Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overlæge: Vi skal blive bedre til at tale åbent om brug af alternativ behandling

Et stigende antal patienter benytter sig af supplerende, alternativ behandling og især af kosttilskud, og det mener overlæge i klinisk patologi på Vejle Sygehus, Jan Lindebjerg, at lægerne bør blive bedre til at tale åbent med patienterne om.

Det er nødvendigt for at sikre, at den alternative behandling ikke interagerer uhensigtsmæssigt med den konventionelle behandling – og for at beskytte patienterne mod svindel. 

I dag er eksempelvis reumatologer dygtigere end nogensinde til at behandle gigtsygdomme, og langt de fleste patienter er derfor velbehandlede. Men kroniske smerter, træthed (fatigue), permanente ledskader og deraf følgende funktionsbegrænsninger fylder fortsat i nogle patienters hverdag. Mange af de patienter tager derfor sideløbende med den konventionelle behandling sagen i egen hånd, og ligesom inden for andre sygdomme, eksempelvis kræft, benytter de sig også af alternative eller supplerende behandlingsformer eller medicin. Især kosttilskud.

Ifølge Jan Lindebjerg er det en generel tendens, at et stigende antal patienter benytter sig af alternativ behandling. Desværre er mange patienter tilbageholdende med at tale med deres behandlende læge om dette. Det kan have utilsigtede konsekvenser:

”Den alternative behandling risikerer at interagere med den konventionelle behandling, som patienterne modtager, og det kan resultere i ringere effekt af den konventionelle behandling, ligesom patienterne kan opleve flere og mere udtalte bivirkninger,” siger han.

Symptomer og smerter vil ofte gå i ro spontant

Ifølge Jan Lindebjerg er den effekt, man oplever ved de fleste alternative behandlingsformer, en placebo-effekt. Effekten har kun en meget lille fysiologisk effekt, mener han – og langt hovedparten af effekten er en illusion:

”Gigtpatienter er en gruppe af patienter, som typisk vil opleve svingende symptomer i deres sygdom. Nogle gange har de rigtig ondt, og andre gange går det bedre. Hvis de vælger at opsøge alternativ behandling eller indtage alternativ medicin, når de har det allerværst, eller lige før deres symptomer topper, så vil de naturligt lave en kobling til behandlingen, når deres symptomer bliver mindre udtalte. Mest sandsynligt er det dog, at symptomerne og smerterne ofte vil gå i ro helt spontant.” 

Opmærksomhed, kontakt og tid

Jan Lindebjerg tilføjer, at én af de helt store udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, er, at patienter hos de alternative behandlere får den opmærksomhed, den kontakt og den tid, som de ikke nødvendigvis og altid får i sundhedsvæsenet. Kontakten mellem behandler og patient kan i sig selv have en lindrende effekt:

”Lægerne har her et ansvar for at tale åbent med patienterne om deres forbrug af alternativ medicin og behandling. Både for at sikre, at den alternative behandling ikke interagerer uhensigtsmæssigt med den konventionelle behandling – men også for at beskytte patienterne mod svindel,” siger han. Desuden er der et etisk problem med hensyn til informeret samtykke, understreger Jan Lindebjerg:

”At fortælle patienterne at en placebobehandling er mere end placebo er at lyve overfor patienterne. Der er intet problem i, at en patient supplerer den konventionelle behandling med en ufarlig placebo, hvis blot patienten forstår, at der er tale om en placebo. En alternativ behandler, som tror, at behandlingsformen har en specifik virkning er nemlig ude af stand til at bibringe patienten den information.” 

Overlevelsesgevinst ved at lytte til andres gode råd

Skal man forstå de dybereliggende årsager bag, hvorfor vi mennesker ofte og gerne opsøger alternativ behandling som et supplement til den konventionelle behandling, så mener Jan Lindebjerg, at det er nødvendigt at se på menneskets psykologi: 

”Videnskaben er ikke intuitiv. Det er en opfindelse, som blot er et par hundrede år gammel. Før vi fik videnskab, lærte vi om, hvordan verden fungerer gennem egne erfaringer eller andres beretninger. Hvis nogle fortalte os, at de sorte bær på busken var giftige, så spiste vi ikke af den busk. Det havde altså en umiddelbar overlevelsesgevinst at ’lytte’ til andres gode råd.”

Det sidder stadig dybt i os, mener Jan Lindebjerg – og udover at lytte til andres beretninger har evolutionen lært os at genkende mønstre, tilføjer han:

”Mønstergenkendelse hjælper os med få observationer til at give mening. Men der er også en risiko for, at vi ser mønstre, som ikke er der. De, som eksempelvis reagerede på en genstand i savannens høje græs som om, at det var en løve, havde bedre overlevelseschancer, end de som tog sig tid til at finde ud af, om der var tale om en sten eller en løve."

 

Relateret artikel:

 

Tags: alternativ behandling, alternativ

Del artikler