Heunicke: Lægerne har ansvaret for fejlbehandlinger på grund af manglende tolk

Lægerne oplever, at mange patienter, som ikke taler dansk, vælger behandling eller kontrol fra, fordi de det seneste halvandet år selv har skullet betale for en tolk.

Men sker der fejlbehandling eller opstår komplikationer på grund af manglende tolk og misforståelser, er ansvaret lægens. 

Det slog sundhedsminister Magnus Heunicke fast onsdag under et samråd om det omdiskuterede tolkegebyr. 

"Der er intet ændret på det punkt, efter at tolkegebyret blev indført. Det er lægens pligt at sørge for, at patienten er informeret ordentligt, og lægen skal derfor bestille en tolk, hvis der er problemer med forståelsen. Patienten skal ikke betale for tolken forud for behandlingen, og den efterfølgende regning til patienten skal inddrives på sædvanlig vis," sagde ministeren.

"Jeg vil gerne opfordre lægernes arbejdsgivere til, at lægerne kender reglerne," sagde han og gentog igen og igen, at han synes, at det er rimeligt, at indvandrere efter tre års gratis danskundervisning selv skal betale for en tolk. 

I juli 2018 blev tolkegebyret indført af den tidligere VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det betyder, at personer, der har boet i Danmark i mere end tre år, ikke længere kan få gratis tolkning, når de skal til lægen eller på sygehuset.

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, som mener, at afskaffelse af tolkegebyret er en hurtig måde at mindske ulighed i sundhed, fejlbehandlinger og bøvlet administration. 

"Disse ting regner jeg også med, at ministeren gerne vil mindske, så hvorfor ikke afskaffe gebyret? Jeg kan ganske simpelt ikke se et eneste sundhedsfagligt argument for at beholde det," sagde han.

Heller ikke sundhedsministeren kom med et eneste sundhedsfagligt argument, og det findes næppe. Der var nemlig to politiske dagsordener til stede i samrådssalen, og det fik det over en time lange samråd til at køre i ring, og de samme argumenter til at blive fremført igen og igen.

Dels var der den sundhedsfaglige dagsorden. Her har alle sundhedsfaglige organisationer ytret samme holdning: At egenbetalingen for tolkning påvirker kvaliteten af de sundhedsprofesionelles samtaler med patienterne negativt, ligesom mange læger synes, at risikoen for forkert eller manglende diagnostik og behandling øges. Senest blev det bekræftet i rapporten ”Egenbetaling for tolkebistand: Lægers erfaringer med ordningen”, som Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde for mindre end en måned siden. Rapporten bygger på data fra et rundspørge blandt mere end 600 læger med erfaring med tolkegebyret.

Men så var der også den anden dagsorden: Den integrationsmæssige. Den strammere linie overfor indvandrere, som ikke lærer at tale dansk, som den tidligere VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var enige om at indføre.

Men Peder Hvelplund er ikke sikker på, at tolkegebyret har nogen effekt på integrationen.

"Jeg vil følge op med flere skriftlige spørgsmål," sagde han sidst i samrådet, "jeg vil bl.a. gerne se dokumentation for, at tolkegebyret faktisk fremmer integrationen," sagde han.

 

 

Dokumentation - det sagde ministeren ordret i indledende tale

"Det følger af sundhedsloven, at det er lægen, der har ansvaret for at indhente et informeret samtykke fra patienten til en behandling.

Ligesom det følger af autorisationsloven, at lægen har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit faglige virke. Heri ligger også en pligt til at forstå og gøre sig forståelig i sin kommunikation med patienten.

Hvis lægen vurderer, at en tolk er nødvendig for, at behandlingen kan finde sted på forsvarlig vis, har lægen et ansvar for – ja, pligt til – at benytte en tolk.

Efter bekendtgørelsen om tolkebistand efter sundhedsloven er lægen også ansvarlig for at sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.

Lægens ansvar i den konkrete behandlingssituation har således ikke ændret sig, og lægen har stadig pligt til at sikre sig, at behandlingen og kommunikationen mellem læge og patient sker på forsvarlig vis.

Ansvaret er ikke anderledes end det var, da tolkegebyret ikke fandtes. Det betyder også, at ansvaret for en fejlbehandling eller komplikation – stadig – ligger hos lægen, hvis det kan lægges til grund, at fejlen skyldes kommunikationsvanskeligheder, som lægen ikke har afhjulpet ved at benytte en tolk."

Kilde: Talepapir fra samrådet den 8/1-20 om egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsnet 

 


Tolkegebyret

  • 1. juli 2018 indførte regeringen nye regler om tolkning, som har den konsekvens, at borgere, som har haft bopæl i Danmark i mere end tre år, og som ikke har tilegnet sig dansk, selv vil skulle betale for tolkning ved lægebesøg.

    Der er dog en række undtagelser, som gør at patienten ikke selv skal betale for tolk:

  • Patienter der, som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt, har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.

  • Børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre.

  • Forældre der, i forbindelse med behandling af et barn, har behov for tolkebistand.

  • Personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog.

  • Patienter der har behov for tolkning af det grønlandske og færøske sprog.

 

Hvad koster det at få tolkebistand?

Der er forskellige takster for gebyr på tolkning:

  • Video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.
  • Fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.
  • Video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.
  • Fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr.

 

RELATERET ARTIKEL

Tags: tolkegebyr

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os