”Der er jo ikke sket ændringer i kulturen. Vi har stadig et system, hvor man pisker medarbejderne, når der sker fejl," siger Henrik Ullum.

LVS: Heunicke skal skubbe Styrelsen for Patientsikkerhed i en bedre retning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bør gøre det grundigt, når han inden for det næste halve år sætter gang i en evaluering af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det siger formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Henrik Ullum, som en kommentar til Sundhedspolitisk Tidsskrifts nyhed om problemer med arbejdsmiljøet i Styrelsen for Patientsikkerheds Individsektion.

Hans ønske skyldes dog ikke så meget de interne forhold i styrelsen, men derimod utilfredshed med den måde, som styrelsen indtil videre har forvaltet opgaven med tilsyn på, fortæller han.

”For et års tid siden kørte Svendborgsagen på sit højeste, og det blev nok klimaks af en generel oplevelse blandt læger af, at man måske i virkeligheden ikke har en styrelse for patientsikkerhed, der skubber sundhedsvæsnet i den rigtige retning,” siger Henrik Ullum.

Svendborgsagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed politianmeldte en yngre læge for en fejl, der var årsag til, at patienten døde, skabte oprør blandt læger landet over. Det udmøntede sig blandt andet i, at mere end 13.000 læger skrev under på, at retssikkerheden for sundhedspersonale skal styrkes, blandt andet ved at revidere den paragraf i Sundhedsloven, som handler om grov pligtforsømmelse. Efter at den tiltalte læge i Svendborgsagen blev frifundet af Højesteret, stillede daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i marts i år et lovforslag, som skulle komme lægerne i møde.

”Sagen var et wakeup call for mange. Den utryghed, som lægerne oplevede på grund af sagen, var forståelig og også et tydeligt tegn til, at vi blev nødt til at ændre nogle ting, og det har vi haft fokus på lige siden,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby på det tidspunkt.

Lovforslaget bortfaldt imidlertid, før det var færdigbehandlet, da der blev udskrevet Folketingsvalg. Og de meldinger, der er kommet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, efter at Svendborgsagen blev afgjort, om at man fremover ville være mere dialogsøgende, har heller ikke ændret praksis væsentligt, mener Henrik Ullum

”Der er jo ikke sket ændringer i kulturen. Vi har stadig et system, hvor man pisker medarbejderne, når der sker fejl, og det er ikke sådan, det danske sundhedsvæsen skal køres. Helt overordnet er jeg bekymret for, at det, vi har fået ud af styrelsen, er en kultur, der er meget kontrollerende og straffende, og som ikke respekterer de fagprofessionelle,” siger Ullum.

Styrelsen for Patientsikkerhed udviser ikke tilstrækkelig forståelse for, at sundhedsvæsnet er generelt drevet af fagprofessionelle, der har en meget høj standard for det arbejde de laver, mener han.

”Vi går ikke kun på arbejde for at tjene penge, og det betyder enormt meget for os, at vi gør vores arbejde godt, og i sådan en kultur skal man passe meget på, at der ikke pludselig kommer et misforhold mellem det, vi gør, og de straffende konsekvenser, for det giver bagslag i form af en defensiv adfærd, som giver spild af ressourcer og dårligere patientbehandlinger,” siger Henrik Ullum.

Konkret kommer utrygheden til udtryk ved, at sundhedspersonalet i det daglige bruger uforholdsmæssig megen energi på at sikre sin ryg.  

”Vi skulle allerhelst bruge energien på at finde ud af, hvordan man gør det bedst for patienterne, men i stedet er overvejelserne om, hvordan man sikrer, at hverken en selv eller ens afdeling kommer i problemer, trukket meget længere frem, end ideelt er,” siger Henrik Ullum.

Styrelsen blev etableret i 2015, efter et politisk ønske om en strammere kurs i tilsynet med afdelinger og enkeltpersoner i sundhedsvæsnet, men det store fokus på politianmeldelser og straf er ikke produktivt, mener han. I forbindelse med etableringen af styrelsen blev det samtidig vedtaget, at den skulle evalueres efter fire år, og derfor skal sundhedsminister Magnus Heunicke inden for det næste halve år sætte en evaluering i værk. Sundhedsministeriet oplyser, at man i øjeblikket arbejdet på kommissoriet for evalueringen.

Henrik Ullum håber, at ministeriet vil gøre op med det store fokus på straf i håndteringen af fejl i sundhedsvæsnet.

”De kontrolmekanismer, vi lægger ind i et system som sundhedsvæsnet, skal helst trække i den rigtige retning. Vi behøver ikke nødvendigvis politianmelde eller straffe folk for at lære af deres fejl. Vi behøver ikke hænge dem ud i en gabestok eller politianmelde dem. Vi skal have et system, hvor vi lærer, når noget ikke er, som det skal være, og det er jeg ikke overbevist om, at vi har fået masseret helt ind i Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg synes, at man skal gå rigtig grundigt til værks i sådan en evaluering og se på, om man har det rigtige fokus. Det er en lille og relativt overskuelig ting at gøre noget ved, men den har ret store konsekvenser for kulturen i sundhedsvæsnet.”

 

LÆS OGSÅ:

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk