Kvinder bliver diagnosticeret senere end mænd

Når mænd og kvinder bliver ramt af sygdom, er der stor forskel på, hvornår det bliver opdaget af sundhedsvæsnet.

Det viser et nyt, stort studie, hvor forskere fra Københavns Universitet har analyseret sundhedsdata fra hele Danmarks befolkning. De nye forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

"Når vi kigger på tværs af alle sygdomme, så ser vi den tendens, at kvinder gennemsnitligt bliver diagnosticeret senere end mænd. Vi har ikke kun kigget på sygdomme, men også på deres patientforløb. Vores studie zoomer ind på de steder, hvor forskellene er størst - både på enkelte sygdomme og patientforløb. Budskabet er, at man bliver nødt til at tage højde for en forskel i de nationale strategier, man laver. Vi kan ikke længere bruge 'one size fits all'-modellen. Det er også allerede den retning, vi er på vej i med personlig medicin," fortæller sidsteforfatter og professor Søren Brunak, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Ved 770 typer sygdomme blev kvinder diagnosticeret senere end mænd, og den gennemsnitlig forskel var på cirka fire år.

Ved tilfælde af kræft fik kvinder gennemsnitligt stillet en diagnose 2,5 år senere end mænd.

Ved metaboliske sygdomme, som eksempelvis diabetes, blev kvinderne gennemsnitligt diagnosticeret cirka 4,5 år senere.

Ved ADHD var der næsten seks år forskel på, hvornår de to grupper blev diagnosticeret med lidelsen. Drengene var omkring 14 år, mens pigerne var omkring 20 år. Her peger nogle studier ifølge forskerne på, at årsagen er, fordi kvinder har en anden subtype af ADHD, hvor det kommer til udtryk på en stille og tilbagetrukket måde, modsat den udadreagerende adfærd der ofte ses hos drenge med ADHD.

Knogleskørhed var én af undtagelserne, hvor kvinder blev diagnosticeret først. Her fik kvinderne typisk diagnosen, inden de fik et brud på grund af sygdommen, mens forløbet hos mændene var omvendt. De blev typisk først diagnosticeret, når de dukkede op på skadestuen med et brud.

Om forskellene skyldes genetik, miljø, diagnosticeringskriterier eller en blanding, ved forskerne ikke endnu. Det er de i øjeblikket i gang med at undersøge som deres næste skridt i samarbejde med et forskerhold fra Finland. Men de mener, at der er brug for at tænke biologisk køn ind helt fra start af i forskningen ved forsøg med rotter og mus.

”Det har været overraskende, at der er så stor forskel på, hvilke sygdomme mænd og kvinder bliver ramt af og deres patientforløb i et samfund, hvor vi ellers har lige og ens adgang til sundhedsvæsenet. Nu er vi så i gang med at prøve at kortlægge, hvad der egentlig ligger bag de forskelle, vi ser. Kan det eksempelvis tilskrives genetik eller miljø og kultur?” spørger førsteforfatter og postdoc David Westergaard, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

”Men vi skal til at tænke over, at der kan være en biologisk kønsforskel helt fra start af på hospitalerne og i forskningen. Traditionelt set rekrutterer man eksempelvis 50 mænd og kvinder til kliniske forsøg. Bagefter ser man på den samlede effekt for forsøgsdeltagerne. Men man glemmer at lave en subanalyse, hvor man ser på grupperne hver for sig for at se, om der er noget, som er forskelligt. Det er man først begyndt på de senere år,” fortæller David Westergaard.