Professor og virolog Allan Randrup Thomsen er stor tilhænger af vacciner. Men han er ikke naiv, siger han. Medicin kan ofte have bivirkninger, og for ham er det ikke usandsynligt, at coronavacciner kan give kroniske bivirkninger hos nogle få. Han forstår ikke, at myndighederne ikke vil have undersøgt til bunds, om det forholder sig sådan. "Hvis man fejer tingene under gulvtæppet, tjener det antivaxxernes sag," mener han.
Forskere kritiserer: Sundhedssystemet vender det blinde øje til mulige vaccineskader
En gruppe førende virus- og vaccineforskere ønsker, at myndighederne indfører et udredningsprogram for danskere med mulige skader efter COVID-vaccination. Men forskerne føler, at de løber panden mod en mur. En af forskerne, virolog Allan Randrup Thomsen, undrer sig over modstanden: "Hvis man fejer tingene under gulvtæppet, tjener det antivaxxernes sag," mener han.
"Jeg har altid troet, at det var konspirationsteorier, når man hørte, at myndigheder og den etablerede lægeverden har en modvilje mod at undersøge, om coronavacciner i sjældne tilfælde kan føre til sygdom. Men nu tror jeg, at der er noget om det. Vi har i hvert fald oplevet, at det er utrolig svært at trænge igennem med vores forslag om at indføre et udredningsprogram for patienter med komplekse lidelser efter COVID-19 vaccination," siger professor og virolog Allan Randrup Thomsen.
Han beskriver myndighedernes og lægernes reaktion på kritiske spørgsmål om vaccinen som den hos de tre aber: "Ikke se, ikke høre, ikke tale." Han tilføjer: "Vi tror, at myndighederne og lægerne frygter, at spørgsmål om coronavaccinerne kan fremme vaccinemodstand og sænke vaccinationsdeltagelsen. Vi har den modsatte opfattelse: Hvis man fejer tingene under gulvtæppet, tjener det antivaxxernes sag".
Ugeskriftet svarer på kritikken
Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør, professor Thomas Benfield, siger:
”Artiklen levede ikke op til Ugeskriftets standard for en videnskabelig statusartikel. Vi har tilbudt forfatterne, at de skriver en kronik til Ugeskriftet. Tilbuddet om en kronik står ved magt."
Senest har han og professor og vaccineforsker Christine Stabell Benn og klinisk lektor Lennart Friis-Hansen fået afvist deres fælles artikel af Ugeskrift for Læger. I artiklen argumenterer de for indførslen af et udredningsprogram for folk, der muligvis kan være skadet af coronavaccinen.
Udredningsprogrammet skal ledes af lokale/regionale tovholdere og rumme omfattende kliniske og parakliniske undersøgelser for bedre at forstå, hvad der er galt med patienterne, hvad der forårsagede det, og hvordan det kan behandles og i sidste ende forhindres i fremtiden. Ved at få oprettet én indgang til disse patienter og få opbygget specialviden på området vil man kunne opsamle den viden, der lige nu ligger ude hos de enkelte praktiserende læger, mener de tre forskere. Det vil spare ressourcer for egen læge og mange henvisninger, og det vil først og fremmest være af stor positiv betydning for patienterne.
Mange fik senfølger
Under corona-pandemien var der millioner af mennesker, som var smittet med COVID-19 samtidigt, og selvom det er sjældent at få senfølger, så kom de antalsmæssigt til at fylde meget. Det blev meget synligt, at nogle få – måske få promille eller op til en procent ifølge de tre forskere – led af langvarig træthed og symptomer fra mange organer efter infektion. Det er nu kendt verden over som senfølger, long-COVID eller "post-acute covid-19 syndrome" (PACS). Nu er der også stigende opmærksomhed på et lignende syndrom, der kan opstå efter COVID-19-vaccination, som kaldes "post-akut COVID-19 vaccinationssyndrom" (PACVS).
Men trods den stigende opmærksomhed, har Allan Randrup Thomsen, Christine Stabell Benn og klinisk lektor Lennart Friis-Hansen kunnet se, at patienter i Foreningen af bivirkningsramte igen og igen har ramt panden mod en mur, når de gennem de seneste år har forsøgt at få hjælp af eksempelvis regionerne, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. I foråret 2022 meldte regionerne eksempelvis ud til landets praktiserende læger, at patienter med symptomer, der tilskrives COVID-19 vaccination, ikke kunne henvises til senfølgeklinikken for COVID, da Sundhedsstyrelsen ikke havde taget stilling til håndtering af eventuelle symptomer fra vaccination. I dag er senfølgeklinikkerne dog heller ikke en mulighed for vaccinepatienterne, da klinikkerne er lukket, hvilket har rod i Sundhedsstyrelsens beslutning fra marts 2023 om, at COVID-19 ikke længere betragtes som en kritisk sygdom.
