Dansk studie: Langt flere end antaget har en ubehandlet sygdom, som kan give følgesygdomme

Ifølge Sundhed.dk får to-tre procent af befolkningen psoriasis i løbet af livet. Men ny forskning viser, at psoriasis er langt mere udbredt end antaget. Det peger både et stort norsk og et mindre dansk studie på. Sundhedsvæsenet er ikke gearet til at behandle et stigende antal patienter, mener en af forskerne bag studiet.

Én ud af ti danskere (7,9 procent) vil i løbet af deres livstid opleve et eller flere udbrud, og én ud af 20 danskere (fem procent) har haft udbrud i løbet af de seneste 12 måneder. Det viser det danske studie, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMJ Journals – og det er langt højere estimater end tidligere, fortæller en af forskerne bag studiet, Alexander Egeberg, læge og seniorforsker ved Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital:

”Der findes forskellige tal for, hvor mange danskere, der lever med psoriasis, og de fleste er mere eller mindre ’taget ud af luften’. Årsagen er, at det er utroligt svært at finde ud af, fordi psoriasis ikke nødvendigvis er en sygdom, som patienter går til læge med.”

Højere prævalens end antaget

En befolkningsundersøgelse i Norge, det såkaldte HUNT-studie, undersøgte blandt meget andet forekomsten af psoriasis – og man fandt, at prævalensen af sygdommen var langt højere end man hidtil havde antaget (11.4 procent). I Danmark besluttede et hold forskere, blandt andre Alexander Egebjerg, at kortlægge prævalensen i den danske befolkning:

”Vi spurgte 10.000 tilfældigt udvalgte danskere om en række spørgsmål. Blandt andet spurgte vi dem om, de nogensinde havde haft psoriasis, om de var blevet diagnosticeret hos en alment praktiserende læge eller hos en hudlæge, og om de havde haft udbrud eller opblussen i sygdommen i form af plaks på huden inden for de seneste 12 måneder.”

Studiet viste som i Norge en højere prævalens end antaget: Også i Danmark nærmer man sig således de 11 procent.

Ubehandlet sygdom giver følgesygdomme

I Danmark er der pres på de alment praktiserende læger og på hospitalernes dermatologiske afdelinger, ligesom der er mangel på hudlæger. Ventetiderne er lange, og mange går derfor rundt med udiagnosticeret og ubehandlet sygdom, forklarer Alexander Egeberg. 

”Det danske sundhedsvæsen er i dag ikke gearet til at håndtere de psoriasis-patienter, som allerede er diagnosticeret, og det er klart, at hvis der er endnu flere end antaget, så betyder det, at den gruppe af patienter fremover vil udgøre en endnu større byrde end hidtil antaget. Mange af dem vil gå rundt længe med udiagnosticeret og ubehandlet sygdom, hvilket kan have store konsekvenser i form af nedsat livskvalitet for patienterne – men der vil også være nogle samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi psoriasis er en immun-medieret sygdom, og jo længere tid den er ubehandlet, des større risiko er der for, at patienten vil opleve følgesygdomme, eksempelvis hjertekar-sygdom,” siger han.

Bedre respons ved tidlig behandling

Alexander Egeberg pointerer i den sammenhæng, at det naturligvis altid er bedre at forebygge end at behandle – både for patienten, men også for samfundet:

”Vi ved, at ’delay’ i vigtig behandling af psoriasis er uhensigtsmæssig. Der er langt bedre respons ved tidlig behandling af psoriasis, end hvis man går rundt med ubehandlet sygdom i flere år. Langt de fleste patienter vil, hvis de bliver behandlet tidligt i forløbet, kunne klare sig med lokalbehandling med D-vitamin-creme eller hormoncreme på plaks på huden. Over tid vil de ubehandlet få brug for flere besøg hos lægen eller på hospitalet og for mere intensiv behandling både af deres psoriasis og af eventuelle følgesygdomme.”

Derudover vil patienterne også over tid opleve nedsat livskvalitet, pointerer Alexander Egeberg:

”Vi ved fra flere tidligere undersøgelser, at psoriasis er en sygdom, som påvirker patienternes psykiske tilstand rigtig meget. Det betyder med andre ord meget for dem, at få ”clear skin” – hvilket i mange tilfælde sagtens kan lade sig gøre, hvis blot patienterne bliver behandlet i tide.”