Politikerne i landets regioner er ved at få øjnene op for, at hjernens sygdomme kræver særlig opmærksomhed. I december vedtog Region Syddanmark en hjerneplan for seks af hjernens sygdomme, som er ved at blive ført ud i livet. Nu er Region Midtjylland også gået i gang med at udarbejde sin egen hjerneplan.
”Jeg er rigtig glad for, at vi er kommet i gang med arbejdet med en hjerneplan, for det er godt for patienterne,” siger Purnima Erichsen (Konservative), der er medlem af regionsrådet i Region Midtjylland.
”Vi har afsat 10 millioner kroner årligt, hvilket ikke er meget, for der mangler både sengepladser og speciallæger på det neurologiske område. Men det er et skridt i den rigtige retning.”
I forbindelse med konstitueringsaftalen for det nye regionsråd i Region Midtjylland blev det i efteråret 2025 aftalt, at blandt andet neurologien i regionen skulle have et løft, fordi der er brug for at nedbringe ventetiderne på området.
Sideløbende hermed blev der i regionens budgetaftale for 2026 afsat 10 millioner kroner i varige midler til det neurologiske område. Senere er det blevet aftalt, at midlerne skal udmøntes gennem en kortlægning af det neurologiske område, som til sidst skal munde ud i en egentlig hjerneplan.
I projektbeskrivelsen for hjerneplanen, som blev godkendt af regionsrådet før sommerferien, lægges der op til, at demensområdet og akut neurologi kommer til at være i fokus for den midtjyske hjerneplan. Opgaverne omkring neurorehabilitering skal i første omgang ikke tages med, da man vil afvente overdragelsen af de specialiserede rehabiliteringsopgaver fra kommunerne til regionen den 1. januar 2027.
I projektbeskrivelsen lægges der også vægt på, at det er vigtigt at se på balancen mellem den akutte neurologi og den ambulante aktivitet i Region Midtjylland. De akutte opgaver – for eksempel akut behandling af stroke – har i de seneste år krævet flere ressourcer, fordi behandlingsmulighederne er blevet markant forbedret. Men da der mangler speciallæger i neurologi, kommer der samtidig til at mangle læger til at behandle patienter med kroniske neurologiske sygdomme som epilepsi og multipel sclerose.
”Der er nu nedsat en arbejdsgruppe med fagfolk, som skal komme med input til hjerneplanen, og vi regner med at kunne sige mere om arbejdet i slutningen af året,” siger Purnima Erichsen.
Arbejdet med hjerneplanen forventes at være afsluttet i marts 2027, og undervejs skal der også inddrages repræsentanter fra patientorganisationer.
Syddanmark er i gang
Region Syddanmarks hjerneplan, der blev vedtaget i december 2025, omfatter seks hjernesygdomme: demens, hovedpinesygdomme, epilepsi, multipel sclerose, Parkinsons sygdom samt rehabilitering efter hjernerystelse. Til at finansiere planen er der afsat 13,7 millioner kroner i 2026 og 2027 samt 14,4 millioner kroner i 2028 og frem. Heraf øremærkes 6,9 millioner kroner i 2026-2027 og 7,2 millioner kroner i 2028 og frem til demensområdet.
Planen er blevet til efter en omfattende proces, hvor fagfolk fra alle regionens neurologiske afdelinger er blevet inddraget. Den færdige plan indeholder 33 konkrete initiativer fordelt på de seks sygdomsområder, og de afsatte midler fra 2026 er nu ved at blive fordelt på initiativerne.
Michael Oettinger, der er cheflæge for Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, er godt tilfreds med, at Region Midtjylland også har taget idéen om en hjerneplan op.
”Det er supergodt, at der nu er to regioner, som er i gang med hjerneplaner. Tilsammen dækker de to regioner over to og en halv million borgere. Og det allervigtigste i den proces er, at vi nu har fået hjernesygdomme på den politiske dagsorden til gavn for patienter og pårørende,” siger Michael Oettinger.
Målet er en national hjerneplan
Idéen om hjerneplaner, der bredt omfatter hjernens sygdomme, stammer fra Norge. Landet fik sin første hjerneplan i 2018, og Norges anden hjerneplan blev præsenteret af landets sundhedsminister umiddelbart før sommerferien i år. Samtidig arbejder både European Brain Council, WHO, G7 og EU på initiativer inden for hjernens sygdomme.
”Der er en stigende global opmærksomhed på hjernesygdomme, og det har et momentum, som det ikke har haft tidligere. Man har anerkendt, at der er et problem med hjernesygdomme både for højindkomstlande, mellemindkomstlande og lavindkomstlande,” siger Michael Oettinger.
I Danmark arbejder interesseorganisationen Hjernerådet for at få udarbejdet en national hjerneplan for hele Danmark, der både skal omfatte neurologiske og psykiatriske sygdomme. Hjernerådet holder fast i ambitionen, selv om flere regioner nu har taget sagen i egen hånd.
”Jeg tror stadig, at der kommer en national hjerneplan for Danmark. Men vi mangler, at der landspolitisk bliver sat en retning for området, og det er ikke sket endnu – på trods af at hjernens sygdomme koster samfundet adskillige milliarder kroner hvert år i direkte og indirekte udgifter,” siger Michael Oettinger, der udover at være cheflæge også sidder i bestyrelsen for Hjernerådet og er forperson for Dansk Neurologisk Selskab.
Bred interesse for national plan
Til Folkemødet 2026 blev der afholdt en debat om en national hjerneplan arrangeret af Hjernerådet og Medicinske Tidsskrifter. Her tilkendegav en bred kreds af politikere, fagfolk og patientorganisationer, at de ønskede en national hjerneplan, der omfatter alle hjernens sygdomme.
Paneldeltagerne i debatten på Folkemødet har netop holdt et opfølgende møde, og her var der enighed om at gå videre med planerne, søge om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg og arrangere en høring på Christiansborg.
”Vi kan se nu, at vi begynder at have bred tilslutning til en national hjerneplan fra både folketingspolitikere, regionsrådspolitikere, faglige organisationer og patientorganisationer,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, der er forperson for Hjernerådet.
Han ser ikke noget problem i, at flere regioner er gået deres egne veje med regionale hjerneplaner.
”Det er positivt, at flere regioner nu har fokus på hjernens sygdomme. Men det er ikke et alternativ til at få lavet en national hjerneplan. For eksempel har Region Syddanmark i sin hjerneplan valgt at fokusere på seks hjernesygdomme, som er valgt ud fra områder, hvor ventetiderne er lange. Men en national hjerneplan skal fokusere på alle hjernens sygdomme.”
