Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

patient

https://www.regioner.dk/media/14908/onepager_lup-somatik_2020.pdf

86 procent af de somatiske patienter er tilfredse

17-03-2021
En brækket arm, en hofte, der skal udskiftes eller blindtarmsbetændelse. Der er udbredt tilfredshed med sundhedsvæsenet blandt de somatiske patienter. Det viser en ny stor undersøgelse på hospitalsområdet.
Ikke færre end 136.892 somatiske patienter er blevet stillet en stribe spørgsmål i den store Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, ”LUP Somatik”.
Resultatet viser, at tilfredsheden er størst, når patienterne bliver spurgt, om de ansatte er venlige og imødekommende.

TAK TIL DE ANSATTE

-Det er dejligt, at patienterne synes godt om mødet med personalet, og at topscoren blandt patienterne er, at de oplever personalet som venligt og imødekommende. Undersøgelsens resultat er på flere områder en stor cadeau til de ansatte, der hele tiden arbejder med god kontakt med patienterne, siger sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

-Det betyder meget for en indlæggelse eller et ambulant besøg, at patienterne føler, at de bliver taget godt imod. Det giver den bedste forudsætning for, at der kan tages afsæt i den enkeltes behov, ressourcer og sygdomsbillede ift. at tilbyde den rette behandling tilføjer hun.

SAMMENLIGNING OG LÆRING

Undersøgelsen bliver foretaget, så hospitaler og afdelinger får resultaterne særskilt fra deres egne patienter, så de kan sætte ind præcis dér, hvor der er behov for det.

-Vi foretager løbende målingerne, så man kan sammenligne sig med andre afdelinger og hospitaler og tage ved lære af de bedste, siger Karin Friis Bach.

Tilfredsheden er særlig høj i den langt største gruppe af de adspurgte, nemlig over 100.000 ambulante patienter med planlagte besøg på et hospital. Omvendt er tilfredsheden lavest, når det gælder dem, der indlægges akut, og som ikke har kunnet forberede sig på sygdom og et møde med hospitalsvæsenet.

FORSKEL PÅ INDDRAGELSE

Selv om patienterne mener, at de ansatte er imødekommende og venlige, er der forskel på i hvor høj grad, patienterne inddrages. Afhængigt af hvilket hospital, patienterne bliver behandlet på, er der relativ stor forskel på, om patienterne bliver inddraget i beslutninger om deres undersøgelser og behandlinger.

-Selvfølgelig er der visse behandlinger, hvor der ikke er så mange valg, men generelt vil vi gerne løfte indsatsen, så patienterne føler sig hørt og inddraget, når det er muligt, siger Karin Friis Bach.

-Når livet fx nærmer sig sin afslutning, er det vigtigt, at personalet er inddragende og drøfter virkninger og bivirkninger ved forskellige behandlinger eller lindrende behandlinger. Overordnet set er konklusionen dog glædelig: Patienterne er gennemgående tilfredse, men vi arbejder hele tiden på, at tilfredsheden bliver endnu højere, konkluderer Karin Friis Bach.

På grund af ændringer i Landspatientregistret, datagrundlag og stikprøvemetode er det ikke muligt at sammenligne resultater for LUP 2020 direkte med resultater fra tidligere år.

 

UDSAGN MED HØJST TILFREDSHED, 1-5:

Personalet er venligt og imødekommende: 4,51
Den mundtlige information er forståelig: 4,31
Jeg er alt i alt tilfreds med mit besøg/indlæggelse: 4,27
UDSAGN MED LAVEST TILFREDSHED: 1-5:

Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov: 3,92
Én læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb: 4,00
Personalet spørger ind til min beskrivelse af sygdom/tilstand 4,06

 


