"Det skal være lettere at forsikre sig om, at de vigtige beslutninger om prioritering af lægemidler sker inden for Folketingets syv principper og hensynet til alvorlighed og forsigtighed,” siger Henrik Vestergaard og kommer med to konkrete forslag til, hvordan det kan blive lettere.
Lif: Ansøgninger fra industrien er fundamentet for Medicinrådets arbejde
Leif Vestergaard Pedersen, tidligere medlem af Medicinrådet, har sat gang i debatten om, hvem der bør bestemme, hvilke lægemidler Medicinrådet skal vurdere. Han mener, at lægerne i højere grad bør spille en aktiv rolle i udvælgelsen og dermed skubbe medicinalindustrien i baggrunden. Lif, brancheforeningen for lægemiddelindustrien, er dog uenig i forslaget og advarer mod at gå tilbage til tidligere tiders praksis.
Medicinrådet er segnefærdig efter en storm af ansøgninger fra medicinalivirksomheder, og Leif Vestergaard Pedersen kritiserer, at det i dag er medicinalvirksomhederne, der styrer processen ved at indsende ansøgninger til Medicinrådet. Han mener, at lægerne, som bruger medicinen, bedre kan vurdere behovet for at få nye lægemidler vurderet.
"Medicinrådet er til for at hjælpe regionerne og lægerne med at vurdere, hvad der skal være standardbehandling på hospitalerne. Men hvorfor er det så industrien, der skal søge om det? Det burde være sådan, at det er lægerne på hospitalerne, der siger: ‘Det her lægemiddel kunne vi godt tænke os at bruge.’ Derefter kan regionerne tage det op og bede Medicinrådet om at lave den faglige udredning og vurdere effekten i forhold til prisen," sagde han til Sundhedspolitisk Tidsskrift 27. november.
Leif Vestergaard Pedersen, tidligere medlem af Medicinrådet og nuværende formand for Det Etiske Rå...
Lif, brancheforeningen for lægemiddelindustrien, ser anderledes på sagen og fremhæver, at den nuværende model sikrer en systematisk tilgang til vurdering af lægemidler. Lif peger på, at et lignende system, hvor lægerne spillede en større rolle, tidligere har været anvendt under Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) – med blandede resultater.
Fakta om KRIS
Danske Regioners bestyrelse vedtog i 2016 at etablere Medicinrådet pr. 1. januar 2017. Medicinrådet afløste
Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).
KRIS blev etableret i 2012 og havde til formål at koordinere ibrugtagning af ny sygehusmedicin og nye indikationer på tværs af regioner og sygehuse. I løbet af sin aktive periode behandlede KRIS i alt 98 ansøgninger, hvoraf 67 blev anbefalet som standardbehandling.
"Det var netop det system, vi havde tilbage i tiden under KRIS, hvor virksomhederne ofte i stedet kontaktede lægerne direkte, og det sikrede ikke en systematisk tilgang til vurdering af anvendelse af nye lægemidler i vores sundhedsvæsen," siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.
Han fortsætter:
”Det er i dag virksomhederne, der leverer en systematisk opsamling på data. Viden om nye produkter kommer jo så netop via ansøgningerne til Medicinrådet. Hvordan skulle lægerne systematisk have den viden på forhånd?”
Ressourcekrævende for alle
Leif Vestergaard Pedersen mener også, at det er både "fjollet" og "ressourcekrævende", at industrien bruger store summer på ansøgninger til lægemidler, som lægerne ikke ønsker at tage i brug, fordi der findes bedre alternativer.
Henrik Vestergaard medgiver, at det er ressourcekrævende, både for medicinalvirksomhederne at skrive de kompekse ansøgninger, og for Medicinrådet at behandle de mange ansøgninger. Men at det er en politisk beslutning, at arbejdet skal foregå på den måde.
"Det er en ganske tidskrævende proces både for Medicinrådet og for virksomhederne. Det er komplekse ansøgninger, der tager tid at udarbejde. Og som kræver mange ressourcer at vurdere for fagudvalg, sekretariat og Medicinrådet. Men den beslutning ligger hos Danske Regioner, der har valgt, at alle lægemidler skal vurderes af Medicinrådet for at kunne anvendes som standard på de danske sygehuse,” siger Henrik Vestergaard.
Savner politiske rammer
Den anden store udfordring, Leif Vestergaard Pedersen fremhæver, er, at Medicinrådet træffer beslutninger, der er politiske, men uden at få nogen vejledning i, hvad de skal lægge vægt på, fra de folkevalgte politikere i regionerne, som har det politiske ansvar.
"Nogle gange siger fagfolk, at medicinrådets beslutninger ikke er faglige, og ja, det er rigtigt. Medicinrådet træffer jo også politiske beslutninger, men uden at være klædt ordentlig nok på til det," siger han i artiklen på Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Leif Vestergaard Pedersen mener også, at Medicinrådet lider under uklare politiske rammer for sit arbejde, og det kan føre til uensartede beslutninger og unødigt brug af ressourcer. Han argumenterer for, at regionspolitikere bør give rådet en tydelig vejledning, så beslutningerne kan træffes med en mere gennemsigtig og politisk forankret prioritering.
"Der er ingen som helst tvivl om, at behandlingsvejledninger og rapporter fra fagudvalg generelt er af meget høj, faglig standard. Solidt fagligt arbejde. Og i denne fase er Medicinrådets arbejde også meget dygtigt fagligt arbejde. Men når Medicinrådet på baggrund af de faglige rapporter træffer beslutninger om, at et lægemiddel er for dyrt i forhold til effekten, så er det ikke en faglig beslutning. Det er det heller ikke, når rådsmedlemmerne tager stilling til, hvor meget et kvalitetsjusteret leveår må koste. Det er normative og politiske beslutninger taget ud fra hver enkelt persons værdier og politiske holdninger," understreger han.
Netop derfor mener han, at politikerne skal tage ansvar for at fastlægge de overordnede rammer for rådets arbejde: Hvad skal vægtes højest, og hvad skal ikke prioriteres?
To forslag fra Lif
Henrik Vestergaard siger, at Lif er helt i enige med Leif Vestergaard Pedersen i, at der er behov for mere transparens om den konkrete afvejning i rådets beslutninger og en mere synlig politisk forankring af Medicinrådets arbejde.
Lif har derfor to forslag:
At Medicinrådets beslutninger gøres mere transparente ved systematisk at beskrive den afvejning, der sker i Rådet mellem Fagudvalgets vurderinger, overlevelse, livskvalitet, omkostninger, alvorlighed mv.
Og at Danske Regioners bestyrelse hvert andet eller tredje år foretager en evaluering af Medicinrådets arbejde op imod de syv principper for prioritering.
"Det skal være lettere at forsikre sig om, at de vigtige beslutninger om prioritering af lægemidler sker inden for Folketingets syv principper og hensynet til alvorlighed og forsigtighed,” siger Henrik Vestergaard.