Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskere vil finde bedst mulige behandling til de sværest ramte patienter med knogleskørhed

Forskerne bag et nyt forskningsprojekt vil gerne frem til den bedst tænkelige, individuelle behandling for patienter med svær knogleskørhed (osteoporose), som allerede haft et eller flere knoglebrud.

Forskningsprojektet OPTIMISE (Optimised Long Term Management of Osteoporosis) omfatter tre kontrollerede, randomiserede studier. Studierne går kort fortalt ud på at finde den optimale behandling til den enkelte osteoporose-patient, og at se på, hvilket lægemiddel der skal anvendes og hvor længe. Målet er at kunne tilpasse medicinen til den enkelte patient og til sværhedsgraden af sygdommen.

Professor i osteoporose og knoglesygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Bente Langdahl, står i spidsen for projektet, som hun forventer kan går i gang her i begyndelsen af 2023. Det eneste, der mangler, er, at hun og styregruppen får de endelige godkendelser fra de forskellige komitéer, og at alle samarbejdsaftaler med forskere fra de andre universiteter, der deltager i projektet, falder på plads.

Baggrunden for projektet er, fortæller Bente Langdahl, at man herhjemme siden 1990’erne har behandlet patienter med osteoporose med tabletlægemidlet Alendronat, som langt de fleste osteoporosepatienter får en gang om ugen:

”Alendronat er rigtigt godt for virkelig mange patienter, der bliver opdaget i tide, før det første brud, og det er en fantastisk behandling uden de store bivirkninger, og mange vil kunne behandles i fem år, hvorefter de så har opbygget en tilstrækkelig knoglemasse til at kunne holde en behandlingspause.”

Men den behandlingsstrategi er ikke tilstrækkelig til patienter med svær osteoporose, som allerede haft et eller flere knoglebrud:

”Vi kan ikke holde denne svære patientgruppe fri for knoglebrud resten af deres liv med en knoglestabiliserende behandling som Alendronat eller andre bisfosfonater. De har brug for at opbygge deres knogler endnu mere, så der både er noget, der stabiliserer, og som gør deres knogler så stærke, at de ikke får frakturer resten af livet,” siger Bente Langdahl og opsummerer:

”Så dét, vores nye undersøgelser skal handle om, er altså, hvordan vi bedst muligt får givet en virksom og individuel behandling til netop denne gruppe svært ramte patienter.”

Tre randomiserede studier i projektet OPTIMISE

1. Det ene studie omfatter undersøgelser af, hvorledes Evenity, der er en knogleopbyggende behandling, hvor patienten injicerer sig selv en gang om måneden, bedst kan anvendes, for at patienten får den største effekt af behandlingen

2. Det andet studie omfatter Prolia, der er en knoglestabiliserende, i princippet livslang behandling, da effekten forsvinder, hvis man stopper med medicinen. Behandlingen er derfor god til ældre og skrøbelige patienter på plejehjem, hvor det ikke kommer på tale at stoppe med behandlingen. Det kan også være en god behandling til yngre patienter, og dette studie vil undersøge, hvordan et tab af BMD (Bone Mineral Density) ved ophør med Prolia kan undgås ved en overgangsbehandling med bisfosfonat

3. Det tredje studie omfatter Alendronat, hvor standard er at behandle i fem år, og hvis resultaterne er fine, så kan man overveje at pausere behandlingen. I dag bruges mange ressourcer på at holde øje med patienter, der holder pause med behandling, og dette studie vil derfor undersøge fordele og ulemper ved at holde pause

 

Del artikler