Professor: Overvægtige børn har tegn på forringet helbred inden skolealderen

Der er behov for tidlig opsporing og forebyggelse - men der mangler forskning, som anviser, hvordan man opsporer risiko­børnene, og hvad der skal til for at forebygge, at de udvikler overvægt. 

Den praktiserende læge er en central sparringspartner i forhold til små børn med risiko for at udvikle overvægt. Det mener Berit Heitmann, der er professor ved Københavns Universitet og forskningschef på Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. Men fordi hun er en af forfatterne bag det hidtil eneste randomiserede, kontrollerede studie af mulighederne for tidlig fedmeforebyggelse, der findes på verdensplan, ved hun også, at opgaven er svær. Konklusionen i studiet er nemlig, at der ikke kendes løsninger på tidlig forebyggelse af overvægt.

”Såvel samfundet som det enkelte barn og dets forældre ville da være så meget bedre tjent med tidlige tiltag, så barnet ikke nåede at udvikle overvægt. Men vores studie viser, at selv målrettet forebyggelse af overvægt blandt normalvægtige to-seks-årige kun giver usikre og små gevinster, og vi kender ikke den langsigtede effekt. Der mangler forskning, der kan vise, hvad der skal gøres for at opspore risikobørnene, og hvad der skal til for at forebygge, at de udvikler overvægt,” siger Berit Heitmann.

Fedme og sygdom

Det er et faktum, at forekomsten af fedme i den voksne del af befolkningen er steget støt de seneste 50-60 år. Debatten om, hvordan man skal vende denne udvikling, er undervejs blevet polariseret. Nogle forskere mener, at løsningen er at definere overvægt som en sygdom og behandle den på lige fod med andre kroniske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes. Andre, som Berit Heitmann, er ikke uenig i, at overvægt er associeret med sygdom, men i tvivl om denne tilgang til at knække kurven.  

”Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt på kroppen har nået et punkt, hvor det giver anledning til sygdom, og som sådan er fedme en sygdom. Imidlertid bruger vi ofte BMI som et overvægtsmål til at bestemme, hvem der har overvægt og fedme. Det kan være problematisk, fordi et højt BMI ikke nødvendigvis er det samme som fedme og et lavt ikke ensbetydende med fravær af fedme. Det er meget mere kompliceret,” siger Berit Heitmann. Tidligere har forklaringen på overvægt været reduceret til en simpel konsekvens af for meget mad og for lidt motion. Omend de fleste mennesker kan tabe sig med den model, har de færreste succes med at holde vægttabet efter en slankekur, og mange tager ofte mere på, end de tabte.

”Vi begynder mere bredt både blandt forskere og lægmand at forstå, at årsagerne til fedme er mere komplicerede end det simple spørgsmål om for meget mad og for lidt motion,” siger Berit Heitmann – og tilføjer:

”Vi aner bare stadig ikke, hvordan vi skal forebygge eller behandle fedme og har ingen langsigtede løsninger.”

Store konsekvenser

Det er veldokumenteret, at overvægt i barn- og især i ungdommen er selvstændige risikofaktorer for udvikling af fedme og sygdomme som for eksempel diabetes og hjertesygdom i voksenlivet.

”Det er derfor også en udfordring, at vi først tager fat i børnene og deres forældre, når fedmen allerede er opstået,” siger Berit Heitmann.

Overvægt har vidtrækkende konsekvenser, og studier som blandt andet tvillingestudier viser, at mobning eller omsorgssvigt i barndommen kan lede til vægtøgning og udvikling af fedme i voksenalderen.

”Der er ikke tvivl om, at børn med overvægt og fedme generelt udsættes for mere mobning fra omgivelserne end børn med normal vægt, og at fedme af mange anses for selvforskyldt og mødes med foragt,” siger Berit Heitmann og understreger, at en bredere forståelse af fedme som en overvejende genetisk sygdom, fremfor noget selvforskyldt, formentlig vil kunne bidrage til at komme noget af foragten til livs.

”Dansk forskning tyder desuden på, at hvis fedme i barndommen normaliseres inden puberteten, forsvinder den øgende risiko for hjertesygdom og tidlig død. Vi ved ikke, om dette også gælder, hvis vi behandler et barn med overvægt, så barnet går ind i teenageårene som normalvægtig, men det er da en besnærende tanke,” siger hun.

Der mangler forskning

Allerede ved skolestart har børn med overvægt signifikant forhøjede blodsukkerværdier og skæv fedtprofil, viser forskning. Vægtøgningen går desuden hurtigt i de første skoleår. Men selvom denne udvikling muligvis kan spottes allerede hos førskolebørn, mener Berit Heitmann ikke, at systematisk screening med blodprøvetagning er en farbar vej i forebyggelsen.

