Styrelsen for Patientsikkerhed får påbud for dårligt arbejdsmiljø

De jurister, der træffer afgørelser inden for Styrelsen for Patientsikkerheds mest følsomme område, individsager - som det var tilfældet i for eksempel Svendborgsagen - er så belastede, at de har svært ved at passe deres arbejde.

Styrelsen har i juni fået en gul smiley fra Arbejdstilsynet på baggrund af et påbud tidligere på foråret om at bringe orden i arbejdsforholdene for de otte jurister, som træffer afgørelser og sikrer kvaliteten i afgørelser i sager om individtilsyn i sundhedsvæsnet. 

Juristerne i Individsektionen ved Kontoret for Sundhedsjura har ifølge afgørelsen fra Arbejdstilsynet gennem længere tid været så belastet af, at de har haft et stort antal komplekse og højt prioriterede opgaver oven i hinanden, og at der samtidig ikke har været klarhed om arbejdsgange og procedurer, at det har haft konsekvenser for deres helbred. Det fremgår af en afgørelse fra Arbejdstilsynet, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået aktindsigt i.

”Arbejdet for juristerne i Individsektionen er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at langvarig stor arbejdsmængde og tidspres kan forringe ansattes sikkerhed eller sundhed og have indvirkning på deres fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt,” vurderer Arbejdstilsynet.

I påbuddet kræver Arbejdstilsynet blandt andet, at Styrelsen for Patientsikkerhed senest 1. november i år sikrer, at arbejdsmængden og tidspresset i Individsektionen ikke belaster juristernes sikkerhed og sundhed.

I Styrelsen arbejdes der nu på at løse problemerne, og samtidig er man i gang med en grundig afrapportering til Arbejdstilsynet, derfor ønsker direktør Anne-Vangsted endnu ikke at oplyse, hvilke tiltag, der er sat i gang, og hvor langt man er i processen.

”Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, og derfor tager vi også Arbejdstilsynets påbud meget alvorligt. Det er helt uacceptabelt for os, når stor arbejdsmængde og tidspres kan påvirke sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere. Det er et ledelsesansvar, og vi arbejder intenst for at løse problemerne,” siger hun. Anne Marie Vangsted mener dog ikke, at presset på afdelingen er gået ud over kerneopgaverne og individtilsynssagerne. 

Arbejdstilsynets påbud og den gule smiley kommer efter et besøg og en række samtaler, som har fundet sted i foråret 2019, med blandt andet Anne-Marie Vangsted, chef for Kontor for Sundhedsjura, Helle Borg Larsen, samt lederen af Individsektionen, to arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere i afdelingen.

I samtalerne er det blandt andet kommet frem, at juristerne er plaget af søvnproblemer, tankemylder, hukommelsestab, dårligt humør og manglende overskud på grund af belastning på arbejdet. I månederne op til tilsynet var to af medarbejderne langtidssygemeldt, og flere medarbejdere har i samtalerne med Arbejdstilsynet fortalt, at de har haft sygedage på grund af arbejdspresset. Derudover har to jurister sagt deres job op, og derfor har der i en længere periode kun være fem jurister til at gøre arbejdet.

En arbejdsmiljø-evaluering, en såkalt ALT-evaluering, viste i marts, at 53 procent af medarbejderne i sektionen hele tiden eller ofte føler sig stressede. 61 procent fortæller, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet. 92 procent har altid eller ofte tidsfrister, som er svære at overholde, og 61 procent når aldrig eller sjældent alle deres arbejdsopgaver.

Juristerne i individsektionen har blandt andet til opgave at træffe afgørelser i sager, hvor en enkelt medarbejder i sundhedsvæsnet har været under tilsyn, og at kvalitetssikre afgørelser, hvor der er sanktioner over for medarbejderen. Det er også deres ansvar at forberede politianmeldelser og at sende sager videre til Kammeradvokaten, hvis det skal afgøres, om en sundhedsperson skal have frataget sin autorisation. Derudover skal de også sikre, at der er truffet de rette afgørelser i sager om aktindsigt og betjene det politiske niveau.

Presset er øget

I alt er arbejdet vurderet til at kunne varetages af otte jurister, men afdelingsledelsen har i forbindelse med tilsynet fortalt Arbejdstilsynet, at presset på individtilsynet er øget, efter at det i 2016 blev politisk besluttet at føre en strammere kurs på området. Der skal gribes hurtigere og mere håndfast ind over for sundhedspersoner, og det har medført betydeligt flere opgaver til enheden i form af flere sager, flere afgørelser, flere politianmeldelser og flere pressesager og dermed også flere besvarelser til det politiske niveau, fremgår det af Arbejdstilsynets afgørelse.

ALT-rapporten fra i foråret viser også, at der i nogen grad mangler at blive udstukket klare retningslinjer for juristernes arbejde. Medarbejderne oplever, at kravene til kvalitet, procedurer og arbejdsgange i forbindelse med deres arbejde er uklare, og det forværrer oplevelsen af hele tiden at være på bagkant med arbejdet, fortæller de til Arbejdstilsynet.

Med en underbemandet afdeling og et stigende antal komplekse og krævende opgaver, som kræver omhyggelig dokumentation, og en oplevelse af uklare forventninger fra ledelsen, har juristerne ikke kunnet følge med.

Resultaterne af ALT-rapporten kom ikke bag på ledelsen, som overfor Arbejdstilsynet har understreget, at situationen kalder på handling, og at man inden for en nær fremtid vil afholde dialogmøder og udarbejde handleplaner for at løse problemerne. Arbejdstilsynet valgte alligevel af give styrelsen et påbud, fordi tiltagene på daværende tidspunkt endnu ikke var implementeret, og fordi de nye medarbejdere ikke er oplært i en grad, så de kan lette arbejdspresset i afdelingen tilstrækkeligt.