Derfor har coronapandemien sat fokus på overvægtspandemien

Overvægtige udgør 62 procent af de indlagte patienter i Danmark, 73 procent i Storbritannien og 83 procent i Frankrig. Næsten en tredjedel af de corona-ramte danskere har tilmed et BMI over 30 og er dermed svært overvægtige.

Mens viruspandemien ser ud til at være på rette vej ned ad eksperternes blå kurve, er det således blevet krystalklart, at overvægt er en stor risikofaktor for at blive ramt og syg af Covid-19.

"Ud fra de erfaringer, vi nu har fået, er det tydeligt, at overvægt og især fedme er en alvorlig og signifikant risikofaktor i forhold til, hvem der rammes af Covid-19 og hvor alvorligt," siger professor og overlæge ved Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Sten Madsbad.

"Overvægtsproblematikken bør derfor indtænkes – også i forhold til fremtidige virusepidemier."

Som Sten Madsbad beskrev i en artikel på propatienter.dk den 20. marts, er der mange, komplicerede forklaringer på, at overvægt er en risikofaktor ved en virusinfektion, der som Covid-19 især belaster åndedrætsorganerne. 

Dels er overvægt, specielt den abdominale fedme (ved taljen) tæt associeret til hjertekarsygdomme, hypertension og ikke mindst diabetes. Både diabetes og hjertekarsygdomme er sammen med lungesygdomme risikofaktorer for et alvorlig forløb af Covid-19. Desuden kan fedtvæv ophobet i maveregionen rent fysisk blokere for det dybe åndedrag og dermed forringe iltning af blodet. Et svækket immunforsvaret, som også følger med overvægt, betyder nedsat effekt såvel i forhold til at genkende som bekæmpe virus. Dertil kommer, at man hos mennesker med svær overvægt ser en mindre udtalt respons i form af antistoffer efter vaccination, hvilket også på den lange bane betyder, at mennesker med overvægt kan have dårligere effekt af en eventuel vaccine mod Covid-19.

Præcisering af risikogrupper

Overvægt spiller således en stor og varieret rolle i bekæmpelse og forebyggelse af virusubrud, og på den liste over særligt sårbare grupper, som Sundhedsstyrelsen udgav i starten af epidemien, og som netop er revideret, er det blevet præciseret, at risikoen ved overvægt skal ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme:

“Det er veldokumenteret, at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb: Personer med svær overvægt med BMI over 35 og personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom.”

BMI er dog ifølge Sten Madsbad kun et fingerpeg i forhold til at identificere de mennesker med overvægt, der er i risikogruppen for at blive smittet med Covid-19 og udvikle Corona.

"Der er stor variation i, hvem der inden for samme BMI-kategori, udvikler komplikatoner og har nedsat modstandskraft i forhold til infektioner," siger han.

Sund eller usund

Karakteren af overvægt spiller en vigtig rolle for risikoprofilen, og med den samme BMI kan to personer ifølge Sten Madsbad have henholdsvis”sund” og ”usund” metabolisk overvægt.

"Mennesker med usund metabolisk overvægt har central fedme og øget fedt i lever og skeletmuskler," siger han.

"Den centrale fedme udsender signalmolekyler, som inducerer dysfunktion af karrenes endotelceller, arteriosklerose, hæmmer insulinsekretionen og medfører insulinresistens i skeletmusklerne."

Sund metabolisk fedme er dog ikke ikke en permanent tilstand. Den kan ændre sig, og det gør den ifølge Sten Madsbad ofte med alderen. Selvom overvægten gennem livet har være placeret på de rette og mere ufarlige steder som fx på hofterne, kan man ikke nødvendigvis forlade sig på en livslang sund overvægt.

"Når vi bliver ældre sker der en fysiologisk forskydning i fedt/muskel ratioen, og mange vil med stigende alder desuden røre sig mindre," siger han.

"Omkring 10-15 procent af såkaldt ”sundt” overvægtige vil i løbet af en 10-15 års periode konvertere til at blive usundt overvægtige. For kvinder kan menopausen betyde en ændring af fedtaflejringerne, hvilket kan medføre, at den overvægt, der i de yngre år var sund, bliver usund. En tredjedel af de ca. 700 patienter, der i løbet af et år henvises til gastric kirurgi med et BMI på 40-45, har faktisk sund fedme, og det kan muligvis for kvinderens vedkommende skyldes, at mange operationer finder sted, når patienterne er under 50 år og før menopausen.

Ikke bare et spørgsmål om leveår

Fra starten af virusudbrudet har der været en hel særlig opmærksomhed på de ældre borgere. Alder er dog ikke et entydigt, nagelfast kriterium for øget risiko for at blive ramt af Covid-19. Sundhedsstyrelsens nye guidelines er da også blevet nuanceret, og nu hedder det f.eks.:” …eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv, må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesygdom og begrænset fysisk formåen…”

De grupper, der udpeges som særlig sårbare på grund af alder, er personer over 70 år og særligt personer over 80 år samt personer over 65 år, der har samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.

En pandemi i pandemien

At så mange af de patienter, der er blevet ramt af Covid-19, også har overvægt og svær overvægt, skal ifølge Sten Madsbad ses i lyset af den verdensomspændende fedmepandemi, der har været under udvikling de seneste mange år. Forskere og bl.a. WHO har meget længe udtrykt stor bekymring over stigningen i antallet af individer med overvægt og ikke mindst svær overvægt. I Danmark har halvdelen af indbyggerne i dag overvægt og et BMI over 25, mens 17% har svær overvægt og et BMI over 30. Det er en kurve, det indtil videre ikke er lykkedes at knække. Tværtimod.

En ny undersøgelse offentliggjort i The New England Journal of Medicine i december 2019, kommer med dystre forudsigelser.

Ifølge studiet, der bygger på data fra godt 6 millioner amerikanere, og hvor der er taget højde for underraportering, vil over halvdelen af alle amerikanske voksne i 2030 have svær overvægt med et BMI på over 30.

"Næsten hver fjerde amerikaner vil desuden have et BMI over 35 og svær overvægt med alt hvad det indebærer i form af stigning i antallet af patienter med type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, cancer etc. og større sårbarhed i forhold til fremtidige virusepidemier," siger Sten Madsbad.

Fremtidens helbredsudfordring

Selv om man således ikke mangler dokumenteret viden om stigningen i antallet af mennesker med overvægt og konsekvenserne i form af kroniske sygdomme og øget helbredsrisiko ved virusangreb, er det ikke en udvikling, der arbejdes systematisk på at vende.

"Vi mangler simpelthen behandlingsmuligheder og effektiv forebyggelse af overvægt," siger Sten Madsbad.

"Bortset fra kirurgi, som kan give et vægttab på ca. 40 kilo, råder vi indtil videre ikke over effektive behandlingsmetoder. De medicinske muligheder, der pt er tilgængelige, kan maksimalt give et vægttab i størrelsesordenen fem-10 procent over en tre-seks måneders periode, og langt de fleste vil et-to år efter være tilbage til udgangsvægten. Forskning i livsstilsintervention viser også, at selv gode resultater ikke er langtidsholdbare. Vi kan kun håbe, at løfterne om nye medicinske præparater i medicinalvirksomhedernes pipelines holder, hvad de lover om substantielle vægttab. Men selvom det er en svær opgave, må vi gøre noget for at forebygge, at børn udvikler overvægt og fortsætter kurven med stigende risiko både for at få alvorlige kroniske sygdomme og blive hårdt ramt af f.eks. virusepidemier som Covid-19."

Like eller del denne artikel