Professor i sundhedsøkonomi: ”Det bliver nødvendigt at prioritere langt hårdere, end vi gør i dag"

Der forskes i biomarkører og udvikles ny medicin som aldrig før. Gevinsten er, at flere patienter vil opleve større effekt af en mere målrettet behandling. Men forskning, diagnostik og udvikling af ny medicin er forbundet med stigende økonomiske udgifter.

Spørgsmålet er, hvordan man vil finansiere de udgifter i en fremtid, hvor der bliver flere og flere ældre patienter. Professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg, mener, at Medicinrådet i fremtiden vil være nødt til i højere grad at se på pris i forhold til gevinst og derfor også afvise et stigende antal dyre behandlinger.

Forskning i biomarkører og udvikling af ny medicin vil uden tvivl komme til at tegne fremtidens behandling inden for mange forskellige sygdomme – måske især inden for kræftbehandlingen. Men forskning i biomarkører og udvikling af nye former for medicin målrettet mindre patientgrupper er dyrt. Samtidig ser vi ind i en fremtid med et stigende antal ældre, behandlingskrævende patienter.

Der er og bliver derfor i udstrakt grad i fremtiden behov for at finde en måde at skære den økonomiske ’kage’ på en ny måde, mener professor i sundhedsøkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (Vive), Jakob Kjellberg.

Knivskarpe retningslinjer og fiktions-millioner

”Udviklingen af biomarkører og udvikling af nye, dyre immunterapier er blot en del af en større fortælling om, at der hele tiden bliver udviklet nye, dyre behandlinger – og det spørgsmål der følger lige i kølvandet nemlig: Hvordan finansierer vi de dyre behandlinger?” siger han.

Jakob Kjellberg mener, at det er realistisk i nogen grad at omgå de stigende omkostninger ved en såkaldt risiko-deling – altså ved at medicinalvirksomhederne eksempelvis betaler for de behandlinger, der ikke virker, og staten betaler for de behandlinger, der virker.

Men det bliver så i givet fald nødvendigt at udarbejde knivskarpe retningslinjer for, hvornår en behandling virker, og hvornår den ikke virker:

”Hvis ikke man har helt klare retningslinjer, så forestiller jeg mig, at det i mange tilfælde kan ende med lange diskussioner og tovtrækkeri og i nogle tilfælde også med komplicerede, juridiske slagsmål. Det tror jeg ikke, at man har tid eller kræfter til, hverken i sundhedsvæsenet eller i medicinalvirksomhederne. Dernæst kan den model også føre til en slags fri prissætning, hvor man nærmest taler om en slags fiktions-millioner – altså et scenarie, hvor medicinalvirksomhederne blot vil skrue prisen yderligere op på de i forvejen dyre behandlinger," siger han.

Flere behandlinger vil blive afvist

Ifølge Jakob Kjellberg er det sandsynligt, at man i fremtiden vil se, at sundhedsvæsenet vil modtage flere økonomiske midler end i dag – men at det uagtet dette fortsat vil være nødvendigt at prioritere langt hårdere, end man allerede gør:

”Formodentlig bliver det sådan, at sundhedsvæsenet vil modtage broderparten af råderummet på statsbudgettet – men det vil med den demografiske udvikling, hvor vi bliver flere og flere ældre, fortsat ikke være tilstrækkeligt - selv hvis man giver alt, hvad man har til rådighed, hvilket jo naturligvis ikke er realistisk, da der også er andre områder, som har behov for midler. Derfor tror jeg også, at vi i fremtiden vil se, at flere behandlinger vil blive afvist i Medicinrådet. En tendens, som vi allerede har set i forhold til nogle af de meget dyre medicin-typer,” siger han.

Vækstrate og råderum

Der vil altså, mener Jakob Kjellberg, i fremtiden i højere grad blev skelet til, hvad en behandling er værd i forhold til gevinsten ved den.

”Medicinrådet står i en proces, hvor de er ved at finde deres fødder, men jeg tror, at de, når de står mere fast, vil begynde at se mere systematisk på prisen på en behandling i forhold til parametre som forventet øget levetid og livskvalitet under behandling, og at der i forlængelse af den proces formentlig vil blive sagt nej til et stigende antal dyre behandlinger, siger Jakob Kjellberg.

Han understreger dog, at han ikke mener, at sundhedssystemet er ved at ’falde fra hinanden,’ men at man med vækstraten i befolkningen selvfølgelig er nødt til at forholde sig til, hvilket råderum man har - og hvor meget man får for det beløb.