Ny rapport: Patient valgte hjerteoperation fra - kunne ikke betale tolkegebyr

Læger fortæller i ny rapport om nogle af konsekvenserne af det tolkegebyr, der blev indført for halvandet år siden. En læge fortæller f.eks., at en patient/pårørende valgte svært indiceret hjerte-kar-kirurgi fra, fordi der skulle betales for tolk. Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder opfordrer Folketinget til at afskaffe tolkegebyret, og sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) er kaldt i samråd.

Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder har offentliggjort rapporten ”Egenbetaling for tolkebistand: Lægers erfaringer med ordningen.” Rapporten bygger på data fra et rundspørge blandt mere end 600 læger med erfaring med tolkegebyret, som blev indført 1. juli 2018.

Der er tal i. Masser af tal. Kort sagt finder langt de fleste læger, at egenbetalingen for tolkning påvirker kvaliteten af deres samtaler med patienterne negativt, ligesom mange læger synes, at risikoen for forkert eller manglende diagnostik og behandling øges.

Men det er nu ikke tallene, som står stærkest, så dem lader vi stå i en faktaboks under artiklen. Det er derimod de mange små kommentarer i rapporten, som kommer fra nogle af de læger, som dagligt sidder overfor patienter, som ikke taler dansk og ikke kan forstå, hvad lægen forsøger at forklare dem. Om, hvad de fejler, og hvilken behandling de bør få.

Lad os tage fem af kommentarerne, som på forskellig måde viser konsekvensen af, at nogle patienter vælger tolkningen fra, fordi de ikke har råd:

1. Læge, ansat på hospital: ”Har været udsat for, at patient/pårørende valgte svært indiceret hjerte-kar-kirurgi fra, fordi denne kun kunne udføres med tolk inden og under kirurgien, hvilket patient/pårørende nægtede eller ikke kunne betale.”

2. En anden læge på hospital: "Vi har eksempler på, at der er patienter, der tager medicin dagligt, der skulle tages ugentligt, og de kontakter os ikke ved toksiske bivirkninger, som så bliver irreversible.”

3. En praktiserende læge: ”Jeg har kronikere, som ikke opfylder kravene for dispensation i forhold til egenbetaling, og som derfor ikke kommer til kontroller. Desværre er det oftest de mest syge, hvor kontrollerne virkeligt er påkrævede.”

4. En anden praktiserende læge: ”Jeg oplever, at pårørende, som står for tolkning – især børn – bliver pinligt berørt, når de skal tolke om specifikke emner.”

5. Og den sidste, endnu en læge: "Der er patienter, der ikke får den behandling, de burde have, fordi der f.eks. tolkes via ægtefælle, der ikke ønsker, at patienten behandles. Jeg har f.eks. en kvinde, der ikke taler dansk, og før tolkegebyrets indførelse havde jeg en tolket samtale med hende, mens hun var gravid, hvor hun gjorde det klart, at hun ønskede prævention efterfølgende. Men da hun havde født, var det pludselig manden, der skulle tolke, og nu blev prævention afslået. Kvinden har til konsultationer, hvor manden ikke er med, sagt på sit sparsomme dansk, at hun ikke ønsker flere børn. Problemet er, at jeg på ingen måde kan informere hende til anlæggelse af f.eks. en spiral uden en tolk.”

Før ordningen om egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet trådte i kraft den 1. juli 2018, advarede bl.a. Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder om de mulige negative konsekvenser, som ordningen kunne medføre i forhold til den lette og lige adgang til sundhed.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, siger i dag om, hvordan det er gået: ”Tolkegebyret skaber mere ulighed i sundhed og rammer en af de svageste grupper i samfundet. Vi hører triste meldinger om patienter, som fravælger konsultationen på grund af gebyret og om pårørende med ofte mangelfulde sprogkompetencer, som medbringes for at tolke. Vi risikerer, at patienter kan udvikle mere alvorlige sygdomme, end de ellers ville have gjort. Derfor bør gebyret afskaffes.”

Også Institut for Menneskerettigheder advarer om konsekvenserne af tolkegebyret.

”Kommunikationen mellem læge og patient er nu i nogle tilfælde så dårlig, at lægen ikke kan sikre sig, at patienten får den rette behandling. Retten til sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som udfordres fundamentalt for særligt udsatte etniske minoriteter på grund af tolkegebyret,” siger Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder opfordrer derfor Folketinget til at afskaffe tolkegebyret for tolkning i sundhedsvæsenet.

Minister kaldt i samråd

Professor Morten Sodemann har skrevet et brev til Folketingets sundhedsudvalg, hvor han bl.a. fremfører en række problemer ved tolkegebyret - bl.a. at mange sundhedsfaglige ikke kender lovgivningen ordentligt, og at det reelt stadig er juridisk uafklaret hvem, der har ansvaret for evt. komplikationer, bivirkninger og død som følge af, at patienten afviser at anvende tolk af økonomiske årsager.

"I lyset af at det var præcis de samme problemer, der er nævnt ovenfor, som vi oplevede ved sidste tolkegebyr, er det bekymrende, at man fra politisk side, mod givet råd, vedligeholder og offentligt understøtter en så massiv misinformation og et så stort brud på patientsikkerheden," skriver Sodemann blandt andet.

8. januar 2020 er sundhedminister Magnus Heunicke (Soc.) kaldt i samråd om sagen af sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund. 

Regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har længe sagt, at de vil lægge pres på Heunicke for at afskaffe tolkegebyret. Bl.a. fordi regionerne hader ordningen og har underskud på den: Mange regninger for tolkebistand betales ikke, og samtidig er der store udgifter til etablering og drift af it-systemer, udsendelse af informationsmateriale samt personaleudgifter.

"Det er tidskrævende, fordi der dels er borgere, der skal fritages, og dels er mennesker, der ikke kan betale - og derfor skal laves afdragsordninger med," har formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), tidligere været ude at sige.

Sundhedsministerens parti, Socialdemokratiet, har de seneste år haft en holdning til tolkegebyrer, som har været ude på lidt af en slingrekurs, men partiet bakkede op om tolkegebyret i 2018, da det blev vedtaget på trods af, at patienter, læger, sygeplejersker og regioner alle var kritiske over for gebyret.

Slingrekursen kan illustreres ved disse to udtalelser:

Daværende sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (Soc.) til Altinget januar 2017 om tolkegebyr: “Man risikerer, at lægerne ikke giver patienterne den rigtige behandling. At gøre op med den lige adgang til sundhedsvæsnet ved at henvise til sproget er et skråplan.”

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen til Altinget april 2018 om tolkegebyr: “Det er uholdbart, at man kommer til Danmark og bor her i mange år uden at tilegne sig det danske sprog. Det har simpelthen så mange negative konsekvenser i forhold til at blive en del af det danske samfund.”

Socialdemokratiets holdning til tolkegebyret gik altså fra sundhedsfaglige og lighedsmæssige argumenter imod til integrationsmæssige argumenter for.

I Folketingssalen sagde Flemming Møller Mortensen også under en debat i april 2018: "Jeg fremlægger ingen sundhedsfaglige argumenter. Men den socialdemokratiske vurdering er, at vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd i forhold til integration. Vi bliver nødt til at skabe nye incitamenter til at lære det danske sprog, så vi kan få en sammenhørighed i det danske samfund."

I 2011 fjernede den daværende socialdemokratisk ledede regering et lignende tolkegebyr, som var blevet indført af VK-regeringen.

Resultater af undersøgelsen fra Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder

• Rundspørgen afdækker blandt andet, at 89 procent af de deltagende praktiserende læger og 60 procent af de deltagende læger ansat på hospital fortæller, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen negativt.
• Heraf vurderer 96 procent af de praktiserende læger og 89 procent af læger ansat på hospital, at risikoen for forkert eller manglende diagnostik og behandling øges som følge af de ringere patientsamtaler.
• I kontakten med patienter med behov for tolkebistand anvendes professionelle tolke i mindre omfang end tidligere. Således svarer 86 pct. af de praktiserende læger og 60 pct. af læger ansat på hospital, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er tilfældet.
• Der anvendes i øget omfang pårørende i tolkerollen, sammenlignet med tidligere. Således svarer 90 pct. af de praktiserende læger, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er tilfældet. Blandt læger ansat på hospital svarer 67 pct., at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er tilfældet.
• Af undersøgelsen fremgår det, at 68 pct. af de praktiserende læger og 39 pct. af læger ansat på hospital dagligt, flere gange i løbet af en uge eller flere gange i løbet af en måned er i kontakt med patienter, der ønsker at benytte en pårørende på mellem 15 og 18 år. Siden 1. maj 2015 har det ikke været lovligt at benytte børn under 18 år som tolk, med mindre der er tale om en akut og livstruende situation. Dog må børn over 15 år anvendes, når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.
  
  Kilde: Rapporten Egenbetaling for tolkebistand: Lægers erfaringer med ordningen

Tolkegebyret

• 1. juli 2018 indførte regeringen nye regler om tolkning, som har den konsekvens, at borgere, som har haft bopæl i Danmark i mere end tre år, og som ikke har tilegnet sig dansk, selv vil skulle betale for tolkning ved lægebesøg.
  
  Der er dog en række undtagelser, som gør at patienten ikke selv skal betale for tolk:
• Patienter der, som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt, har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
• Børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre.
• Forældre der, i forbindelse med behandling af et barn, har behov for tolkebistand.
• Personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog.
• Patienter der har behov for tolkning af det grønlandske og færøske sprog.

Hvad koster det at få tolkebistand?

Der er forskellige takster for gebyr på tolkning:

• Video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.
• Fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.
• Video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.
• Fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr.