Det kan blive svært at læse, bruge en computer eller overskue det, man ser, når en hjerneskade rammer synet. Men hvilken hjælp man får, kan afhænge af, hvor man bor.
Ifølge Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland er tilbuddene forskellige fra kommune til kommune. Samtidig er det uklart, hvilke opgaver kommunerne skal løse, og hvilke regionerne har ansvaret for. Samrådet har derfor bedt Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut om at tage området op på nationalt plan.
I nogle kommuner kan borgerne få hjælp gennem centre, der arbejder med genoptræning efter hjerneskade, eller kommunikationscentre, som blandt andet hjælper mennesker med synsvanskeligheder. I andre kommuner findes der ifølge samrådet ingen tilbud. Her må borgerne undvære hjælp eller selv betale for et privat tilbud, typisk hos en optometrist, der er uddannet til at undersøge synet og blandt andet vurdere, hvordan øjnene arbejder sammen.
Synsproblemer er meget hyppige efter en hjerneskade. Nogle får nedsat syn eller ser dobbelt. Andre får svært ved at bearbejde og forstå det, de ser. Der kan også opstå følsomhed over for lys, træthed ved at bruge synet, koncentrationsbesvær og øget mental træthed.
”Det er i tråd med sundhedsreformen, at der kan etableres fagligt kvalificerede tilbud og større lighed på området, uanset hvor man bor i landet. Synsproblemer efter hjerneskade kan have betydning for den enkelte borgers hverdagsliv, eksempelvis når det kommer til læseevnen og at navigere på digitale platforme,” siger Birgitte Nygaard Sommer.
Uklart, hvem der skal hjælpe
En arbejdsgruppe under Hjerneskadesamrådet skulle oprindeligt skabe overblik over, hvordan opgaverne er fordelt mellem regioner og kommuner. Birgitte Nygaard Sommer var med i gruppen, som hurtigt vurderede, at opgaven var for omfattende til, at den kunne løse den alene.
Ifølge hende mangler der klare regler og retningslinjer for, hvem der har ansvaret. En afklaring kræver både juridisk hjælp og en gennemgang af forskningen i, hvilke indsatser der virker. Derfor valgte arbejdsgruppen at sende en ansøgning til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Hjerneskadesamrådet skriver i sin indstilling, at fordelingen af ansvaret mellem region og kommune aldrig er blevet beskrevet fyldestgørende. Det kan skabe forskelle og usikkerhed om, hvilken hjælp borgerne kan få.
Anbefalinger giver ikke svar på, hvem der gør hvad
Synsvanskeligheder er allerede nævnt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forløb for voksne med hjerneskade. Men det løser ifølge Birgitte Nygaard Sommer ikke problemet med det uklare ansvar.
”Anbefalingerne beskriver imidlertid ikke, hvordan ansvaret og opgaverne skal fordeles. Det er positivt, at problematikken er nævnt, men anbefalingerne efterlader fortsat fagpersonerne med mange spørgsmål om, hvem der skal gøre hvad og hvordan,” siger Birgitte Nygaard Sommer.
Hun understreger, at synsproblemer efter hjerneskade kan være meget forskellige. Derfor skal den enkelte undersøges af fagpersoner, som kan vurdere, hvad problemet består i, og hvilken hjælp der er brug for.
Der mangler blandt andet svar på, hvilke faggrupper der skal undersøge og hjælpe borgerne, hvilke kompetencer det kræver, og hvor opgaverne skal løses.
Hovedstaden bakker op
Også i Region Hovedstaden ser fagfolk behov for en national afklaring.
Maria Skov Funk, sektionschef for Hjerneteamet på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden, støtter initiativet. Hun mener, at borgerne skal have den rette hjælp på det rette tidspunkt og fra fagpersoner med den nødvendige specialviden.
Ifølge hende kan nationale retningslinjer, bedre samarbejde mellem kommuner og regioner og mere forskning bidrage til det. Samtidig kan det give et bedre grundlag for fremtidige anbefalinger.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut oplyser, at forslaget fra Hjerneskadesamrådet bliver behandlet i løbet af efteråret 2026 og foråret 2027.
Status på forskning inden for hjerneskade og synsproblemer
En bestemt type synsproblem opstår, når øjnene har svært ved at dreje tilstrækkeligt indad og arbejde sammen, når man ser på noget tæt på, eksempelvis en tekst. Det kaldes konvergensinsufficiens.
- Et dansk studie fra Aarhus Universitet, Optikerhøjskolen og Regionshospitalet Hammel Neurocenter fandt problemet hos cirka 20 procent af de undersøgte personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Ifølge forskerne forekommer det hos 3–5 procent i den øvrige befolkning.
- To danske behandlingsstudier er sat i gang. I studierne fordeles deltagerne ved lodtrækning, så forskerne kan sammenligne effekten af forskellige forløb. I det ene er rekruttering og behandling afsluttet, og resultaterne forventes offentliggjort i 2027. Det andet søger fortsat deltagere mellem 18 og 60 år.
- Et udenlandsk studie fra 2025 undersøgte behandling af konvergensinsufficiens hos 11–25-årige med vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Forskerne fandt effekt af samsynstræning, hvor man gennem øvelser træner øjnenes evne til at arbejde sammen.
Kilde: Ivan Nisted, optometrist og lektor på Optikerhøjskolen ved Erhvervsakademi Dania og ekstern lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Region Midtjylland ønsker national stillingtagen til synsindsats efter hjerneskade på Oftalmologisk Tidsskrift
