Medicinrådsmedlem: Vi mangler den helt overordnede diskussion af, hvad vi vil med danske sundhedsvæsen

Nye vinde blæser ind over sundhedsprioriteringen i Danmark: Et nyt behandlingsråd er på vej, og en ny vurderingsmodel baseret på kvalitetsjusterede leveår, Qaly, er på vej i Medicinrådet.

For medicinområdets grand lady Hanne Rolighed Christensen er det skridt på vejen. Men stod det til hende begyndte vi et helt andet sted: Med en grundlæggende diskussion af, hvad vi vil med det danske sundhedsvæsen.

”Behandlingsrådet, som det er skitseret i dag, løser som udgangspunkt ikke det store problem omkring prioritering på sundhedsområdet. Vi mangler de her helt overordnede diskussioner,” siger Hanne Rolighed Christensen, der om nogen ved, hvad der rører sig på medicinområdet. Hun er klinisk farmakolog og ledende overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, formand for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin, næstformand i den regionale lægemiddelkomite i Region Hovedstaden og medlem af Medicinrådet.

Nedsættelsen af et behandlingsråd indgår både i Socialdemokratiets plan for sundhedsområdet, men også i forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. Det er meningen, at det nye råd skal blive et centralt redskab til at hjælpe med at finde de bedste og mest økonomiske behandlinger i fremtiden.

I Socialdeokratiets plan ”Tid til omsorg” hedder det om behandlingsrådet, at det skal ”være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet. Det skal skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet. ”

”Jeg tror helt bestemt, at et kommende Behandlingsråd, ikke mindst hvis det skeler til VIVE-rapporten ”Kortlægning og komparativ analyse af modeller for nationalt behandlingsråd på sundhedsområdet” kan løse nogle problemer, men det løser næppe de centrale problemer om, hvorvidt vi bruger pengene godt nok i vores sundhedssystem, medmindre vi får taget fat på det helt centrale spørgsmål, nemlig hvad er det, vi vil med det danske sundhedsvæsen? Men det er et skridt på vejen, og måske det er på den måde, at man skal gøre det i Danmark, step by step,” siger Hanne Rolighed Christensen.

Måske kan behandlingsrådet blive anledning og give rum til den store diskussion, det håber hun.

For hende er en vigtig del af den store diskussion, at vi får mulighed for at komme ud af de isolerede lukkede bobler, som hun mener sundhedsvæsenet befinder sig i.

”Man laver jo ikke det regnestykke i øjeblikket, der hedder, hvor meget er tre måneders ekstra levetid i slutningen af livet for en patient værd i forhold til en bedre gangfunktion, bedre syn mv. for en anden patient. Sygdomsområderne er i helt isolerede lukkede bobler, og man tager ikke den overordnede diskussion på tværs af sygdommene”, forklarer Hanne Rolighed Christensen.

”Som jeg har forstået det, skal der i behandlingsrådet ikke sammenlignes på tværs i det omfang, jeg taler om. Det er der nok slet ikke nogen, der tør gøre, det er alt for svært og politisk farligt at tage de diskussioner op, men det er jo det, der er den sande diskussion i forhold til at få mest mulig sundhed for pengene,” siger hun.

Men med et kommende behandlingsråd har vi netop mulighed for at få taget hul på den nødvendige, men måske også ubehagelige og ikke mindst meget svære diskussion, mener hun.

"Den diskussion handler f.eks. om, hvad man kunne have fået for de mange penge, vi bruger til en given sygdom, så et vist antal patienter kan leve f.eks. to måneder mere. Ville det have været bedre at have brugt pengene på  et børnehospice, som der er så meget brug for? Eller skulle vi intensivere rehabilitering af trafikofre, der ofte rammer yngre mennesker, hvor folk potentielt ville kunne komme i arbejde igen? Hvad er det, vi egentlig vil? Det synes jeg, at vi har brug for at se på,” siger hun.

For hendes eget arbejde i Medicinrådet synes hun, at en indførelse af Qaly, kvalitetsjusterede leveår, er et skridt på vejen til at kunne diskutere og prioritere på tværs af sygdommene, så flest mulig nyder godt af behandling.

Hun mener ikke, at nogle patienter på den måde overses. 

”Patienterne må have tillid til, at vi træffer beslutninger på et solidt grundlag, at evidensgrundlaget er i orden, og at den prioritering, der foretages, kommer flest mulig til gode. Patienter med kroniske sygdomme har ofte flere forskellige sygdomme, således at prioritering af kræftområdet, hjerteområdet, til diabetes eller depression også kommer patienter til gode med andre primære sygdomme,” siger Hanne Rolighed Christensen. 

Fakta: Så mange penge har sundhedsvæsenet

I 2017 brugte det offentlige sundhedsvæsen 183 mia. kr. ifølge en opgørelse fra Danske Regioner.

Ca. 130 mia.kr. gik til hospitalerne, 26 mia. kr. til ambulant behandling, 12 mia. kr. gik til medicinske produkter, apparater og udstyr, 3 mia. kr. gik til forskning og udvikling, og resterende 11 mia. kr. til andet. 

Samme opgørelse viser, at kræft med sine 9,6 mia. kr. er det sygdomsområde, der fik tilført absolut flest midler.