Jesper Mehlsen: Jeg frasiger mig min autorisation – Styrelsens modstand gør det umuligt at fortsætte

Sundhedsvæsenet må ikke vende ryggen til patienter med sygdomme, vi endnu ikke forstår fuldt ud. Jeg har nu frasagt mig min autorisation, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed – efter min vurdering – har tilsidesat både gældende regler og Forvaltningsloven for at få den frataget mig, skriver Jesper Mehlsen i dette debatindlæg.

Jeg har været læge i over 40 år og har de seneste knapt 7 år drevet en privatklinik for patienter med komplekse lidelser. Flertallet af patienterne har fået diagnosen Myalgisk Encefalomyelitis (ME) efter gældende internationale konsensuskriterier og har søgt klinikken efter langvarig udredning i det offentlige sygehusvæsen og i almen praksis uden at opnå viden om eller  bedring i deres tilstand.

Jeg har i de mange år som læge ikke modtaget en eneste patientklage, derimod har pårørende til ME-patienter sidste år foretaget en underskriftindsamling, hvor mere end 1.200 patienter/pårørende har skrevet under på følgende:

”Vi, der underskriver denne erklæring, står samlet i vores støtte til Klinik Mehlsen, der behandler ME i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og opdateret forskning. De fleste ME-patienter har været igennem lange, nytteløse forløb i det offentlige sundhedsvæsen, kun for at blive mødt med bagatellisering, manglende anerkendelse, manglende viden og ofte direkte forværrende behandlinger. 

Først hos Klinik Mehlsen er de blevet taget alvorligt. Som landets eneste seriøse behandlingstilbud til ME-patienter arbejder klinikkens personale hårdt for at hjælpe alle patienter. Oven i det kommer tilstrømningen af patienter med senfølger efter COVID-19. 

Internationale retningslinjer og biomedicinsk evidens om ME bliver fuldstændig tilsidesat af Sundhedsstyrelsen, og i det danske sundhedssystem er der stærke kræfter, som klinikken jævnligt må forsvare sig imod bag kulisserne. 

Vi bakker hermed op om klinikken og dens medarbejdere, der har modet til at gå forrest i kampen for en ordentlig udredning og en evidensbaseret behandling af ME-patienter. Vi håber klinikkens ekspertise bliver anerkendt, som den fuldt fortjener.”

Jeg er af fagfæller blevet valgt som formand for European ME Clinician’s Council, for European ME Research Group og senest som næstformand i en gruppe for udvikling af behandling til ME under National Institute of Health i USA. Jeg har sidste efterår deltaget i møde med direktøren for WHO-Europa, hvor det blev gjort klart, at WHO’s holdning er, at ME er en somatisk sygdom i lighed med Folketingets udtalelse fra 2019 (V82), og at manglende varetagelse af patienter med denne diagnose er et brud på menneskerettighederne.

Gennem det meste af min kliniks eksistens har jeg modtaget flere trusler fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) om midlertidig frakendelse af min lægelige autorisation. 

I begrundelsen for dette alvorlige indgreb har STPS valgt at benytte påstande om overskridelser af Bekendtgørelsen om Journalføring (BEK nr. 713 af 12/06/2024) og af Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (VEJ nr. 9079 af 12/02/2015). De påståede overskridelser har ikke haft grundlag i selve bekendtgørelsen eller i vejledningen, men er derimod STPS’s til lejligheden opfundne regler eller begrundet i STPS’s manglende kendskab til indholdet i den seneste version af VEJ nr. 9079 af 12/02/2015. STPS påtager sig derved rollen som lovgiver, fremsætter anklager på dette grundlag og dømmer mig til at ophøre med min funktion som læge. STPS bryder derved Grundlovens §3 om magtens tredeling.

Når STPS fremsætter trusler om alvorlige afgørelser, har STPS forpligtelse til at indhente partshøring inden for en passende frist. STPS har – efter min vurdering – gjort den fejl, som Folketingets Ombudsmands anfører generelt, at STPS i skrivelsen til mig glemmer at præcisere, at der er tale om en frist for partshøring. STPS har således frataget mig min autorisation uden partshøring, hvilket er et klart brud på bestemmelserne i Forvaltningsloven. Hvad gør man i en sådan situation? Man kan klage til Folketingets Ombudsmand, til Ankenævnet… og man kan anlægge en retssag mod STPS ved domstolene. I alle tre tilfælde vil ventetiden på afgørelser være af måneders varighed, og ventetiden har ingen opsættende virkning på den afgørelse, STPS træffer. 

Man kan spørge sig, hvorfor STPS vælger at overskride love, vejledninger og bekendtgørelser, for at stoppe min mulighed for at behandle patienter med en specifik og i Danmark omdiskuteret lidelse. Det er nærliggende at antage, at STPS har taget stilling til og blander sig i en langvarig, faglig kamp om, hvor patienter med Myalgisk Encefalomyelitis og følgetilstande til COVID-19 skal have den nødvendige hjælp.

Jeg har besluttet mig for selv at frasige mig min autorisation, så jeg uden indblanding fra STPS kan arbejde for anerkendelsen af ME som en somatisk sygdom og for, at der udarbejdes retningslinjer herom på linje med de andre Norge Sverige, Finland, Island, Tyskland, Storbritannien, Østrig Schweitz og USA.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har tilbudt Styrelsen for Patientsikkerhed at svare på Jesper Mehlsens indlæg, men styrelsen meddeler, at det ønsker den ikke.