Minister raser: Patientfarlige læger kan arbejde pga. langsom styrelse

Flere patientfarlige læger, tandlæger eller sygeplejersker har fået mulighed for at få deres autorisation igen på grund af langsommelighed fra Styrelsen for Patientsikkerheds side, mener sundhedsminister Magnus Heunicke. Styrelsen er ikke enig i, at den har været langsom.

I alt handler det om 19 konkrete sager. I yderste konsekvens har nogle af de pågældende sundhedspersoner mod hensigten generhvervet deres fulde autorisation, mens de venter på den retssag, der skal fratage den permanent. I hvert fald er tre af de 19 sundhedspersoner ikke længere er omfattet af en sanktion og vil i princippet kunne virke igen, ifølge Sundhedsministeriet.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (Soc.) kalder sagen "meget alvorlig".

”Her er tale om læger og andre sundhedspersoner, som Styrelsen for Patientsikkerhed har konstateret store problemer med. Det er indlysende, at vi ikke kan leve med, at sundhedspersoner, der af hensyn til patientsikkerheden ikke skulle have lov til at arbejde, nu igen har fået muligheden for at gøre det – på grund af en utilfredsstillende og langsommelig sagshåndtering,” siger han i en pressemeddelelse.

Magnus Heunicke har i dag informeret sundhedsordførerne i Folketinget om den langsommelige håndtering af en Landsretsdom fra 2018, der har ændret retspraksis i sager om sundhedspersoner, som myndighederne mener bør få frataget deres autorisation.

”Det er afgørende, at vi grundigt får afdækket konsekvenserne og løsningerne på dem – og at der er fuld åbenhed om sagen. Derfor har jeg i dag orienteret partierne om den,” siger Magnus Heunicke.

Ministeren mener, at styrelsen ikke har reageret hurtigt nok efter landsretsdommen.

Dommen i Østre Landsret faldt allerede i november sidste år. Men det var først i marts i år, at styrelsen første gang informerede departementet om sagen.

”Det er klart utilfredsstillende og har været med til at forværre sagen, at der skulle gå så lang tid. Nu, omfanget er blevet afdækket og de enkelte sager håndteret, har jeg brug for at vide, hvorfor det skulle tage så lang tid – og hvad styrelsen har gjort for at undgå, at det sker igen. Derfor har jeg nu bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en grundig redegørelse for forløbet,” siger Magnus Heunicke i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Sundhedspolitisk Tidsskrift til Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed: Ministeren hæfter sig ved, at ministeriet først blev orienteret om sagen i marts, selv om dommen i Østre Landsret faldt i november 2018. Hvorfor gik der så lang tid?

Anne-Marie Vangsted: "Vi iværksatte opfølgningen umiddelbart efter Østre Landsrets dom. Vi har først og fremmest prioriteret at sikre, at der blev sat de nødvendige begrænsninger for sundhedspersonerne. Det er naturligvis beklageligt, at vi ikke orienterede departementet på et tidligere tidspunkt."

Er det er rigtigt, at den forsinkede orientering af ministeriet har forsinket behandlingen af de sager, det drejer sig om, yderligere?

Anne-Marie Vangsted:: "Tidspunktet for orienteringen af departementet har ikke haft nogen indflydelse på sagsbehandlingen. Vi fulgte op på sagen umiddelbart efter Østre Landsrets dom og ændrede med det samme vores procedure, så vi fra 1. januar oversender alle relevante sager til Kammeradvokaten inden for en måned, fra der er truffet afgørelse."

Kunne Styrelsen have gjort noget anderledes, og dermed have undgået at sagerne løb ud?

Anne-Marie Vangsted:: "Sagerne er ikke løbet ud, men er bortfaldet efter en ændret retspraksis. Vi fulgte op efter den ændrede retspraksis og sikrer de nødvendige begrænsninger for de pågældende sundhedspersoners virke."

Midlertidig afgørelse

Når Styrelsen for Patientsikkerhed fratager en sundhedspersons autorisation eller indskrænker dennes virksomhedsområde, er afgørelserne gyldige i to år. De fortsætter dog med at være gyldige, hvis styrelsen har anlagt en retssag om permanent autorisationsfrakendelse eller virksomhedsindskrænkning inden for to år fra styrelsens midlertidige afgørelse.

