Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Leif Vestergaard fortsætter i Medicinrådet

INTERVIEW. “Hvis der er noget som frustrerer mig, så er det, at Danske Regioner har været så lang tid om at komme med en beskrivelse af, hvordan de vil håndtere Folketingets syvende princip," siger Leif Vestergaard Pedersen i dette interview om arbejdet i Medicinrådet. 

Selv om Leif Vestergaard Pedersen 1. juni forlod posten som adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, bliver han stadig i Medicinrådet som patienternes repræsentant - på linie med Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

“Danske Patienters repræsentanter behøver ikke at være personer fra patientforeninger. Danske Patienter skal blot vælge nogen, som de mener kan repræsentere patienternes synspunkter på bedste måde. Og i forbindelse med, at jeg stoppede som direktør, sagde jeg til dem, at hvis de ønskede det, var jeg indstillet på at fortsætte i Medicinrådet,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Medicinrådet har kun arbejdet i 1,5 år, og han synes derfor, at det er vigtigt, at det bliver skudt godt i gang.

“Og jeg er efterhånden inde i arbejdet. Jeg har været 1,5 år i Medicinrådet og sad forud for det et par år i RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, red.),” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Aftalen er, at han foreløbig sidder i rådet indtil årsskiftet, og at han og Danske Patienter til den tid overvejer, hvad der skal ske.

Leif Vestergaard Pedersen glæder sig over, at han siden 1. juni har fået mere tid til arbejdet i Medicinrådet.

“Jeg synes, at det har været et meget stort arbejde, specielt da jeg samtidig havde fuldtidsjob i Kræftens Bekæmpelse. Der kan være flere tusinde sider at læse forud for et møde. Der er så mange dilemmaer, og stoffet er meget kompliceret, specielt for en lægmand som mig, der ikke er lægeuddannet. Man skal kunne håndtere alle sygdomme, og det er virkelig en udfordring, for tit ligger djævlen gemt i detaljen,” siger han.

Han vurderer, at arbejdet i Medicinrådet i løbet af et år har taget ham i alt ca. en måneds arbejde.

“Mange i rådet laver en kæmpe indsats. Jeg er langt fra altid enig med de to formænd, men jeg må sige, at jeg har den dybeste respekt for deres arbejde. De har en kæmpe, kæmpe opgave med at have overblikket over arbejdet, rådgive sekretariatet og håndtere møderne, og jeg synes, at de bestræber sig på at få tingene til at lykkes på en god måde. Og det gør de, mens de har andet fuldtidsarbejde. Jeg ved ikke, hvordan de får kræfterne til det.”

Spinraza-sagen og det syvende princip

En beslutning i Medicinrådet handler i høj grad om mennesker, om patienter og deres pårørende. Et ja eller nej kan have afgørende indflydelse på tusindvis af børn og voksnes liv.

To af de sager, som har givet mest kritik i Medicinrådets korte historie, er afvisningen af lægemidlerne Spinraza og Ocrevus. Det er lægemidler til hhv. spinal muskelatrofi og primær progressiv multipel sclerose - sygdomme, hvor der ikke tidligere har været en behandlingsmulighed.

“Selvfølgelig går det én på, at der i f.eks. Spinraza-sagen er nogle børn, som ikke bliver behandlet rigtigt. Men jeg føler, at mit arbejde i Medicinrådet i den forbindelse har været nemt at håndtere følelsesmæssigt, for jeg mener ikke, at Medicinrådet har noget at gøre med, at de børn ikke behandles rigtigt. Problemet er måden, som regionerne har håndteret Folketingets 7. princip på,” mener Leif Vestergaard Pedersen,

“Hvis der er noget som frustrerer mig, så er det, at Danske Regioner har været så lang tid om at komme med en beskrivelse af, hvordan de vil håndtere Folketingets syvende princip. Allerede under forarbejdet til Medicinrådet begyndte jeg at spørge Danske Regioner om, hvordan de ville håndtere det syvende princip, men først for to måneder siden kom de med en vejledning,” fortæller Leif Vestergaard Pedersen, der dog heller ikke er tilfreds med ’Vejledning om anvendelse af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet’, som nu endelig er kommet.

