Formand for regionernes sundhedsudvalg: Nu skal der ryddes op i vejledningsjunglen

Det faktum, at der på nogle sygdomsområder er alt for mange overlappende behandlingsvejledninger o.l., og på andre områder ingen vejledninger er, vil meget snart blive sat på dagsordenen i Danske Regioners sundhedsudvalg.

Det bebudede formanden for udvalget, Karin Friis Bach (R), på en konference afholdt af Medicinske Tidsskrifter i sidste uge. Her blev der fra flere sider igen rejst kritik af problematikken omkring retningslinjer og efterlyst både mere konsistens og konsensus.

”Jeg er enig i, at vi har et problem med, at vejledninger, retningslinjer m.m. både dækker forskelligt og alligevel overlapper hinanden. Samtidig har de forskellig status, ligesom der af og til også er forskellige tolkninger af dem. På den måde gør vi det svært for klinikerne at navigere. Så der er brug for at gøre noget, og det vil være noget af det første, vi ser på i sundhedsudvalget,” sagde Karin Friis Bach.

Hun noterede sig også, at de mange forskellige retningslinjer o.l. koster masser af tid og ressourcer – ikke mindst fra lægelig side. Og hun mente også, at en prioritering og en højere grad af konsensus på området samtidig vil hjælpe til med at beskytte lægerne mod det forventningspres, de oplever fra patienterne.

Nødvendigt med en prioritering

Fra Sundhedsstyrelsens side er det indtil i dag blevet til et halvt hundrede statsautoriserede retningslinjer. Fra de videnskabelige selskaber er der efterhånden kommet op mod tusinde retningslinjer. Og i de seneste tre år er Medicinrådet kommet til og har udarbejdet en halv snes vejledninger og er på vej med yderligere et dusin stykker.

Kritikken af de alt for mange vejledninger, retningslinjer, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. der findes, lød på konferencen blandt andet fra formanden for de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Henrik Ullum, der sagde:

”Vi har et meget stort problem omkring retningslinjer o.l., hvor sundhedsvæsnet helt overordnet er nødt til at skabe noget mere konsensus meget snart. På nogle sygdomsområder kommer både de faglige selskaber, Medicinrådet og Sundhedsstyrelsen med retningslinjer o.l. Og her har vi brug for en prioritering, så lægerne ved, hvad de skal rette sig efter, og så vi undgår dobbeltarbejde. På andre sygdomsområder har vi til gengæld kun de retningslinjer, som de faglige selskaber skriver i deres fritid. Og de bliver ikke ratificeret hverken i regionerne eller i Sundhedsstyrelsen og svæver dermed frit i luften.”

Både Ullum og andre pegede på konferencen på, at f.eks. Ringsted-sagen med mangelfulde undersøgelser for brystkræft også hænger sammen med uklarheder om de forskellige retningslinjers interne gyldighed. Og det er med til at tydeliggøre behovet for at få klarlagt, hvilken retningslinje, der er den vigtigste for lægen at rette sig efter, og hvad de politiske og praktiske konsekvenser er af at følge én og ikke en anden.

Uenigheder skaber problemer for klinikerne

Også overlæge Niels Henrik Holländer fra Næstved Sygehus mente på konferencen, at ”der er et meget stort behov for oprydning i hierarkiet med, hvem der rådgiver hvem hvornår”. Han beskæftiger sig selv med prostatakræft, hvor han konstaterer, at der ikke er enighed mellem det faglige udvalg og det videnskabelige selskab om, hvad der er det rigtige at gøre, hvilket sætter ham og hans kolleger i nogle vanskelige situationer i hverdagen, som han sagde.

Og det faktum, at Medicinrådet fremover skal udarbejde endnu flere behandlingsvejledninger understreger for ham blot det organisatoriske problem, som sundhedsvæsnet har her:

”Det er noget rod, som det er i dag. Især når de forskellige instanser ikke er enige. For hvad skal jeg rette mig efter? Desuden misbruger vi klinikernes tid, når der bliver lavet så meget dobbeltarbejde, som det sker med de mange retningslinjer, der kommer fra forskellige sider. Det må I rydde op i,” lød hans opfordring.