Den nye praksis, der følger af landsrettens dom i efteråret, betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, og der skal foretages en høring af sundhedspersonen, inden der kan udtages stævning. Det er en ændring i forhold til den hidtidige praksis, hvor man lagde til grund, at udtalelsen fra Retslægerådet og høring af sundhedspersonen kunne foretages, efter sagen var anlagt ved en domstol.

Den nye praksis betød altså, at 19 sager pludselig ikke kun nå tidsfristen, og sagerne om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning faldt bort. Det betød, at styrelsen hurtigt måtte brandslukke og oprette nye sager på de pågældende sundhedspersoner.

”Vores opgave er at sikre patientsikkerheden. Derfor har vi også fulgt op på samtlige sager for at sikre, at der er sat de nødvendige begrænsninger for de pågældende sundhedspersoner,” siger Helle Borg Larsen, enhedschef for Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. ”I en del af sagerne er de pågældende sundhedspersoner ikke længere aktive, og i andre tilfælde har vi kunnet give andre sanktioner, der begrænser de pågældende på de områder, vi har fundet problematiske,” siger hun.

Efter en individuel gennemgang af samtlige sager har Styrelsen for Patientsikkerhed således truffet nye, øjeblikkelige sanktioner i de sager, hvor det har været muligt, og anlagt nye retssager, hvor det er relevant. I ni af de 19 sager har styrelsen således truffet nye midlertidige sanktioner, og en person har fået en ny sanktion, der betyder, at vedkommende er under skærpet tilsyn. Men andre sager er stadig under vurdering, og der er i hvert tre sundhedspersoner, der ikke længere er omfattet af en sanktion og i princippet vil kunne virke igen. Dem følger Styrelsen for Patientsikkerhed derfor tæt, hedder det i pressemeddelelsen.

For at forhindre, at flere sager falder for tidsfristen, har ministeriet desuden bedt Retslægerådet om at hastebehandle en række aktuelle sager, så der kan anlægges retssag, inden de falder for to-års-fristen. Styrelsen for Patientsikkerhed har identificeret i alt syv sager, hvor fristen udløber i år.

Samtidig har ministeriet og styrelsen nu ændret procedurerne, så lignende sager fremadrettet kan blive behandlet hurtigere. Det indebærer nye, præcise arbejdsprocesser mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Kammeradvokaten og Retslægerådet.

Lægeforening: STPS skal stramme op omgående

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er oprørt over, at Styrelsen for Patientsikkerhed først nu agerer på landsretsdommen fra november.

”Man kan ikke bare se stort på lægers retssikkerhed. Styrelsen skal stramme op omgående,” understreger han.

Lægeforeningen har tidligere kritiseret problemerne med lange sagsbehandlingstider. 

”Det er en meget kritisabel situation. I forvejen skal læger leve med at kunne få frataget autorisationen midlertidigt i op til to år. Man er reelt frataget muligheden for at udføre sit arbejde uden at være dømt, og det er i sig selv helt urimeligt. Hvorfor har de ikke gjort noget før nu, når de har kendt problemet siden november? Og man kan også undre sig over, at Sundhedsministeriet ikke har gjort noget før nu, når de har kendt problemet siden marts? Samlet set er forløbet utilstedeligt, og vi må til bunds i den sag,” siger han.

Andreas Rudkjøbing mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed, Retslægerådet og Kammeradvokaten skal få styr på deres alt for lange sagsbehandling med det samme.

"Den nuværende situation er under al kritik. Desuden må jeg understrege overfor politikerne, at det ikke er en løsning at forlænge den nuværende toårsfrist for eventuelt at gå til domstolene. Den er i forvejen urimeligt lang. Løsningen er, at myndighederne gør deres arbejde ordentligt, effektivt og til tiden,” siger han.

Læger uden autorisation

Opslag i autorisationsregisteret viser, at der lige nu er:

• 90 læger under 70 år uden gyldig autorisation.
• 19 læger under 70 år med indskrænkning i autorisationsretten.
• 28 læger under 70 år med virksomhedsindskrænkning.
• 24 læger under 70 år med faglig påbud og
• 14 læger under 70 år, som er under skærpet tilsyn.