharma-industrien vil bevæge sig mere ind på behandlingsområdet, og i højere grad gøre brug af højt avanceret teknologi hertil. Grænserne for, hvem der varetager patienten, vil derfor blive langt mere flydende i fremtiden:

”Pharma kigger ind i en verden, hvor det ikke længere er nok at producere og sælge en pille. De vil i stigende grad skulle tage behandlingen af patienten med ind i deres produktportefølje, og de vil blive målt på markedsvilkår – altså på, hvor gode de er til at håndtere den sygdomsgruppe, som de arbejder med. Det er en tendens, vi også ser i USA, hvor eksempelvis Johnson & Johnson hjælper klinikerne, når der skal sættes nye hofter i. Det gør de, fordi teknologien i behandlingen i dag er så avanceret, at den kræver særlig ekspertise og oplæring, en ekspertise, som findes i de virksomheder, hvor produkterne er udviklet. Digitaliseringen skal så at sige ’bages’ ind i behandlingen og understøtte samarbejdet på tværs af klinikere og behandlingsmidler,” fortæller Jacob Høy Berthelsen.

Etik kan være en hindring

Taler man digitalisering af sundhedsvæsenet, er man også nødt til at tale etik, pointerer Jacob Høy Berthelsen:

”Vi har i Danmark etableret et Dataetisk Råd, som sikrer ansvarlig og bæredygtig implementering af digitalisering i både private virksomheder og i den offentlige sektor. Virksomheder som vores har slet ikke råd til ikke at agere etisk overfor borgerne. Det er vi meget bevidste om i alt, hvad vi foretager os. Og det er naturligvis vigtigt hele tiden at have etikken med – men i nogle tilfælde kan det også være en hindring, måske ligefrem en undskyldning for ikke at implementere ny teknologi i eksempelvis sundhedsvæsenet.”

Etik i relation til implementering af ny teknologi i sundhedsvæsenet er kompliceret, anerkender Jacob Høy Berthelsen - men det må ikke blive så kompliceret, at tiden overhaler os, og både patienter og klinikere misser værktøjer, der kan hjælpe begge parter, og har kunnet det længe.

”I EU-regi påberåber vi os at have den etiske førertrøje på og beskylder kineserne og amerikanerne for at implementere ny teknolog uden etiske briller på. Det tror jeg ikke, de er enige i. Måske er der også en sandhed i, at de kan gøre det langt hurtigere end os – fordi de ikke er underlagt de samme bureaukratier i forhold til at kunne gøre det. Faktisk kunne man vende hele spørgsmålet om og spørge, om det er etisk forsvarligt af os ikke at implementere løsninger, der dokumenteret kan være med til at redde liv?”

 

 

 

 

 

 

 

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel