Maskerne kommer - væn dig til dem

Flere og flere lande lovgiver om brug af masker. Og selv om vi ikke bruger dem udenfor hospitalerne i Danmark, skal du vænne dig til at bruge dem alligevel, for f.eks. flyselskaber og lufthavne er på vej med påbud. Vi skitserer udviklingen og giver gode råd til maskebrug.

Masker bruges i høj grad for, at syge personer ikke skal gå og sprede COVID-19 uden at vide det, mens masker i mindre grad (angiveligt) beskytter personen, der selv bærer den - uden altså at garantere mod bittesmå vira.

Der er global enighed om, at masker kan virke under de rette forhold, og at de skal ses som et supplement til andre tiltag som håndvask, afstand osv. Men her holder enigheden også op.

I mange lande skal man nemlig bære masker i hele det offentlige rum, andre steder blot i afgrænsede områder - f.eks. i metroen.

Og det har angiveligt givet resultater. I Asien, hvor masker typisk er standard, klarer de pandemien bedre, og i Østrig, hvor masker blev obligatoriske 6. april, faldt antal COVID-19 tilfælde med 90 procent to uger efter. 

Men nedgangen kan skyldes andre faktorer, påpeger forskerne, f.eks. at folk bliver bedre til at holde afstand. Og i Danmark har vi jo pt. styr på coronaepidemien uden brug af masker. Det er med andre ord svært at sige, om det var masken, der gjorde forskellen i Østrig - eller i Asien.

Til gengæld kan vi fastslå, at masker er et fænomen, danskerne skal vænne sig til. Hvis vi vil rejse fremover. Flyselskaber og lufthavne er på vej med påbud. Og togene går heller ikke fri. DSB har åbnet ruten til Hamborg fra d. 19. maj, og ja, lige syd for grænsen er masker i dag påbudt i al offentlig transport. Det er de nu også i toget fra Danmark, melder DSB. 

Nordisk model i modvind

Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist på Berlingske - og gift med en japaner, som har ovebevist ham om maskens værdi. 

”Det er jo påfaldende, at dem, som klarer sig bedst over for pandemien, er asiatiske nationer, hvor man i forvejen har en udpræget maskekultur,” siger han og tilføjer:

”I Asien er de dybt forundrede over, at vi ikke i højere grad bruger masker i Vesten, og jeg har selv en tiltagende undren over den nordiske tilgang. Det er, som om der går en maskegrænse ved Padborg. Mod nord er vi maskeopponenter, og syd for grænsen er man i stigende grad åben over for brug af masker.”

Sundhedsstyrelsen og WHO påpeger, at det i visse tilfælde kan være direkte farligt at bruge maske, hvilket hænger sammen med, at mange går og retter på masken med beskidte fingre, som derved bringer virus op til ansigtet. Man ved imidlertid, at masker - brugt rigtigt - kan have god effekt i forhold til at begrænse smitte fra patienter på hospitaler. Men de små, billige masker kan f.eks. give en falsk tryghed på gaden, forlyder det. Fordi virus farer lige igennem.

Ifølge Lars Henrik Aagaard og mange andre peger pilen imidlertid i én retning:

”Man mangler måske klokkeklar evidens for den positive effekt af masker i den brede befolkning, og der mangler især undersøgelser, der kan belyse effekten på smitte fra COVID-19,” siger han og uddyber:

”Men det er i mine øjne indlysende, at et maskepåbud giver ekstra god mening ift. COVID-19, fordi inkubationstiden er op til 14 dage. I den periode kan du jo smitte, selvom du ikke selv ved, at du er smittet,” påpeger han og fastslår, at masker i høj grad er til for at undgå at smitte andre.

Lars Henrik Aagaard erkender, at masker ikke kan bremse alle bittesmå vira, men efter hans opfattelse yder de en markant, omend begrænset beskyttelse.

”Min tese ift. den manglende danske anbefaling af masker er, at myndighederne har gjort for lidt for at opbygge tilstrækkelig store lagre af værnemidler. Og det vil blive meget synligt og åbenlyst, hvis man indfører et maskepåbud,” siger han.

Mangler evidens

De danske myndigheders grundlæggende argument er, at der mangler beviser for, at masker hjælper i det offentlige rum.

Sundhedsstyrelsens pressetjeneste henviser til Statens Serum Institut for et interview om masker. Seruminstituttet henviser efter lidt overvejelse til Coronasmitte.dk, hvor der ikke står meget om emnet. Tilbage til Sundhedsstyrelsen, som venligt henviser til følgende fra deres hjemmeside, som altså pt. er den officielle danske holdning:

 

Skal jeg som rask bruge mundbind/masker?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at raske, som bevæger sig rundt i samfundet i al almindelighed, anvender mundbind. 

Dette skyldes dels, at det er usikkert, om det har en effekt på smittespredningen, men også at vi skal sikre, at vi ikke kommer til at mangle mundbind dér, hvor de er meget vigtige, nemlig i sundheds- og plejesektoren.

Derudover er det vigtigt, at man ved, hvordan mundbind anvendes korrekt. Det skal dække rigtigt af for både mund og næse, og man skal skille sig forsvarligt af med det. Hvis man bruger almindelige, simple mundbind af papir og ikke sørger for at skifte bindet ofte, risikerer man, at mundbindet bliver vædet for meget, og så mister det sin funktion. Dermed kan mundbind risikere at give en form for falsk tryghed. Vi anbefaler heller ikke, at du syr dit eget mundbind. 

 

Sundhedsstyrelsen afviser med andre ord masker udenfor hospitalerne. At det er et broget område, viser en sag fra slutningen af april, hvor styrelsen pludselig advokerede for masker.

”Såfremt kunder/klienter/patienter er bekymrede for at blive smittet af en behandler, f.eks. fordi de er i en risikogruppe, kan de vælge at skabe en barriere ved selv at anvende et visir eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, en ansigtsmaske,” skrev styrelsen 18. april i et notat.

Man kommunikerede samtidig med henvisning til et vietnamesisk studie fra 2011 (opdateret i 2020), at det ikke kan anbefales at bruge hjemmelavede masker af stof, da studiet tyder på øget smitteforekomst.

Men den formulering fik et efterspil. Efter bred kritik af konklusionen, særligt fra fagpersoner, ændrede styrelsen anbefalingen, så man nu ikke længere fraråder brug af stofmasker på baggrund af studiet.

Claus Ekstrøm er professor i Biostatistisk afdeling ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han uddyber sagen:

”Ud fra studiet kan man læse, at det plejepersonale, som har brugt stofmasker, i højere grad er udsat end folk, der bruger værnemasker. Personalet med stofmasker fik en højere infektionsrate. Man kan imidlertid ud fra studiet kun sige, at hjemmelavede masker af stof ikke kan anbefales ift. værnemasker, men derfor kan det jo godt være, at der er en positiv effekt ift. slet ikke at bruge maske.”

Professor: Politikerne har et reelt problem

Claus Ekstrøm mener, at det trods situationen er afgørende at holde fast i princippet om, at forskerne skal kunne redegøre for, hvad de rent faktisk ved. Hvad man har evidens for. Samtidig erkender han, at politikerne ikke altid kan vente på forskningen.

”Jeg anerkender, at politikerne står i en kattepine, når der kommer lig på bordet. De skal handle hurtigt, mens vi andre - måske en smule virkelighedsfjernt - kan tillade os at sige: ’Vi ved det faktisk ikke’. Men ud fra et akademisk synspunkt skal vi stadig holde fast i god videnskabelig praksis,” siger han og fastslår sin pointe:

”Jeg vil gerne understrege, at man i den nuværende situation ikke skal kaste sig ud i dårlig forskning, fordi man har en paniksituation og gerne vil reagere hurtigt. Det er selvfølgelig ok, at situationen kræver en hurtig politisk reaktion. Men hvis forskerne tager paraderne ned, kan det ende med, at man kommer til at iværksætte en masse ting, der i bedste fald inden betydning har. Og i værste fald gør tingene værre.”

 

Tre forskellige slags masker

Man kan grundlæggende skelne mellem tre typer masker:

  1. De ‘almindelige’ ansigtsmasker, som man traditionelt bruger på hospitalerne.
  2. FFP2 og FFP3 (også kaldet en N95-respirator). Altså et åndedrætsværn, som man f.eks. også bruger i byggebranchen. Værnet rummer filtre, der gør dem mere sikre, og de slutter meget tæt. De bliver benyttet ved Covid-19 patienter.
  3. De hjemmelavede masker i alskens former.

Den almindelige ansigtsmaske giver en vis beskyttelse, men der er stadig stor risiko for, at små vira sniger sig ind, da maskerne slutter løst i siderne og ved næsen. Hvor stor risikoen er, afhænger bl.a. af, om man er indendørs og hvor lang tid man befinder sig i et rum, hvor vira hænger i luften.

Åndedrætsværn er de mest sikre, men de er også dyre og kan være klodsede. F.eks. er det sværere at tale med andre mennesker, og det kan være vanskeligt at trække vejret. Man må maksimalt have dem på tre timer i træk. De danske myndigheder (og de amerikanske mv.) anbefaler brug af disse ved kontakt til COVID-19 patienter.

Og så er der de hjemmelavede masker, hvor kun fantasien sætter grænser. Her kan man med en lidt grov generalisering sige, at jo tykkere og tætsiddende de er, jo bedre.

For alle masker gælder, at masken skal sidde godt, så man ikke går og rører ved den med sine beskidte ’coronafingre’ og dermed smitter sig selv med sine hænder.

 

Kan masker så genbruges?

Ja, hvis de desinficeres grundigt. Sundhedsmyndighederne anbefaler dog, at man ikke genbruger de ’almindelige’ masker, mens åndedrætsværn desinficeres på hospitalerne.

Endelig skal man huske, at ingen rigtig ved, hvor godt maskerne beskytter, fordi COVID-19 er en ny sygdom. Forskerne arbejder pt. heftigt på at lære den bedre at kende, herunder hvor meget, ansigtsværn egentlig beskytter mod partiklerne. Konsensus er imidlertid, at værnene giver en vis beskyttelse.

 

Pas på ved køb af maske – og brug dem rigtigt!

I forbindelse med COVID-19-epidemien er antallet af webshops, som sælger ansigtsmasker til private, eksploderet.

Sundhedsstyrelsen understreger her, at ansigtsmasker – uanset om de er til privat eller professionelt brug – skal leve op til en række tekniske krav.

  • De skal være CE-mærkede på baggrund af en overensstemmelseserklæring (Declaration of conformity) fra producenten eller en repræsentant i EU, som har en skriftlig aftale med producenten om at udstede en overensstemmelseserklæring på produktet.
  • En overensstemmelseserklæring skal angive, at produktet lever op til alle de lovkrav, der er til værnemidler i EU.
  • Ansigtsmasker skal være testet. Et bemyndiget organ skal have gennemgået al teknisk dokumentation for masken – eksempelvis en testrapport. På baggrund af dokumentationen udsteder det bemyndigede organ et såkaldt ”certificate of conformity”, hvis organet mener, at dokumentationen er tilstrækkelig. 

 

Sådan tager du masken af og på

  1. Inden du begynder: Vask hænder eller brug håndsprit.
  2. Tag masken ud af emballagen.
  3. Dæk næse og mund med masken. Fastgør masken i nakken eller bag ørerne. Sørg for, at der ikke er afstand mellem dit ansigt og masken.
  4. Rør ikke masken under brug, heller ikke for at tage den af og på flere gange. 
  5. Skift masken hvis den er fugtig eller forurenet, f.eks. hvis du har hostet i den. 
  6. Når masken skal af:
    • Vask hænder eller brug håndsprit.
    • Fjern masken uden at røre selve masken, men kun bindebånd/elastikker.
    • Smid den ud med det samme i en lukket skraldepose. 
  7. Når du er færdig:
    • Vask hænder eller brug håndsprit.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, mundbind

Like eller del denne artikel