atienterne skal være mere tilfredse i Region Hovedstaden
17. marts 2021 Regionh.dk (Region Hovedstaden) Simon Danneskiold-Samsøe... 772 ord Id: e82bdbcb
Åbn orginalartikel
Den årlige undersøgelse af patienternes tilfredshed viser, at der både er solide resultater men også store potentialer for forbedringer i Region Hovedstaden. Der er betydelige forskelle mellem de enkelte hospitaler og også mellem afdelinger på samme hospital.
Hvert år svarer tusindvis af patienter på spørgsmål om deres behandling og oplevelse på hospitalerne. Spørgsmålene dækker bredt og involverer bl.a. tilfredshed med informationsniveauet, den generelle tilfredshed, smertelindring og meget mere. Der er desuden lavet selvstændige undersøgelser blandt de fødende og blandt patienter i psykiatrien.
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for 2020 er klar til at blive offentliggjort, og blandt en lang række spændende resultater for Region Hovedstaden viser den bl.a., at de fødende generelt er tilfredse, men at der er forskel fra fødested til fødested.
- Selvom vi i regionen samlet set har en høj tilfredshed på fødeområdet, så er der store udsving fra det ene fødested til det andet. Det skal vi have forbedret hurtigst muligt, ligesom jeg selvfølgelig er meget opmærksom på den række af dårlige fødselsoplevelser, som kvinder og deres familier har stået frem og fortalt om i medierne. Vi skal sikre ordentlige forhold for alle for at sikre vores menneskelige sundhedsvæsen. Samtidigt udtrykker mange kvinder, at de ikke har følt sig godt nok forberedt til selve fødslen. Det skal vi også have rettet op på hurtigt. Vi tager undersøgelsens resultater meget alvorligt, og jeg vil tage resultaterne med videre politisk, så vi kan få skabt de nødvendige forbedringer, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Selvom 85% af de fødende kvinder svarer, at de i 'høj grad' eller i 'meget høj grad' er tilfredse med fødselsforløbet, så er det bekymrende, at næsten halvdelen af de fødende kvinder svarer, at de ''slet ikke'', ''i ringe grad'' eller ''kun i nogen grad'' fik den hjælp, de har behov for til at kunne amme på fødestedet. Omkring halvdelen af kvinderne svarer, at de ''slet ikke'', ''i ringe grad'' eller ''kun i nogen grad'' oplever at de efter fødslen taler med personalet om fødslen i det omfang, de har behov for. Region Hovedstaden har nedsat et opgaveudvalg for gravide og fødende, som skal gå området efter i sømmene og sikre forbedringer.
Selvom fødeområdet har fået stor bevågenhed på det seneste, så er resultaterne for alle de andre patientområder mindst lige så interessante. Blandt de planlagt ambulant patienter, der er den største patientgruppe, svarer 87% således, at de i 'høj grad' eller i 'meget høj grad' er tilfredse med deres forløb. I psykiatrien oplever særligt ambulante patienter i voksenpsykiatrien, som er dem der årligt behandles flest af, at de har fået det bedre af behandlingen. Men variationen mellem hospitalerne og afdelingerne er ganske stor, og netop det kan regionen bruge til mere målrettet at løfte det samlede tilfredshedsniveau hos patienterne understreger koncerndirektør for sundhed, Dorthe Crüger:
- Tallene fra LUP'en er efter min mening årets vigtigste tal, fordi det er her patienterne giver karakterer til vores hospitalsvæsen. Rapporten er en guldgrube af informationer om, hvordan patienterne oplever, at forskellige dele af vores sundhedsvæsen fungerer. Det bør på alle hospitaler og afdelinger være afsættet for at arbejde med at blive endnu dygtigere til at give patienterne en rigtig god behandling. Der er på hvert hospital nogle afdelinger, der klarer sig markant bedre end andre afdelinger, og det er her den tunge ende skal kigge hen, når der skal findes veje til løfte niveau generelt. Vi vil rigtig gerne, at vores fokus i de kommende år netop handler mere om, hvordan vi alle steder får en tårnhøj patienttilfredshed, som udtryk for at vi i Region Hovedstaden kan lykkes med at give borgerne et virkelig godt møde med sundhedsvæsenet. Det skal vi sammen med politikerne, hospitalerne og stabene sætte nogle høje og ambitiøse mål for.
Årets LUP-undersøgelse kan desværre ikke sammenlignes med tidligere undersøgelser på grund af et databrud i forbindelse med implementeringen af LPR3 - det nye landspatientregister. I samme omgang er det besluttet, at LUP for fremtiden bliver ændret markant, så de indsamlede data bedre kan anvendes til at skabe konkrete forbedringer. Det betyder, at hospitalerne fremover får data en gang om måneden i stedet for en gang om året og at der bliver mulighed for at vælge lokale spørgsmål. Dette vil være fuldt implementeret pr. årsskiftet 2021/2022. Dog vil der fortsat én gang om året blive samlet op nationalt.
I alt har 37.491 borgere, som var patienter i perioden august til oktober 2020 svaret på undersøgelsen.
Svarprocenterne i de enkelte patientkategorier varierer fra 46 - 70 procent.
Yderligere information:
Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden via pressevagten, tlf.: 70209588
Dorthe Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden via pre


72 procent af de akutte patienter er tilfredse, men ventetid opleves som lang
17. marts 2021 Regioner.dk (Danske Regioner) 387 ord Id: e82be360
Åbn orginalartikel
De ansatte på landets akutmodtagelser og akutklinikker er imødekommende, men en fjerdedel af patienterne mener, at der er for lang ventetid.
Det er nogle af resultaterne af de svar, som 5.885 adspurgte akutte patienter har givet i regionernes seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, LUP Akut.
En brækket fod, en blodprop eller en svær depression. Når ulykken sker, eller vi rammes af sygdom, står regionernes akutte sundhedsvæsen klar til at tage hånd om os.
Overordnet set svarer 72 procent af de adspurgte patienter, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med behandlingen. Især er der mange, der mener, at de ansatte er venlige og imødekomne.
- Det vidner om et stort engagement fra personalets side i løbet af en travl arbejdsdag, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman. Hun peger dog samtidig på, at en del patienter mener, at ventetiden er for lang.

