Fra i dag, 17. august, får borgere med akut psykisk sygdom hurtigere adgang til psykiatrifaglig vurdering, når de ringer 112 eller kontakter lægevagten.
Alle fem regioner er nu klar med den nye ordning, oplyser Danske Regioner. Det betyder, at psykiatrifaglige medarbejdere fremover bliver en integreret del af det eksisterende akutberedskab i hele landet.
Selv om ordningen politisk og administrativt fortsat omtales som den psykiatriske akuttelefon, skal borgerne altså ikke lære et nyt landsdækkende telefonnummer.
Ved akut livstruende sygdom eller fare for en selv eller andre skal man fortsat ringe 112. Ved andre akutte psykiske problemer er indgangen den regionale lægevagt – på samme måde som ved fysisk sygdom.
”Uanset om du oplever en akut psykisk sygdom eller bliver ramt af alvorlig fysisk sygdom, skal du hurtigt kunne få hjælp. Den samlede indgang gør det lettere at få den rette hjælp i tide og er et vigtigt skridt mod større ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom. Borgere med psykisk sygdom skal mødes med samme hurtige adgang til hjælp som alle andre,” siger formand for Danske Regioner Mads Duedahl.
Akuttelefonen skal løse et konkret visitationsproblem
Baggrunden er, at adgangen til akut psykiatrisk hjælp hidtil har været fragmenteret.
Da Sundhedsstyrelsen kortlagde området, pegede styrelsen blandt andet på, at borgere kan have svært ved at finde ud af, hvilken offentlig akutlinje de skal kontakte. Samtidig søger mange hjælp hos kommunale eller frivillige rådgivningstelefoner, som ikke nødvendigvis har mulighed for at visitere videre til regional psykiatrisk behandling.
Ifølge Sundhedsstyrelsens faglige beslutningsoplæg modtog AMK, de regionale lægevagtstelefoner og de psykiatriske akutmodtagelser tilsammen omkring 312.000 psykiatriske opkald om året. Kommunale og civilsamfundsbaserede rådgivningstelefoner håndterede yderligere omkring 325.000 opkald. Tallene stammer fra en analyse, som Nordic Healthcare Group udarbejdede for Sundhedsstyrelsen i 2024.
Problemet var samtidig, at hverken AMK eller lægevagtstelefonerne alle steder havde de psykiatrifaglige kompetencer, som kan være nødvendige for eksempelvis at vurdere selvmordsrisiko, psykose, mani eller risiko for vold.
Det er netop den mangel, den nye ordning skal forsøge at lukke.
Den psykiatrifaglige funktion bemandes ifølge Danske Regioner af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med psykiatrisk erfaring i tæt samarbejde med speciallæger i psykiatri. Medarbejderne skal blandt andet kunne gennemføre uddybende samtaler, rådgive om det videre forløb, koordinere med psykiatriske tilbud og i relevante tilfælde tilbyde opfølgende kontakt.
Fra livstruende krise til subakut forværring
Sundhedsstyrelsen opdeler målgruppen i tre overordnede grader af akut behov.
Den mest alvorlige er den livstruende situation, eksempelvis hvor der er høj selvmordsrisiko eller risiko for vold mod andre. Her skal akutberedskabet kunne aktiveres øjeblikkeligt, og politiet kan i nogle tilfælde også blive inddraget.
Den næste kategori er akutte tilstande, hvor der skal handles inden for timer. Det kan eksempelvis være en akut belastningsreaktion, en manisk episode, psykotiske symptomer eller stigende selvmordsrisiko.
Endelig beskriver styrelsen subakutte tilstande, hvor en kendt psykisk lidelse forværres, eller hvor nye symptomer opstår, men uden at der nødvendigvis er behov for hjælp med det samme. Også her kan psykiatrifaglig vurdering være nødvendig for at afgøre, hvor hurtigt der skal sættes ind.
Pointen med den fælles indgang er blandt andet, at borgeren ikke selv skal afgøre, om et problem primært er psykisk eller fysisk. Det kan være vanskeligt i situationer, hvor der eksempelvis både er psykiske symptomer, påvirkning af rusmidler eller en mulig fysisk sygdom.
Sundhedsstyrelsen fremhævede netop dette som en væsentlig fordel ved at bruge de eksisterende akutnumre frem for at skabe en separat psykiatrisk indgang. Et særskilt nummer ville ifølge styrelsen kunne gøre kommunikationen enklere på ét punkt, men samtidig tvinge borgeren til selv at vælge mellem psykiatrisk akutlinje, lægevagt og 112.
Styrelsen advarede også om, at psykiatriske vurderinger ofte tager længere tid end mange somatiske vurderinger. Derfor må integrationen i AMK ikke føre til langsommere håndtering af kritiske 112-opkald.
Skal kunne sende hjælpen ud til patienten
Den telefoniske visitation er kun én del af den model, Sundhedsstyrelsen anbefalede.
Styrelsen pegede samtidig på, at de udgående akutpsykiatriske tilbud skal styrkes. Det kan blandt andet være psykiatriske udrykningstjenester, ambulante akutteams og akutfunktioner i udgående teams som F-ACT, OPUS og botilbudsteams.
Begrundelsen er, at en telefonisk vurdering kun har begrænset værdi, hvis der efterfølgende mangler et relevant tilbud at visitere til.
150 millioner kroner om året
Arbejdet med den psykiatriske akuttelefon udspringer af delaftalen "En bedre psykiatri" fra 2023 under 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed. Her blev der sat gang i arbejdet med en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon og en styrkelse af de akutte psykiatriske behandlingstilbud.
Sundhedsstyrelsen fik derefter til opgave at udarbejde den konkrete model og afleverede sit faglige beslutningsoplæg i december 2024. I januar 2025 besluttede regeringen og aftalepartierne at følge anbefalingen om at integrere psykiatrifagligheden i det eksisterende akutberedskab frem for at etablere et selvstændigt nyt telefonnummer.
Der er samlet afsat 150 millioner kroner årligt til at styrke den akutpsykiatriske hjælp. I 2025 blev 116,6 millioner kroner konkret udmøntet til akuttelefonen som led i udmøntningen af psykiatriplanen.
”Vi er over en bred kam i gang med et historisk stort løft af psykiatrien, og her er den psykiatriske akuttelefon et vigtigt element i den proces. For mange mennesker med psykisk sygdom vil den psykiatriske akuttelefon være en hurtig og let adgang til hjælp. Nu er alle regioner med i den nye funktion, som dermed er landsdækkende – det glæder mig i den grad,” siger sundheds- og kirkeminister Ida Auken.
Om ordningen faktisk giver kortere vej til den rigtige hjælp, skal efterfølgende undersøges.
Sundhedsstyrelsen vil evaluere den nye telefoniske indgang, når den har været fuldt implementeret længe nok til, at kvalitet og effekt kan vurderes.
