Overraskende få genvarianter øger risikoen for børnekræft

Der er langt færre genetiske variationer for børnekræft, end der er for kræft hos voksne. Det viser ny forskning, som kaster lys over samspillet mellem arvematerialet og risikoen for, at børn udvikler kræft.

I det nye studie, som er publiceret i Nature Communications, har forskergruppen som de første i verden fundet en kvantificerbar måde at påvise den genetiske evolution af generne. De har analyseret genetiske data fra over 4.500 børn med kræft og mere end 140.000 voksne. Samlet har de undersøgt millioner af varianter.

Resultaterne viser, at de forandringer i arvematerialet, der medfører børnekræft, kun i lille grad er blevet overført til de næste generationer. Tilbage er en overraskende lille mængde genetiske variationer for børnekræft, viser studiet, som er resultatet af et videnskabeligt samarbejde mellem Rigshospitalet og Broad Institute of MIT and Harvard. 

Med andre ord har gener, der øger risikoen for børnekræft, ulig vores arvemateriales typiske gen, meget få genforandringer. Generne fremstår altså mere intakte gennem generationer netop på grund af deres forbindelse til en sygdom, forklarer førsteforfatter Ulrik Stoltze, som er læge ved Afdeling for Børn og Unge og Klinik for Genetik på Rigshospitalet og driver klinikken for børnekræftscreening på Rigshospitalet.

”Vi identificerede 85 gener forbundet med børnekræft, og de viser en markant lavere grad af varianter, der ødelægger genets funktion, end hvad man normalt ville kunne forvente. Vores resultater tyder derfor på, at disse gener har været under stærkt selektivt pres gennem evolutionen,” siger Ulrik Stoltze i en pressemeddelelse.

Åbner for nye forebyggelsestilgange

For de fleste børnekræftgener var antallet af mutationer blandt den almene befolkning meget lavt. Dog fandt forskerne seks gener, der ikke viste denne tendens, og det sår tvivl, hvorvidt disse gener giver en øget risiko for at udvikle kræft i en ung alder.

”Vores studie åbner op for, at vi på en ny måde kan koble genforandringer med genetisk sygdom, for eksempel på kræftområdet. Hvis vi mener, at et gen er forbundet med børnekræft, så kan vi gå tilbage i menneskets nuværende genpool for at lede efter de skadelige varianter af genet. Hvis de alvorlige varianter i dette gen mangler i genpoolen, er det en form for indikation på, at det kan spille en rolle for børnekræft,” siger Ulrik Stoltze.

Undersøgelsen åbner for nye tilgange til forståelse og forebyggelse af børnekræft, påpeger Ulrik Stoltze. 

”For mig er det også vigtigt, at vi kan undgå unødige sundhedsinterventioner, såsom rutinemæssig screening og unødig bekymring hos patienterne. Dette er en balancegang, der introduceres med det nye helt sub-subspeciale præventiv børneonkologi. Helt konkret har vores nye evolutionære tankegang ført til, at vi nu revurderer behovet for screening af børn med risici for visse typer kræft. Dette kan ændre hverdagen for mange af de børn, jeg ser i Klinik for Børnekræftscreening,” siger han.