"Vi skal søge fællesskabet nu og stå sammen ved at holde afstand," sagde Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen: Det får kæmpe konsekvenser, kæmpe konsekvenser for os alle

Danmark bliver et andet land. Coronasmitten har de seneste dage bredt sig så hastigt, nærmest eksplosivt, at regeringen nu kommer med vidtrækkende indgreb, som vil forandre sundhedsvæsenet og den måde, danskerne lever og mødes på.

Siden mandag er der sket en tidobling af antallet af smittede i Danmark. Der er nu 514 smittede i Danmark. 10 er indlagt, og to er kritisk syge og indlagt på intensiv afdeling.

Regeringen lukker derfor alle skoler, uddannelsesinstitutioner og dagtilbud senest fra mandag og to uger frem. Men alle elever opfordres til at blive hjemme allerede fra i morgen. Biblioteker og fritidstilbud lukkes, alle offentlige ansatte i ikke-kritiske jobs (kritiske jobs er bl.a. sundheds- og plejepersonale og politi) sendes hjem i 14 dage, og private arbejdsgivere opfordres til at lade ansatte arbejde hjemme. Der opfordres også til, at man ikke samles i forsamlinger på mere end 100 mennesker, og i næste uge - når hastelovgivning er på plads - bliver det et krav. Når lovgivningen er på plads, træder også behandlingsgarantien og udredningsretten ud af kraft, og mange planlagte behandlinger vil blive udskudt til efter epidemien. Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøg fra pårørende, og sårbare og gamle opfordres til at blive hjemme den næste tid. 

"Det får kæmpe konsekvenser, kæmpe konsekvenser for os alle. Men alternativet vil være langt, langt værre," sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften.

"Normalt kommer en regering ikke med så indgribende foranstaltninger, men vi står i en ekstraordinær situation, og vi kommer ikke igennem dette som land, uden at det har omkostninger. Virksomheder vil få tab, og nogle vil miste arbejde. Vi må gøre, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne," sagde hun. 

Hun opfordrede kraftigt alle sårbare borgere til at blive hjemme og understregede, at alle raske har et kæmpe ansvar for de svageste. 

"Vi skal alle sammen gøre alt, hvad vi kan og vise samfundssind. Tænke over, hvordan vi færdes og omgås, begrænse besøg og brug af offentlig transport. Alle skal drosle flest mulige aktiviteter ned for at mindske smittespredning. Alles adfærd bliver afgørende, for vi ved, at det, som virker, er ikke at omgås hinanden. Vi skal søge fællesskabet nu og stå sammen ved at holde afstand," sagde hun.

"Vores vigtigste opgave er at undgå for mange smittede. Lige nu stiger antallet af smittede alt for hurtigt, og derfor intensiverer vi indsatsen for at afbøde smitten. Vi har en meget stor forpligtelse til især at hjælpe de svageste, kronisk syge, kræftpatienter og ældre. Vi har ikke ubegrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet. Kommer der for mange meget syge på én gang, har vi ikke nok respiratorer og kapacitet på de intensive afdelinger."

Skift af strategi

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde på pressemødet onsdag aften, at alle akutsygehuse fra torsdag kan modtage coronasmittede, og at Sundhedsstyrelsen nu skifter fra en inddæmningsstrategi til en såkaldt afbødningsstrategi.

I Sundhedsstyrelsens nye rapport rapporten "Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark kommer styrelsen ind på to scenarier, der er mest sandsynlige. I det ene scenarie fungerer inddæmningsscenariet, og i det andet scenarie er inddæmningsstrategien ikke længere effektiv. Og det er der, vi er nu. Forbavsende, nærmest chokerende hurtigt er vi der nu. Rapporten er kun en dag gammel.

Ifølge rapporten kommer der nu en afbrudt forårsbølge af coronasmitten, der rammer få procent af den danske befolkning, eller også udvikler det sig til en reel første bølge, som minder om epidemien i Wuhan og den igangværende epidemi i Norditalien.

Bølgen vil vare i tre måneder og afvikles gennem marts til maj 2020, og efterlader en del af den danske befolkning immun.

I efteråret kommer anden bølge. Som følge af immunitet fra første bølge vil anden bølge sandsynligvis blive mindre end i det første scenarie, men der forventes øget forekomst i perioden december 2020 til marts 2021.

Der kan komme en klassisk epidemi, men denne vil komme senere end i det første scenarie. Der vil derefter fortsat kunne ses tilfælde, både som sporadiske tilfælde hos personer, som ikke har rejst, og hos personer fra udlandet, som er rejst hertil.

Fire hovedprioriteringer af tiltag

I rapporten vurderer Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut dog, at der overordnet er fire hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en afbødningsstrategi.

Forebygge smittespredning i samfundet

  • Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
  • Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog
  • Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum

Nedbringe antallet af sociale kontakter

  • Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus- ser og S-tog f.eks. cykel
  • Undgå offentlig transport i myldretid
  • Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus mv.
  • Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme kan tilbyde hjemme- arbejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
  • Forlænge ferie og weekender
  • Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser f.eks. færre og afkortede møder med øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v.
  • Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af nethandel

Beskytte ældre sårbare grupper

  • Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
  • Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fokus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar- bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
  • Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
  • Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange- menter med mange deltager

Håndtering i sundhedsvæsenet

  • Ændre prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge
  • Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testaktivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt smitte i det danske samfund
  • Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres symptomatiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
  • Fortsat telefonvisitation
  • Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
  • Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren
  • Opsporing og karantænesætning nedskaleres
  • Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation – uanset om sygdommen er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret

 

Tidligere pandemier eller udbrud

  • 1918. Den spanske syge (A H1N1), der på mange måder ligner svineinfluenza, hærger og dræber op til 50 millioner mennesker I verden. Den koster op imod 14.000 danskere livet, og når at koste flere amerikanske liv i skyttegravene end krigshandlinger i 1918.
  • 1957. Den asiatiske influenza (A H2N2) hærger på tværs af kontinenter og dræber over en million mennesker
  • 1968. Hongkong influenza (A H3N2) bryder ud og slår omkring 750.000 ihjel på verdensplan. Heraf 33.000 i USA.
  • 1977. En række tilfælde af russisk influenza hos unge mennesker på flere kontinenter skaber frygt for en ny influenza-pandemi. Det bliver dog ved frygten.
  • 1997. Fugleinfluenzaen (A H5N1) bryder ud i Hong Kong efter sygdommen først findes i fjerkræ fra Kina året før. Fugleinfluenza har vist sit ansigt ved sjældne lejligheder lige siden. Der blev i alt konstateret fugleinfluenza på 28 lokaliteter i Danmark i perioden 15. marts til 30. juni 2006.
  • 2002. SARS (Severe Acute Respiratory Syndrom). Tilhører coronavirus-familien. Den dræbte ca. 800 mennesker - primært i Sydøstasien, men også 44 i Canada. Siden 2004 har der ikke været rapporteret flere tilfælde af SARS-CoV-infektion.
  • 2009. Udbrud af svineinfluenza dukker op, først I Mexico, siden også I USA, Canada og Europa. Det skønnes at mellem 123.000 og 200.000 mennesker mistede livet i denne pandemi.
  • 2012. MERS-epidemi i Saudi Arabien og i 2015 skete det i Sydkorea. Ca. 300 døde. Meget høj dødelighed på 36 procent. Tilhører coronavirus-familien.

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel