Nyt studie viser social ulighed i kræftpatienters svar på helbredsspørgsmål

Et dansk studie har vist, at kræftoverlevere med lavere uddannelse og indkomst ofte ikke modtager eller besvarer spørgeskemaer om deres helbred og trivsel.

Spørgeskemaerne, også kaldet PRO (Patient-Rapporterede Oplysninger), giver vigtig information om patientens behov og hjælper til at forbedre samtaler og behandlingstilbud i sundhedsvæsenet. Forskere fra Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) har indsamlet PRO-data siden 2019 og i samarbejde med forskere fra DEFACTUM undersøgt, hvordan forskellige faktorer som uddannelse og indkomst påvirker, hvem der får tilsendt spørgeskemaerne og svarer på dem.

Studiet er publiceret i Journal of Patient-Reported Outcomes.

Studiets resultater viser, at ikke-administration af og manglende respons på PRO'er var signifikant forbundet med lavere socioøkonomisk status. Den sociale ulighed har betydning på flere planer:

PRO'erne er blandt andet med til at give en systematik i afdækningen af problemer og behov hos den enkelte patient. Derudover er PRO med til at forberede personen på den forestående samtale i sundhedsvæsenet gennem refleksion over spørgsmålene. 

Når personer med lavere socioøkonomisk status ikke får adgang til PRO eller svarer på PRO, kan det derfor have en konsekvens for patienten, siger studiets førsteforfatter, specialkonsulent ved CKSK Sine Rossen.

"I yderste konsekvens kan manglende PRO derfor være med til at forstærke den allerede eksisterende ulighed, der er i sundhedsvæsenet,” siger Sine Rossen.

Mindsker anvendeligheden af PRO

Det har også betydning for anvendeligheden af PRO-data, hvis der er en social skævvridning.

”Hvis man, trods indsatser, kan se, at visse grupper ikke er repræsenteret i data, kræver det overvejelser i forhold til anvendelsen på aggregeret niveau. Man kan ikke bare igangsætte kvalitetsudviklingsprojekter eller tiltag på baggrund af PRO-data alene. Desuden skal man være forbeholden, når man måler effekt af indsatser. Man må i stedet for være opmærksom på at få viden om disse grupper på andre måder,” siger Sine Rossen.

Arbejdsgangene spiller en rolle

Studiet viser, at måden, PRO-spørgeskemaerne håndteres på, kan påvirke, om alle patientgrupper føler sig inkluderet og besvarer skemaerne. For at sikre, at flere patienter deltager – især dem fra socialt udsatte grupper – kan man gøre flere ting for at øge svarprocenten. Det kan blandt andet være at give klar information om, hvorfor det er vigtigt at udfylde PRO-spørgeskemaet. Derudover kan man sende påmindelser via SMS og tilbyde tablets eller papirversioner af spørgeskemaerne til dem, som har brug for hjælp med det digitale eller ikke har MitID. Det kan også hjælpe at tilbyde spørgeskemaerne på forskellige sprog, så flere kan deltage.

”For dem, der ikke svarer, er det vigtigt, at man på individ-niveau har en god og borgerinddragende systematik og på aggregeret niveau sørger for, at de grupper, som ikke er repræsenteret i data, bliver inddraget på anden vis," siger Sine Rossen.

Studiet viser desuden, at det digitale system, der anvendes til PRO, har en betydning for, om borgere får tilsendt eller besvarer PRO.

”Jo højere datasikkerhed i det anvendte system, jo sværere bliver det for borgerne at besvare, men det er et vilkår. For de sundhedsprofessionelle skal det være så nemt som muligt at udsende PRO. Optimalt via elektronisk omsorgssystem eller patientjournal, eller i det mindste et system, som er godt integreret med den elektroniske omsorgssystem/journal,” siger Sine Rossen.

Hendes håb er, at studiet kan være med til at skabe en bevidsthed om, hvor mange faktorer der kan påvirke besvarelsesprocenten, når det handler om PRO. Håbet er, at det fører til, at flere iværksætter lokale tiltag, der fremmer svarprocenten, så alle patienter har mulighed for at udfylde PRO og opnå de fordele, det kan give på individniveau. 

Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) har allerede indført flere tiltag, som skal få flere patienter til at besvare PRO-spørgeskemaerne. Centerchef Dorte Hofland fortæller, at man konstant arbejder på at gøre systemerne mere brugervenlige og finde gode måder at informere borgerne om vigtigheden af PRO. Det næste skridt er at få en systematisk metode til at indsamle viden om dem, der ikke besvarer PRO, så man bedre kan forstå deres udfordringer og finde måder at hjælpe dem med at deltage.