”Efter min mening er der ikke behov eller belæg for systematisk blodprøvetagning. For nærværende har vi hverken et monitoreringssystem, der kan ’fange’ de børn, der bevæger sig for hurtigt opad på vægtkurverne, eller et system, der er gearet til at tage sig af risikobørnene, før de har udviklet overvægt og fedme,” siger Berit Heitmann.

Der har de seneste år været en del debat om værdien af vejning af skolebørn og stigmatisering. Flere steder har man afskaffet skolevejning og dette potentielle redskab til opsporing.

”Jeg mener, det ville være et stort fremskridt, hvis vi gik tilbage til simple, årlige målinger af skolebørns vægt og højde, samt udviklede praksisser for, i hvilke tilfælde, og hvornår der skal handles og hvordan,” siger Berit Heitmann.

Mere overvægt i pipeline

Ifølge skolebørns-undersøgelserne er der ikke kommet flere danske børn med overvægt og fedme i løbet af de seneste 20 år. Til gengæld er andelen af voksne, især dem med den svære overvægt, steget.

”I andre lande, som vi sammenligner os med, blandt andet England, ser vi nu i kølvandet på corona-pandemien og efter flere år med stagnation igen en stigning i overvægt blandt børn, men endnu ved vi ikke, om dette også gælder for Danmark,” siger Berit Heitmann. Som det fremgår af Vidensrådets rapport fra 2021 mangler ikke blot metoder til opsporing og forebyggelse, men også effektiv behandling. Den medicinske udvikling har inden for det seneste år taget tigerspring med store vægttab og er ifølge Berit Heitmann lovende:

”Men indtil videre er medicinsk behandling af overvægt kun indikeret til voksne. Der mangler stadig langtidsstudier af effekter og bivirkninger. Og selvom der er gode resultater, må man jo også forvente, at der vil blive tale om livslang medicinsk, muligvis intermitterende behandling, hvis vægttabet skal kunne holdes på lang sigt.”

Fagfolk og forskere ved for lidt

• Vi har ikke viden om, hvordan vi forebygger, at børn (eller voksne) med normalvægt kan undgå at udvikle overvægt
• Vi har ikke viden om, hvordan vi langsigtet effektivt kan behandle børn (eller voksne) for deres overvægt/fedme
• Meget tyder på, at der ikke er kommet mere overvægt og fedme blandt danske børn og unge de seneste 20 år
• Udviklingen i fedme over tid er sket i faser, og udviklingen synes at knytte sig til fødselsår snarere end kalenderår
• Måske har vi en stigning i børnefedme i snarlig vente
• Børn med fedme har metaboliske komplikationer, der ligner dem, man ser hos voksne, og fedme hos børn og især unge øger risikoen for tidlig hjertesygdom og død
• Børn (og voksne) med overvægt og fedme oplever væsentlig stigmatisering og udelukkelse, som måske kan bidrage til udvikling af overvægt eller fastholdelse af etableret fedme

Kilde: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Vidensråd for forebyggelse, september 2021

Børn og overvægt

• I skolealderen er forekomsten af overvægt, inklusive svær overvægt, i Danmark på mellem 12-19 procent
• Siden år 2000 er der i Danmark observeret en stagnation i forekomsten af overvægt blandt børn og unge. Noget tilsvarende er også observeret i en række lande i og udenfor Europa
• Denne stagnation er der endnu ikke er nogen entydig forklaring på. Danske og svenske studier har dog vist, at stagnationen dækker over, at færre børn fra familier med høj indkomst og lang uddannelse udvikler overvægt, og samtidig at stadig flere børn fra familier med lav indkomst og kortere uddannelse udvikler overvægt
• Børn med overvægt har en stærkt forøget risiko for overvægt i voksenlivet, men overvægt er ikke en stationær tilstand, og mange vil skifte mellem normalvægt og overvægt gennem barne- og ungdomsårene
• Børn og unge med overvægt har ofte en lavere livskvalitet, og undersøgelser har vist, at livskvaliteten falder, desto højere vægten kommer op
• Flere undersøgelser har vist, at overvægt giver en øget risiko for stigmatisering diskrimination og mobning samt for at udvikle angst og depression
• Overvægt giver oftest ikke anledning til alvorlige fysiske konsekvenser i barn- og ungdommen, men fortsætter overvægten ind i voksenlivet og udvikler den sig til svær overvægt, er dette forbundet med øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, ledsmerter, søvnapnø, fedtlever, overvægts-specifikke kræftformer, komplicerede sygdomsforløb og øget risiko for tidlig død
• Ved svær overvægt allerede i ungdomsårene ses en klar sammenhæng mellem graden af overvægt og udviklingen af disse overvægtsrelaterede tilstande og sygdomme

Kilde: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Vidensråd for forebyggelse, september 2021