Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Josef går efter et ´feminint slash maskulint´ udseende i ´Stik mig smuk´. Foto: DR1

Chokerende dokumentar: Hvorfor vil så mange unge hellere ligne syntetiske plasticmonstre end sig selv?

TV-DOKUMENTAR. På et nyt privathospital ovenpå et indkøbscenter kan man købe sig til kæmpe trutmund, ny spids hage, knivskarpe kind- og kæbeben, svulmende numser og store bryster.  Skræmmende public service-serie viser, hvordan unge strømmer til for at kunne leve op til forskønnende filtre, sociale influenceres sidste look og samfundets nye normer om, at smilerynker er grimt, mens Plastic Fantastic er smukt.

I Danmark er det forbudt at udføre skønhedskirurgi på personer under 18 år. På den nyåbnede skønhedsklinik Nordic Privathospital i Indkøbscentret Fields i København tjekker personalet derfor kundernes alder nøje. De vil undgå, at 15-17-årige teenagere snyder sig til behandlinger, som de tror kan forbedre deres liv ved at fjerne rynker, pletter, små læber og store næser.

Skønhedsklinikken som dagligvarebutik

Serien ´Stik mig smuk´ følger især en række unge, men også et par ældre kunder, der får foretaget forskellige skønhedskirurgiske indgreb og behandlinger. Mange er gengangere, der benytter klinikken og dens tilbud om fillers, botox og operationer med samme chokerende selvfølgelighed, som de bruger et hvilket som helst supermarked:

”For mig er det næsten ligeså normalt at få fillers som at gå ned og handle i Netto,” forklarer en 18-årig pige, der er i klinikken for at få lavet større læber.  

´Stik mig smuk´ er led i en større satsning på P3, hvor DR forsøger at sætte gang i en samtale med danske unge om de kropsidealer, de møder, og om de mindreværdsfølelser og den selvkritik, som mange unge tumler med. En del af denne indsats består af dokumentarserien ´Stik mig smuk´.

Usikkerhed, mindreværd og ønsket om at ligne de filtrede fotos, de deler på sociale medier, er de primære grunde, de unge giver for at søge kosmetiske behandlinger. De er parate til at gennemgå smertefulde og dyre behandlinger, der ikke altid er ufarlige for helbredet og mest af alt får dem til at ligne hinanden på den samme kunstige vis.

Én af kunderne er autolakerer Michelle Knudsen, der har fået fillers i næsen, ved kinden, øjne og mund, botoxbehandlinger og nye bryster, da hun efter en arbejdsdag i malerstøv og skidt har behov for at fremstå feminin, lækker og sexet, når hun kommer hjem til sin mand:

”Jeg kan lide looket med store bryster og store læber. Det er jo smag og behag, og jeg kan godt lide, at det er lidt fake, uden at det bliver for voldsomt. Så må folk sige, hvad de vil, men ingen andre skal bestemme over min krop. Jeg har bare altid kunnet lide det look.

Det var ikke, fordi mine læber var meget små før, de var bare meget normale. Men jeg synes, det passer bedre til mit ansigt, og jeg føler mig mere kvindelig. Det gør et eller andet, og jeg bliver mere glad,” forklarer hun.

Og de medvirkende bliver da tydeligvis også glade, nogle endda meget, meget glade, når de sammen med det støttende og rosende personale ser resultaterne af de behandlinger, der ellers nok for mange seere givetvis vil blive oplevet som unødvendige overdrivelser eller i værste fald som deciderede skæmmende forringelser. En glæde, som flere af de unge beskriver som ’ et sus’.

Sociale mediers indflydelse på kropsidealer

Det er et forunderligt og fascinerende univers, som ´Stik mig smuk´ giver sine seere adgang til. En verden hvor drømme handler om at få en spids anorektisk hage og et V-formet ansigt og struttende latiner-bagdele som Kardashian-klanens kvinder og en verden, hvor disse drømme realiseres, blot fordi det er moderne og ’ ser godt ud’ på Instagram.

Faktisk er det meste, som vi ser, så chokerende bizart, at man fristes til at tro, at Nordic privathospital er et raritetskabinet for en mindre flok unge med ekstreme krav til kosmetisk behandling og kirurgi. Det vil være nemt at stemple de medvirkende unge som en psykisk syg minoritet.

Men desværre er der ikke meget, der tyder på, at det forholder sig sådan. Tværtimod boomer brugen af kosmetisk behandling i disse år. På syv år er antallet af kosmetiske behandlingssteder mere end fordoblet, og der er nu 730 behandlingssteder på landsplan ifølge nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Og flere af Nordic privathospitals kunder er influencere og bloggere, der er populære netop  i kraft af deres kunstigt skabte udseende og alt det, som de har gjort for at blive ideelle versioner af sig selv ved hjælp af hyppige stik, nåle og operationsknive. Heriblandt influencerne Hamza på 22 år, der har fået botox for at udglatte rynkerne i panden, smilelinjer ved øjnene og lidt i kæbemusklen, samt fillers i kindbenene, næsen, læberne og hagen flere gange. Og Denisa på 25 år, der begyndte med kosmetiske indgreb som 21-årig.

Hamza fortæller, at han er nødt til at vedligeholde behandlingerne hvert halve år, men at det ikke er noget problem for ham:

”Det giver mig et lidt ekstra boost, jeg føler mig ekstra sexy, lidt ekstra fine. Det er ikke sådan, at jeg ikke føler mig fine uden, men jeg kan godt lide følelsen af, at man ser lidt ekstra godt ud,” siger Hanza, der med sine 50.000 følgere på sociale medier har nemt ved at få sine behandlinger sponsoreret, hvorved de er gratis for ham.

