Den nye behandlingsvejledning ændrer ikke Lægemiddelstyrelsens tilskudsregler for GLP-1-medicin som eksempelvis Ozempic. Patienter med type 2-diabetes skal som udgangspunkt fortsat have prøvet billigere lægemidler, herunder SGLT-2-hæmmere, før de kan få tilskud til GLP-1-medicin.
Vejledningen er Medicinrådets faglige vurdering af lægemidlernes effekt og bivirkninger. Først senere kommer Medicinrådets lægemiddelrekommandation.
Ændringen er alligevel væsentlig, fordi den justerer den faglige ramme omkring nogle af de billigere alternativer, som har været omdrejningspunkt i Ozempic-striden.
Medicinrådets nye behandlingsvejledning for blodsukkersænkende lægemidler til type 2-diabetes blev godkendt ved Medicinrådets møde onsdag.
"Nogle praktiserende læger har været kritiske over for, at Medicinrådet anbefalede SU-stoffer, blandt andet til patienter uden følgesygdomme på lige fod med nyere lægemidler i vores første vejledning i 2021. Siden har det vist sig, at problemer med for lavt blodsukker i praksis er større end det, vi umiddelbart finder i studierne. Derfor har vi lyttet og ændret anbefalingerne, så SU-stofferne nu er rykket længere ned i behandlingshierarkiet," siger Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen.
SU-stoffer er en ældre type medicin mod type 2-diabetes. Medicinen får bugspytkirtlen til at frigive mere insulin, så blodsukkeret falder. Behandlingen kan virke godt hos nogle patienter, men den kan også give for lavt blodsukker. Det kan blandt andet give rysten, sved, hjertebanken, svimmelhed og i alvorlige tilfælde bevidsthedstab. Risikoen er særlig vigtig hos ældre og sårbare patienter, hvor et fald i blodsukkeret kan føre til faldulykker eller akut behov for hjælp.
Ændringen betyder, at patienter med type 2-diabetes ikke nødvendigvis skal have afprøvet SU-stoffer, før lægen ud fra en faglig vurdering kan vælge dyrere lægemidler. SU-stoffer kan fortsat bruges i særlige tilfælde, for eksempel som supplement til anden behandling, hvis der er brug for yderligere blodsukkersænkning, og lægen vurderer, at risikoen for for lavt blodsukker er lav.
SGLT-2-hæmmere skal fortsat prøves først
For patienter, der ønsker tilskud til GLP-1-medicin som Ozempic, er SGLT-2-hæmmere fortsat et af de midler, der som udgangspunkt skal være afprøvet først, medmindre lægen vurderer, at behandlingen ikke kan bruges. Det kan for eksempel være på grund af bivirkninger, intolerance eller svært nedsat nyrefunktion. Medicinrådets nye vejledning ændrer derfor især betydningen af SU-stofferne, mens SGLT-2-hæmmerne stadig står som et vigtigt led i behandlingen og i tilskudssystemet.
SGLT-2-hæmmere er en nyere type diabetesmedicin, som får nyrerne til at udskille mere sukker i urinen, så blodsukkeret falder. For mange patienter er midlerne et relevant valg, især fordi de hos nogle også kan beskytte hjerte og nyrer. Blandt de kendte bivirkninger er svampeinfektioner, urinvejsinfektioner og i sjældne tilfælde en alvorlig syreforgiftning i kroppen.
Striden om billigere alternativer
Baggrunden er den konflikt, der begyndte, da myndighederne ville bremse de hastigt stigende udgifter til GLP-1-medicin. Da Ozempic er et lægemiddel mod type 2-diabetes, som ikke alene sænker blodsukkeret, men også tit giver vægttab, har det gjort midlet meget brugt, men også dyrt for regionerne.
Den 25. november 2024 trådte nye tilskudsregler derfor i kraft. Patienter med type 2-diabetes skulle herefter som udgangspunkt have prøvet billigere lægemidler først, før de kunne få tilskud til GLP-1-medicin som semaglutid og dulaglutid. Semaglutid er det aktive stof i Ozempic. Dulaglutid er det aktive stof i Trulicity.
