”Det er ærgerligt, at sundhedsministeren ikke forholder sig konkret til Niels Rokkjærs erfaringer, som ser ud til at være værd at dykke ned i," siger Jane Heitmann (V).

Heitmann: Skuffende, at ministeren ikke forholder sig til metode til at få psykisk syges overdødelighed ned

Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) er "opmærksom på problemerne" og vil gerne gøre noget ved uligheden i sundhed, også for mennesker med psykiske lidelser.

Meget nærmere kommer han det ikke i sit svar til Folketingets Sundhedsudvalg, som i oktober stillede ham tre spørgsmål. Det skete efter et foretræde for udvalget af speciallæge i almen medicin, Niels Rokkjær fra Region Hovedstadens Psykiatri, som fortalte om sine gode erfaringer med at indføre en konkret metode i Region Hovedstaden, hvormed det i de seneste syv år er lykkedes at afdække en stor del af den sygdomsbyrde, som ligger bag de psykiatriske patienters overdødelighed. Foretrædet fik formanden for udvalget, Jane Heitmann (V), til at sige til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at hun faktisk ikke kunne forstå, hvorfor man ikke allerede gjorde det samme i hele landet.

I dag siger hun om ministerens svar:

”Det er ærgerligt, at sundhedsministeren ikke forholder sig konkret til Niels Rokkjærs erfaringer, som ser ud til at være værd at dykke ned i. Jeg spurgte ministeren, om han ville lade dem indgå i drøftelsen af den 10-års plan for psykiatrien, som regeringen har bebudet. Og hertil svarer han kun meget overordnet, at bekæmpelse af ulighed i sundhed vil indgå i det videre arbejde. Det er selvfølgelig glædeligt. Men det er meget skuffende, at han ikke forholder sig mere konkret til, hvordan det skal ske.”

Selv om hun og resten af Sundhedsudvalget således ikke blevet klogere på, hvad ministeren tænker om Niels Rokkjærs metode, så håber hun i det mindste, at ministeren tager erfaringerne fra Region Hovedstaden med til bordet, når forhandlingerne om 10-års planen går i gang.

Alternativer under overvejelse

Sundhedsministeren har i sit svar til Sundhedsudvalget hentet bidrag fra Region Hovedstaden. Herfra skriver man, at ordningen med Niels Rokkjærs metode er for dyr, og at ”det er uvist, om (den) kvalitetsmæssigt giver bedre resultater, end hvis patienternes egen læge stod for udredningen.”

Selv forholder ministeren sig ikke til speciallægens erfaringer med den model, han fortalte Sundhedsudvalget om, og som han kalder SSUPP (Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psykiatriske Patienter), men skriver blot, at sundhedstjek er ét af de mulige tiltag, man kan overveje, når det gælder en bedre sundhed for mennesker med psykiske lidelser. Desuden oplyses det, at Sundhedsstyrelsen konkret er i gang med at få udarbejdet et sundhedspædagogisk værktøj, som ”skal bidrage til at styrke kompetencerne hos personalet i forhold til forebyggelse af somatisk sygdom blandt mennesker med psykiske lidelser”.

Af ministerens svar fremgår også, at Region Hovedstaden lige nu overvejer alternative løsninger til SSUPP, såsom PAL-teams bestående af patientansvarlige læger og ”gode samarbejdsaftaler med somatikken…”. Det sidste indebærer bl.a. adgang til rettidig prøvetagning og fast track somatisk udredning af indlagte patienter med psykisk sygdom. Desuden overvejer regionen muligheden for at ansætte somatiske sygeplejersker, som kan screene patienterne i deres eget hjem og på den måde opspore somatisk sygdom tidligere.

Gode tanker er ikke gode nok

Alle disse tanker og ideer er dybest set gode, mener Niels Rokkjær, men siger også, at de ikke er ambitiøse nok, da de kun er orienteret mod erkendte problemstillinger, og derfor ikke er egnede til afdækning af hele sygdomsbyrden.

”Problemstillingens kerne er, at hvis overdødeligheden skal ned hos de psykiatriske patienter, skal 1) de ukendte 80 pct. af sygdomsbyrden afdækkes af de praktiserende læger, som vores samfund allerede har uddannet til det, men med ekstra træning i SSUPP på kun 12 arbejdsdage, 2) de psykiatriske patienter skal hjælpes ind i forløb hos deres egen læge, så de får de samme sundhedsydelser som baggrundsbefolkningen. Dermed vil deres overdødelighed falde – år efter år. Forudsætningen for, at det virker er, at indsatsen lægges dér, hvor patienterne kommer – dvs. i de psykiatriske ambulatorier. Der skal de udredes, hvorefter de skal sluses ind hos egen læge, som så kan afgøre, hvad han selv vil behandle, og hvad der skal sendes videre til sygehusvæsenet. Det vil være den billigste og bedste måde at gøre det på,” siger Niels Rokkjær.

Lang vej til den rette forståelse

Han understreger, at hans ærinde med foretrædet for Sundhedsudvalget ikke var at få alle regioner til at hyre ham og hans koncept, men blot at pege på en metode til en løsning af overdødeligheden, som virker.

”Og ja, den koster penge. Men vi er i en situation, hvor alle politikere har indset, at psykiatrien har brug for et løft. Derfor er det mit håb, at man i det forestående forbedringsarbejde løfter blikket fra det nuværende budget og også får set på, om ikke den økonomiske ramme er for snæver, når man siger, at der ikke er råd til at spille på flere og nye strenge,” siger han.

På baggrund af ministerens svar konstaterer han, at der stadig er meget lang vej til, at problemstillingen forstås fuldt ud, og dermed til at der fokuseres nok på det forhold, at kun ca. en femtedel af de psykiatriske patienters sygdomsbyrde er afdækket.

 

Her er ministerens svar:

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/142/svar/1611608/2112339.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/142/svar/1611608/2112340.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/142/svar/1611608/2112341.pdf

 

 

Fakta om SSUPP - Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psykiatriske Patienter 

  • Lægen spørger patienten, hvordan de forskellige kropsfunktioner er
  • Lægen gennemgår tidligere blodprøver, sygdomsforløb og medicinliste
  • Patienten klædes på, ift. hvad der er normalt/ikke-normalt
  • I tilfælde af somatisk sygdom henvises patienten til egen læge og klædes på til den opfølgende behandling her

SSUPP gennemføres af en praktiserende læge, som er oplært i konceptet. Undervisningen foregår en dag ugentligt i 12 uger. Bl.a. lærer man, hvordan man bedst samtaler med en psykiatrisk patient og får viden om bl.a. stigmatisering og selvstigmatisering.

 

Fakta om overdødelighed

  • Psykiatriske patienters middellevetid er 15 – 20 år kortere end alle andres
  • 60 pct. af overdødeligheden skyldes fysisk sygdom, som kunne behandles
  • Kun 20 – 30 pct. af sygdomsbyrden hos psykiatriske patienter er kendt

 

Tags: psykisk syge, psykiatri, ulighed

Like eller del denne artikel