Forstår vi sundheds-faglige kolleger ikke, hvad vi laver?

Mener lægernes formand, at alternative behandlere med sundhedsfaglig baggrund ikke forstår, hvad de laver? spørger formand for Sundhedsfaglige Akupunktørerer, Betina Dyring-Andersen, i dette debatindlæg.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing skrev i Ugeskrift for læger, at: ”RAB-ordning henviser til, at vedkommende har gennemgået en grundig uddannelse i en bestemt behandling, som hviler på et grundlag, som er uden forbindelse med virkeligheden”.

Vil det sige, at læger og andre sundhedsfaglige kolleger, der udøver alternativ behandling er uden forbindelse til virkeligheden?

Vi må gøre Andreas Rudkjøbing opmærksom på, at akupunktører med sundhedsfaglig baggrund ofte er tvunget til at være RAB-registreret, hvis de skal kunne drive en forretning. Mener formanden, at alternative behandlere med sundhedsfaglig baggrund, ikke forstår, hvad de laver?

Alternative behandlere med sundhedsfaglig baggrund og med RAB-registrering er underlagt de samme regler og krav som alle andre i sundhedsvæsnet. Derfor er det direkte forkert, når formanden skriver, at: ”I dag er det kun det sundhedsvæsen, som står på videnskabelig og faglig grund, som skal leve op til omfattende krav om dokumentation og bivirkninger”. Vi er derfor utrolig ærgerlige over Andreas Rudkjøbings udmelding omkring alternativ behandling. 

Patienter er per definition i en allerede eksisterende sårbar situation, hvorfor de selvfølgelig skal beskyttes. Men hvad og hvem de skal beskyttes imod, synes at være misforstået.

Man hører jo også tilfælde, hvor læger, sygeplejerske eller andre sundhedsfaglige ikke burde være i deres pågældende medicinske erhverv trods deres uddannelse. Som det har været fremme flere gange i medierne, forsatte f.eks. en københavnsk læge med at behandle patienter, efter han havde fået taget sin autorisation, og der er større og større efterspørgsel på yderligere undersøgelser efter fejldiagnosticeringer. Der er altså ikke kun tale om ulykkelige forløb indenfor alternativ behandling, men også i vores allerede eksisterende sundhedssystem. Ærgerligt nok.

Samtidig skal vi huske på, at der også er mange fantastiske historier indenfor begge erhverv – i såvel sundhedsvæsnet som indenfor alternativ behandling. Derfor er det også vigtigt at understrege Andreas Rudkjøbings måske, når han påpeger at: ”Særlig alvorligt er det, når patienter dropper dokumenteret og effektiv behandling, som måske kunne have helbredt dem”. Ordet måske er netop ikke godt nok for rigtig mange patienter. Syddansk Universitet meldte allerede i 2017 en stigning af antallet af patienter, som søgte alternative behandlere, hvor hver fjerde dansker eller 28 procent af den danske befolkning havde været hos en alternativ behandler indenfor det seneste år.

Ordet måske kan derfor være grunden til, at patienterne søger andre behandlingsformer, for nogle gange kan der ikke med sikkerhed siges, om den pågældende behandling vil hjælpe patienten. Når det så er sagt, er det dog vigtigt for os at påpege, at det slet ikke er tilladt for alternative behandlere at fraråde lægelig behandling.

Der er dog patienter, også alvorligt syge, der selv fravælger en lægelig behandling (eksempelvis kemo), og disse patienter afviser vi naturligvis ikke.

Vi synes dog, at Andreas Rudkjøbing tager munden for fuld, når han siger at: “Lægerne er patienternes nærmeste rådgiver”.

Er det ikke op til patienterne selv at bestemme, hvem deres nærmeste rådgiver er? I stedet understreger formandens udmelding en selvudråbt position, der dog på nuværende tidspunkt kan sættes spørgsmålstegn ved, fordi der bliver mindre og mindre tid til den enkelte patient i det danske sundhedssystem. Tid, som er en afgørende faktor, når det handler om patientens tryghed. Trygheden lider i takt med, at tidspresset stiger på sygehusene og hos læger og sygeplejersker.

Vi ved, at tryghed er en afgørende faktor for mange patienter og med ovenstående in mente, burde Andreas Rudkjøbing spørge sig selv og sine kolleger, om patienten virkelig kan henvende sig trygt til eksempelvis læger og få en ”tæt og fortrolig dialog”.

Dette skal især ses i forhold til de fleste lægers skepsis overfor alternativ behandling, hvorfor flere patienter ikke tør fortælle deres læge, at de har søgt andre behandlingsmuligheder. Hvor tæt er forholdet og dialogen mellem lægen og patienten egentlig, hvis patienten ikke tør fortælle sin læge alt? Hvilken tryghed og fortrolighed er der så mellem parterne?

Som forening hylder vi dog en grundig oprydning i RAB-ordningen. Der er brug for en gennemgribende oprydning i eksisterende alternative behandlere og registreringen af nye.

For desværre må vi erkende, at der er meget stor forskel i både baggrund og uddannelse af akupunktører, og de er alle RAB-godkendte. Der er eksempler på behandlere med RAB-godkendelse i f.eks. massage, som efter et weekend-kursus i akupunktur vifter med deres godkendelse som RAB og kalder sig akupunktør, selvom RAB-godkendelsen kun gælder massage.

Der er endvidere eksempler på akupunktører, der genbruger nåle og andre, der stikker nåle igennem patientens tøj.

Vi har brug for en ordning, der kan sikre en mere ensartet standard.

Vi anerkender dog, at erhvervet alternativ behandling er en meget stor sektor, som kan være svær at finde rundt i. Som Styrelsen for Patientsikkerheds Råd vedr. Alternativ Behandling (SRAB) også understreger, er der mange forskellige behandlingsformer som dækkes af alternativ behandling. Herunder akupunktur, zoneterapi, irisanalyse, kraniosakral terapi, mindfulness, meditation og mange andre. Man kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om man kan samle så mange behandlingsformer under én betegnelse?

Sundhedsfaglige Akupunktører påstår ikke, at vi kender sandheden. For trods Andreas Rudkjøbings udmelding om, at: ”Indenfor alternativ behandling er sandheden den, som behandleren optegner - ofte med stor autoritet”, hvad er sandheden så? Har lægerne sandheden?

Nej, vi bør sammen starte med at rydde op blandt de godkendte alternative behandlere, som er under RAB-ordningen, men som stadig ikke følger retningslinjer og helt fundamentale krav på hygiejne og ansvar overfor patienter.

Vi håber derfor på dialog og samarbejde med relevante aktører på sundhedsområdet, selvom vi er sikre på, at de heller ikke kender sandheden, for hvem gør det?

Den eneste sandhed vi kender, er den virkelighed, som patienterne står i og gerne vil hjælpes med. Så trods Andreas Rudkjøbings påstand om alternative behandleres mangel på forbindelse til virkeligheden, så er det i sidste ende en virkelighed, som patienten dagligt kæmper med. En virkelighed som vi, såvel som læger og det danske sundhedsvæsen i øvrigt, tager udgangspunkt i og forsøger at afhjælpe.

For foreningen for Sundhedsfaglige Akupunktører er det derfor altafgørende, at vores medlemmer har en uddannelse med høj faglig kvalitet som baggrund for deres behandling af patienten, hvilket er en fundamental sikkerhed, som patienten har ret til hos os, såvel som hos sundhedsvæsnets øvrige aktører.