Diabetesforeningen vurderede dengang, at mindst 27.000 danskere kunne blive berørt af de ændrede tilskudsregler. Flere praktiserende læger beskrev vrede patienter, ekstra konsultationer og et stort arbejde med at gennemgå journaler og finde dokumentation for tidligere afprøvet medicin.
Praktiserende læge Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, sagde dengang:
"Mine patienter er ikke bare vrede, de er også skuffede, og jeg forstår det egentlig godt. Nogle af dem har tabt 20 kilo, deres liv er blevet bedre, de har fået aflastet deres led, og de kan mærke, at de kan mere, når de får Ozempic," sagde hun.
I 2025 viste nye tal fra Lægemiddelstyrelsen, at lægerne på grund af de nye tilskudsregler i stor stil havde ændret praksis. Flere nye patienter, der startede i behandling med Ozempic, havde allerede prøvet en SGLT-2-hæmmer. Samtidig faldt regionernes udgifter til Ozempic markant.
Myndighederne så udviklingen som tegn på, at omlægningen virkede efter hensigten. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Diabetesforeningen advarede dog fortsat om, at nogle patienter oplevede ringere blodsukkerkontrol, bivirkninger, vægtøgning og i nogle tilfælde behov for mere insulin efter medicinskift.
I oktober 2025 kritiserede Diabetesforeningen, at patienter i næsten et år havde levet med usikkerhed og regionale forskelle i tolkningen af tilskudsreglerne. Danske Regioner arbejdede på det tidspunkt med en fælles tværregional vejledning, fordi regionerne havde vejledt forskelligt om, hvilke lægemidler patienter skulle prøve, og hvor længe behandlingen skulle vurderes, før GLP-1-medicin igen kunne komme på tale.
Tirzepatid sidestilles med semaglutid
Et andet nyt element i Medicinrådets behandlingsvejledning er, at tirzepatid kan bruges på lige fod med eksisterende GLP-1-medicin, herunder semaglutid.
Tirzepatid er en nyere behandling, der sælges under navnet Mounjaro. Den påvirker to hormonsystemer i kroppen, GIP og GLP-1, som begge har betydning for blodsukker, appetit og vægt. Når Medicinrådet sidestiller tirzepatid med GLP-1-receptoragonister som semaglutid, betyder det, at rådet fagligt vurderer, at midlerne kan bruges på samme niveau i behandlingen.
Dermed bliver prisen afgørende for, hvilke af midlerne Medicinrådet senere vil anbefale i lægemiddelrekommandationen. Det kan få betydning for både patienter, læger og regioner.
Medicinrådet understreger, at den nye behandlingsvejledning bygger på såkaldte netværksmetaanalyser. Det betyder, at forskerne sammenligner behandlinger indirekte gennem flere studier, fordi der mangler store undersøgelser, hvor alle lægemidler er testet direkte mod hinanden. Metoden bruges ofte, når der findes mange behandlinger på et område, men kun få direkte sammenligninger.
I vejledningen mangler der store studier, som direkte sammenligner lægemidlerne på de vigtigste mål for patienterne, for eksempel om behandlingen mindsker risikoen for hjerte- og nyresygdom eller tidlig død.
Ved opdateringen er de tidligere analyser opdateret med data fra 10 nye studier med mange tusinde patienter.
"Manglen på store randomiserede studier, der direkte sammenligner lægemidlerne på de effekter, der reelt har betydning for patienterne, er årsagen til, at vi anvender netværksmetaanalyser i denne behandlingsvejledning. Det er en anerkendt metode til at sammenligne behandlinger, når de ikke er afprøvet direkte mod hinanden. Medicinrådet opdaterer løbende sine behandlingsvejledninger, når der kommer ny og afgørende evidens, og vi opfordrer virksomheder til at indsende relevante data så tidligt som muligt," siger Birgitte Klindt Poulsen.
Den nye nationale basisliste ventes senere på året. Først dér bliver det tydeligere, hvordan Medicinrådets faglige vurdering bliver omsat til anbefalinger.
