Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske kvinder får ikke moderne screening for livmoderhalskræft

Ny viden dokumenterer, at HPV-tests er den sikreste måde at screene for livmoderhalskræft. Men danske kvinder, der har en usædvanlig stor forekomst af livmoderhalskræft, testes efter en gammel, mindre præcis metode.

Og de kommer til at vente længe endnu, inden de får gavn af den nyeste viden, som viser, at HPV-testen er den mest effektive metode til screening for livmoderhalskræft. 

Indtil en national styringsgruppe har færdiggjort sit arbejde, kan danske kvinder risikere at blive valgt til at få enten den gamle eller moderne test - alt efter om de er født på lige eller ulige datoer. Styringsgruppen har først en plan i 2020.

Imens følger stadig flere lande de europæiske guidelines på området og indfører HPV-test som primære screeningsmetode. Det gælder bl.a. Norge, Sverige, Holland og England. 

Adskillige internationale studier har de senere år vist HPV-testens positive effekt som den bedste metode til screening for livmoderhalskræft – også for de yngre aldersgrupper. I Danmark anvendes i øjeblikket cytologisk undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen som primær screeningsmetode for kvinder under 60 år, mens kun de ældste fra 60-64 år bliver screenet med HPV-test.

”Der er ingen tvivl om, at HPV-testen er mere følsom og præcis. Den finder flere af de alvorlige forandringer, men også flere af de lette, hvor kvinderne så skal til ekstra kontrol. Det indebærer en risiko for at gøre nogen unødigt nervøse og for at overbehandle. Det vil vi gerne undgå,” siger ledende overlæge Marianne Waldstrøm, Klinisk patologi, Vejle, Sygehus Lillebælt, og formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft (DKLS).

Hun er medlem af den Nationale Styringsgruppe, som Sundhedsstyrelsen har nedsat til at koordinere en overordnet, national plan for en kontrolleret, differentieret implementering af HPV-screening blandt 30-59-årige. En plan, som giver mulighed for sammenligning af cytologi og HPV-screening i en dansk kontekst. Gruppen har netop holdt sit første møde og ventes at komme med sin plan i 2020.

En af styringsgruppens opgaver bliver at se på balancen mellem potentielle gavnlige og skadelige virkninger ved de to screeningsmetoder.

 ”I Danmark kan vi ikke helt omsætte den viden, som store randomiserede studier giver. Forklaringen er, at vi her har en højere forekomst af HPV-infektioner og af livmoderhalskræft. Desuden tager studierne ikke højde for den måde, som det danske sundhedsvæsen er organiseret på. Derfor har Sundhedsstyrelsen besluttet at indføre HPV-baseret screening gradvist i alle regioner, og hvor vi samtidig indsamler den viden, vi mangler for at vi kan beslutte, hvordan screeningsprogrammet indrettes bedst muligt,” siger Marianne Waldstrøm.

Valgt efter fødselsdato

Hun fortæller, at planen i Danmark er at forsøge sig frem på samme måde, som både Sverige og Norge har gjort. I Norge indførtes i 2015 HPV-baseret screening til halvdelen af kvinderne i fire af landets 19 fylker, hvorefter det i 2017 blev besluttet at indføre HPV-screening til alle kvinder mellem 34 og 69 år i hele Norge.

Omsat til danske forhold kan en model således være at få regionerne til at randomisere kvinderne, så halvdelen bliver HPV-screenet og den anden halvdel fortsætter med den cytologi-baserede screening. Måden at dele kvinderne op på kan blive som i Norge, hvor opdelingen i to grupper skete på bagrund af lige og ulige fødselsdatoer. Men det er en af de ting, som den nationale styringsgruppe skal finde ud af. For at få det bedste grundlag at vurdere på, er det desuden vigtigt for styringsgruppen at sikre, at alle regioner ikke gør det samme, ligesom den skal belyse, hvordan der bør tilbydes HPV-hjemmetest til de kvinder, som ikke benytter sig af tilbuddet om screening for livmoderhalskræft, for at øge deltagelsen i screeningsprogrammet.

”Uanset hvordan regionerne gør, er det afgørende, at kvinderne selvfølgelig får at vide, hvilken type screeningsmetode, de er randomiseret til,” siger Marianne Waldstrøm.

Den kontrollerede, differentierede implementering skal give mulighed for sammenligning af de to screeningsmetoder både på landsplan og indenfor den enkelte region. Planen skal følges i alle regioner, og ingen regioner må gå i gang med at implementere HPV-test som primær screening, før det er aftalt og koordineret i den Nationale Styringsgruppe.

Del artikler