Hurtigst hjælp til alvorligt tilskadekomne
Forrige år var der over 1,8 mio. akutte patientforløb i sundhedsvæsenet. Travlhed på akutafdelingerne kan give ventetid og spille ind på patient-tilfredsheden, der er lavere på akutmodtagelser end ved fx planlagte besøg.
- Ventetiden på akutmodtagelser kan opleves lang, og det tager vi alvorligt. Naturligvis får man hurtig hjælp, hvis man fx har været ude for en alvorlig ulykke. Det kan betyde, at andre må vente, hvis der fx er pres på en lørdag aften. Men regionerne arbejder på at skabe hurtigere forløb for alle, lyder det fra Ulla Astman.
- Undersøgelsen har givet os et vigtigt bidrag til, at vi fortsat kan arbejde målrettet med at forbedre kvaliteten, siger Ulla Astman.
- Hele formålet med denne store undersøgelse er netop at bruge kræfterne dér, hvor de gør størst nytte. Patienterne har hjulpet os med at sætte ind netop dér, hvor vi kan lære af hinanden, og gøre patienternes oplevelser bedst mulige i fremtiden, tilføjer Ulla Astman.

Personalet er venligt og imødekommende: 4,24

Den mundtlige information er forståelig: 4,17
Personalet spørger ind til min beskrivelse af sygdom/tilstand: 4,12
Længden af ventetid fra ankomst til undersøgelse er acceptabel: 3,17
Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov: 3,35
Jeg får de informationer, jeg har behov for: 3,91
På grund af ændringer i Landspatientregistret, datagrundlag og stikprøvemetode er det ikke muligt at sammenligne resultater for LUP 2020 direkte med resultater fra tidligere år.


8 ud af 10 psykiatriske patienter er tilfredse med behandlingen

17-03-2021
81 procent af patienterne i psykiatrien er tilfredse med den hjælp, de får fra psykiatrien: -Det glæder mig meget, at det store flertal af patienterne er tilfredse, siger formand for Danske Regioners social- og psykiatri-udvalg, Sophie Hæstorp Andersen.
Resultatet af regionernes årlige LUP-måling på psykiatri-området er klar. 8.731 patienter svarede sidste efterår på en stribe spørgsmål om deres behandling. På flere områder er der nu større tilfredshed end i forrige måling, og ingen sammenlignelige områder får dårligere karakterer end i målingen før.

- Vores medarbejdere skal have ros for det gode resultat. Ud over det landsdækkende resultat, viser målingen helt ned på sygehus-, afdelings- og afsnitsniveau, at der kan være forskelle i vurderingerne, og hvor der er behov for en styrket indsats, siger Sophie Hæstorp Andersen.

AMBULANTE PATIENTER ER MEST TILFREDSE

Ligesom ved tidligere undersøgelser er tilfredsheden blandt patienter, der modtager ambulant behandling, og lavere blandt indlagte patienter.

Fx er der nu overordnet set større tilfredshed blandt voksne i ambulant behandling i forhold til året før, og flere svarer, at personalet ved behov i højere grad kontakters hjemkommune i forhold til tidligere.

- Det er glædeligt, for det er vigtigt, at behandlingen er sammenhængende, siger Sophie Hæstorp Andersen. Så dén vej skal vi videre ad, påpeger hun.

HØJ FORÆLDRETILFREDSHED

Også en del af de pårørende er blevet spurgt: 82 procent af 1.498 adspurgte forældre til børn og unge, der fik psykiatrisk behandling i efteråret, var tilfredse.

Højst score får tilfredshed med at personalet er venligt og imødekommende, mens færre oplever, at der er én læge, der tager det overordnede ansvar for deres behandling.

- Der er forskel på og områder, hvor det går godt eller mindre godt. Hospitalerne kan bruge tallene til målrettede indsatser på udvalgte områder for på opnå endnu mere tilfredshed næste år, siger Sophie Hæstorp Andersen.

SAMLET STØRST TILFREDSHED, 1-5 (5=MEGET STOR TILFREDSHED):

Personalet er venligt og imødekommende: 4,56
Jeg er alt i alt tilfreds: 4,22
Jeg kan komme i kontakt med personalet ved behov: 4,21
SAMLET LAVEST TILFREDSHED:

Én læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb: 3,84
Personalet taler med mig om, hvad jeg kan gøre for at få det bedre: 4,01
Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling: 4,05

LÆS BLOT:

LUP Psykiatri 2020 (pdf)

corona