“Det hedder sig, at det er op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling. Men det er jo stadig sådan, at denne frie ordinationsret i visse regioner er urealistisk og en pro forma ret. Jeg oplever Region Syddanmark som den region, som er mest tro mod de syv principper. Her ønsker hospitalsledelsen at tale med lægen om ordinationen, men det er ikke sådan, at afdelingen eller hospitalet straffes økonomisk, hvis lægen ønsker at fastholde ordinationen. Det er regionen, som betaler medicinen. Omvendt er det i Region Hovedstaden og Midtjylland, hvor afdelingen betaler. Og hvordan i alverden skal en børneafdeling i Skejby håndtere det, hvis en læge to gange har udskrevet en behandling, som koster over tre millioner kroner pr. gang? Det kan jo ikke lade sig gøre,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

For ham repræsenterer forskellen på håndteringen i Syddanmark og Hovedstaden/Midtjylland forskellen på ledelse og styring.

“I Syddanmark har de ledelse, de andre steder styring: Hvis du ikke gør, som Medicinrådet siger, så straffer vi dig! Hvorfor er det sådan? Sådan er det jo ikke på andre områder - hvis der kommer mange tilskadekomne til en akutmodtagelse, så bliver patienterne overflyttet til andre hospitaler, og så siger de andre hospitaler jo ikke nej, dem må I selv tage jer af, det er jeres optageområde! Vi har jo regionerne, for at vi kan løse den slags problemer og for, at lægeres ordinationer af medicin ikke går ud over en enkelt afdeling,” siger Leif Vestergaard Pedersen, som indtil 2010 var regionsdirektør i Region Midtjylland.

Nogle læger udskriver for meget

Selv om Leif Vestergaard Vestergaard advokerer for den frie ordinationsret, er han dog heller ikke tilhænger af, at læger blot har frit spil med hensyn til at udskrive medicin.

“Det er en balancegang. På den ene side vil jeg som patientrepræsentant holde fast i, at den enkelte læge skal have ret og pligt til at give den enkelte patient den behandling, som patienten har brug for. På den anden side bliver vi også nødt til at erkende, at vi må have en måde at gribe ind på, når læger udskriver kritikløst. Og det er der læger, som gør. Jeg kalder dem cowboylæger. Det er læger, som overbehandler eller fejlbehandler patienter, og som faktisk er ligeglade med, hvad Medicinrådet, en lægemiddelkomite eller faglige rekommandationer siger. Og det handler ikke nødvendigvis om dyr medicin, de udskriver. De udskriver bare, som det passer dem, og andre skal bare ikke komme og sige noget. Og deres handlemåde er ikke til gavn for patienterne. Her er der også behov for faglig ledelse - om nødvendigt må man sætte enkelte læger fra at behandle med lægemidler, ligesom man også forhindrer visse kirurger i at lave bestemte operationer," siger han.

Småjobs venter

Siden 62-årige Leif Vestergaard Pedersen stoppede som adm. direktør i Kræftens Belæmpe 1. juni, har han nydt at passe sine bistader, nydt at gå og tænke og nydt søndagene uden at have dårlig samvttighed over, at han mangler at besvare mails, som han burde have forholdt sig til.

”Selvfølgelig kan jeg godt savne pulsen i at være med, hvor der sker noget, men omvendt nyder jeg frirummet. Efter sommeren vil jeg nok få forskellige småjobs, og jeg vil måske begynde på lidt uddannelse af enten faglig eller mere underholdende karakter. Og så vil jeg udfordre mig selv på områder, som jeg synes er svære. F.eks. kunne jeg godt tænke mig at begynde at male og tegne. Det syntes jeg var det sværeste i Folkeskolen, og jeg var rigtig ringe til det. Selvfølgelig skal man gøre de ting, men er god ting, men jeg tror også, at det er sundt at udfordre sig selv og prøve nogle ting, man ikke er god til. Det kommer der nye tanker af,” siger han.

 

 

FAKTA: Her er regionernes vejledning

 

 

Tags: Medicinrådet, Spinraza, Leif Vestergaard Pedersen

Del artikler