”Jeg får mine behandlinger gratis, da jeg er en kilde til at bringe ting videre. Ligesom hvis jeg spiser en kage, jeg får sponsoreret. Jeg siger ikke, at andre skal spise en kage, eller at de skal spise præcis samme kage fra samme sted. Men jeg viser bare, hvordan jeg synes, kagen smager,” forklarer han.

Denisa er populær på TikTok med knap 50.000 følgere og flere millioner likes, primært på grund af sit kunstige udseende. Hun er dog begyndt at få moralske skrupler over, at hun kan påvirke sine mindreårige følgere til at tro, at fillers, botox og kirurgi er nødvendige for at opnå det liv, de drømmer om.

”Min mor spurgte, om jeg ikke syntes, det var forkert at sidde og sige de her ting på TikTok, og at jeg burde tænke over, hvad jeg opfordrede mine unge følgere til. Samtidigt havde jeg en masse små kusiner, som så op til mig, og det satte tankerne i gang hos mig,” forklarer hun.

Frygten for komplikationer og afhængighed

Men ´Stik mig smuk´ handler ikke kun om fillers og botox, men også om endnu mere invasive kirurgiske behandlinger. Vi følger blandt andet en yngre kvinde med store kunstige bryster, og hvad der ligner en årrække med fillers og botox en masse. Nu insisterer hun på at kun en ny hale ved hjælp af BBL (Brazilian Butt Lift) kan gøre hende glad. En behandling, der kan medføre en række komplikationer. Heriblandt blodpropper, hjertestop og død, som personalet ikke kun oplyser om, men også advarer imod.

Men selv om de unge kunder optræder super målrettede og frygtløse i forhold til kortsigtede komplikationer og mulige bivirkninger på langt sigt, lurer der alligevel en strøm af bekymringer under seriens ellers umiddelbart så glatte og ubekymrede overflade. Både fra personalets side, som vedstår, at der sker komplikationer, skader og bivirkninger:

"Det er ikke et spørgsmål om, at der sker uheld, men om hvornår,” lyder det ærligt fra hospitalets indehaver og daglige direktør, der i øvrigt sammen med det øvrige personale har det med at kalde deres kunder for ’skat’.

Flere af de unge er desuden begyndt at opleve, at de har svært ved at sætte grænser for deres behov for mere og mere, og at det sjældent er nok, da der altid er noget, der kan optimeres. To lidt ældre kvindelige kunder, som tydeligvis selv har fået mange behandlinger, deler denne bekymring. De mener, at de unge er alt for unge til kosmetiske behandlinger og frygter, at en generation af unge vil ende med stereotype udseender og potentielt farlige langtidsvirkninger senere i livet.

Stik mig smuk' er en simpel flue-på-væggen reportage fordelt på seks programmer af godt en halv times varighed. Der er ingen synlig journalistisk indblanding under optagelserne, ingen forklarende speaks eller udspørgende reportere. Denne form fungerer godt, da seerne får en oplevelse af, at programmerne er optaget på de medvirkendes præmisser, og at det, vi ser og hører, rent faktisk skete under kameraholdets besøg. Desuden befrier denne fortælleform programmerne for journalistiske, moralske pegefingre, som kunne få programmernes målgruppe – nemlig de unge – til at lukke af for seriens alvorlige budskaber. Budskaberne handler om, at de risikable behandlinger er drevet af sociale mediers indtjeningsbehov og nogle følelsesmæssige behov hos kunderne, som behandlingerne kun kan afhjælpe kortvarigt.

´Stik mig smuk´, der kan anbefales alle uanset alder og køn, rammer således en flot balance mellem på den ene side en udstrakt grad af mangel på moralprædikener til fordel for loyalitet med alle sine medvirkende og på den anden side en så meget desto stærkere kritisk afdækning af et betydeligt kultur- og samfundsproblem:

Hvorfor vil så mange unge hellere ligne syntetiske plasticmonstre end sig selv? Hvorfor er det vigtigere for dem, hvordan de ser ud på de sociale medier, end de gør i virkeligheden? Hvorfor væmmes og skræmmes de af den mindste lille rynke allerede som teenagere? Og hvorfor tror de så stærkt på, at lykken gemmer sig i at ligne deres kunstigt ens udseende  idoler fra Instagram, at de investerer tusinder og atter tusinder af kroner, smerter og måske helbred i at skamfere sig selv på drømmefabrikker som for eksempel Nordic Privathospital?

`Stik mig smuk` kan ses her 

 

 

P3 Missionen vil møde unge ude i landet til sommer

P3 Missionen i 2024 forsøger at give unge et mere nuanceret syn på kroppen og deres eget spejlbillede. Det gør P3 blandt andet gennem ´Stik mig smuk´, en ny Youtube-kanal samt en bustour over sommeren, hvor P3 tager ud i landet og sætter gang i en samtale med unge uden for de rammer, der hedder skole, forældre og arbejde – i stedet parkerer bussen, hvor unge er taget hen, for at føle et frirum.

P3 Missionens bus vil fungere som en afslappende lejr, hvor P3-værter tager imod de unge og åbner for ærlige samtaler om kropsidealer, kropsusikkerhed og selvkritik. Der vil ligeledes være skiftende talks med formålet at inspirere de unge. Foreløbigt vil bussen køre forbi Jelling Festival, Folkemødet på Bornholm, Alive Festival, Smukfest, Kulturmødet Mors, og der kommer løbende flere steder på turplanen.

kultur

Del artikler