Professorer: Lad hospitalerne adskille udgifter til drift og medicin

Del hospitalsafdelingernes budgetter op, så drift går på ét budget og medicin på ét andet. På den måde vil man få et klart billede af, om den udbredte oplevelse blandt sundhedspersonalet af et stigende pres på ressourcerne er reel eller ej. Det mener professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Per Soelberg Sørensen, som er træt af at høre politikere feje det ene opråb fra hospitalsansatte efter det andet af bordet. 

Det provokerer Per Soelberg Sørensen at høre politikere affeje opråb fra sundhedspersonalet. Han mener, at ideen om at dele budgetterne op er så indlysende, at det er svært at forstå, at den ikke allerede er taget op politisk.

Når klinikerne advarer om kritisk mangel på ressourcer på hospitalerne, er politikernes svar typisk, at sundhedsvæsnet og hospitalerne årligt tilføres flere og flere penge. Men det svar er for nemt, når man har et system, hvor hospitalerne og hospitalsafdelingerne skal dække udgifter til drift og medicin i samme budget. For selv om budgettet måske øges år for år, så stiger udgifterne til medicin i mange afdelinger mere, og det efterlader opgaven med at prioritere mellem personale og medicin til afdelingsledelserne, og det er ikke rimeligt, mener Per Soelberg Sørensen.

”Når man taler om sygehusbudgetter, så bør man i virkeligheden adskille snakken om, hvad det koster at drive et sygehus fra diskussionen om medicinudgifter og tage dem på en anden konto. Når vi får at vide, at hospitalerne tilføres så og så mange midler, og man så ser på, hvordan medicinudgifterne er steget, så vil der meget ofte være en negativ tilførsel, og det ville være meget mere reelt, at man havde henholdsvis en medicinkonto og en hospitalskonto, således at ibrugtagning af ny dyr medicin ikke nødvendigvis betød, at der skulle fyres sygeplejersker på en afdeling. De to ting bør helt klart skilles ad,” siger Per Soelberg Sørensen. 

Prisen for sclerosemedicin hører til i den middelhøje ende, og selv om scleroseklinikkerne ikke er de hårdets ramte, hvad angår resssourceproblemer, så er de alligevel så pressede, at det har konsekvenser for de dele af behandlingen, der ikke er medicinsk behandling af multipel sclerose (MS). 

Blandt andet betyder mangel på personaleressourcer i klinikkerne, at en stor del af de sclerosepatienter, der ikke findes en medicinsk behandling til, sjældent eller aldrig bliver set af en scleroselæge.

Derfor provokerer det Per Soelberg Sørensen at høre politikere affeje opråb fra sundhedspersonalet. Han mener, at ideen om at dele budgetterne op er så indlysende, at det er svært at forstå, at den ikke allerede er taget op politisk.

”Sygehusafdelingerne siger hele tiden, at medicinudgifter æder det hele op. Jamen, så lad os da få budgettet delt, så vi kan se, hvor meget, der bliver tilført til driften af sygehusene, og hvor meget, der går til medicin. Det ville være oplagt,” siger Per Soelberg Sørensen. 

"Fantastisk forslag"

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, kalder forslaget ’fantastisk’. 

”Sådan en opdeling af budgetterne vil gøre det synligt, hvad pengene går til. I dag er det lidt tilfældigt, hvilke afdelinger, der bliver ramt ressourcemæssigt, eller rettere sagt rammer problemerne de afdelinger, der har medicin-dyre patienter,” siger Jes Søgaard.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard (t.v), kalder professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Per Soelberg Sørensens forslag ’fantastisk’. 

Han nævner de hæmatologiske afdelinger som dem, der er værst ramt, men også onkologiske og reumatologiske afdelinger er i problemer, og en opdeling af budgetterne i medicin og drift kunne være en måde at sikre en mere ligelig finansiering af afdelingernes drift, men først og fremmest vil det gøre ressourcefordelingen synlig, siger han. 

”Det andet er, at man samtidig får lagt ansvaret for prioriteringen over på dem, der også har beslutningskraften, for hvis man ikke vil prioritere, så må man jo finde pengene, og det kan man ikke gøre i en afdeling,” siger Jes Søgaard. 

Spørgsmålet er, hvor højt op i systemet ansvaret skal flyttes.

"I princippet kunne det flyttes helt op til Finansministeriet, men der kunne jeg forestille mig, at regionerne ville blive nervøse for, hvem der overtager driftsansvaret," siger Jes Søgaard. 

Ideen om at adskille de to typer udgifter er ikke urealistisk, og den har været diskuteret før, men foreløbig har den ikke fået gang på dansk jord, og forklaringen, mener Jes Søgaard, er enkel.

”Vi har et fuldstændig kynisk system, hvor man lukker øjnene for problemerne, og hvis man kan lade problemerne ligge i afdelingerne, så behøver man ikke selv tage stilling til det. Men det er et godt forslag, og jo flere gange det bliver fremsat, jo mere kommer det forhåbentlig frem i debatten,” siger Jes Søgaard.