Patienterne i Foreningen af bivirkningsramte lykkedes med at få arrangeret et møde med Sundhedsstyrelsen 1. november 2023. Men foreningen oplevede, at der ikke var anden hjælp at hente end høflige ord – Sundhedsstyrelsen skrev således efterfølgende, 29. maj 2024: "Vi er i Sundhedsstyrelsen kede af at høre om de oplevelser, patienterne har haft i mødet med sundhedsprofessionelle. Det er selvfølgelig afgørende, at alle patienter mødes med respekt, empati og lydhørhed i det danske sundhedsvæsen. I de tilfælde patienten mener, at der kan være tale om brud på patientrettigheder henviser vi til Styrelsen for Patientklager for rådgivning om klagemuligheder."
16. juli skrev foreningen så blandt andet i et åbent brev tilbage til myndighederne: "Folk har kontaktet jer telefonisk, på mail og e-boks i over 3 år. Alle henvendelser besvares med en afvisning fra jeres side. I mener ikke det er jeres ansvar at hjælpe de syge og I tager ikke ansvar for de skader der opstår hos borgerne som følge af vaccination."
Styrelser svarer på kritikken
Sundhedsstyrelsen svarer via presseafdelingen:
"Vi inviterede foreningen til et møde i november 2023, hvor vi hørte om deres oplevelser i forbindelse med covid-19 vaccinerne. Vi hørte også, at nogle patienter har oplevet ikke at få den efterspurgte hjælp i sundhedsvæsenet. Vi vil gerne understrege – som vi også gjorde over for foreningen – at det er afgørende, at alle patienter mødes af sundhedsvæsenet med respekt, empati og lydhørhed. Når man som patient kan opleve at blive sendt fra den ene specialist efter den anden kan det – helt forståeligt – være frustrerende. Når det alligevel forekommer, vil det ofte skyldes, at symptomerne kan være flertydige, og den bagvedliggende årsag vanskelig at udrede. Hos nogle patienter er der andre sygdomme til stede samtidig, som komplicerer udredningen af, hvordan symptomer og årsager hænger sammen. Når en forklaring på de aktuelle symptomer er svær umiddelbart at finde frem til, inddrages flere specialister fra de relevante dele af sundhedsvæsenet."
Lægemiddelstyrelsen svarer via presseafdelingen:
"Lægemiddelstyrelsen overvåger og håndterer indberetninger om formodede bivirkninger i samarbejde med de øvrige europæiske lægemiddelmyndigheder og den europæiske bivirkningskomité. Vaccinernes mulige bivirkninger bliver desuden undersøgt af forskere og lægemiddelmyndigheder i hele verden, ligesom vaccineproducenterne også er forpligtede til at overvåge vaccinerne. Vi ser derfor både bivirkningsindberetninger fra hele EU og på nye videnskabelige forskningsresultater og studier, når vi vurderer, om der kan være en sammenhæng mellem vaccinerne og opståede symptomer. Informationen til læger og borgere er opdateret flere gange med nye bivirkningsinformationer. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig lægemiddelfaglig dokumentation for PACVS som bekræftet bivirkning ved covid-vaccination, men vi holder fortsat øje med de data, der kommer ind, og informerer læger og borgere, hvis dokumentationen bliver tilstrækkelig til at understøtte en sandsynlig sammenhæng."
Statens Serum Institut svarer via presseafdelingen:
SSI vil gerne henvise til sundhedsmyndighederne på området. SSI er ikke den relevante myndighed, når det drejer sig om henvisningssteder for patienter.
Allan Randrup Thomsen beklager, at patienterne ikke har mødt større velvilje.
"Jeg synes, at jeg kan se ud af korrespondancen mellem de forskellige styrelser og patienterne, at styrelserne skubber ansvaret fra sig," siger han. "Jeg synes, at vi skylder både patienterne, men også samfundet og videnskaben at forsøge at finde ordentlig dokumentation på, hvorfor patienterne har disse symptomer. Myndighederne har blandt andet argumenteret for, at folk skal lade sig vaccinere for at sikre flokimmunitet. Når folk så har gjort det, skylder vi dem også at tage deres bekymring og eventuelle symptomer alvorligt og ikke lade dem i stikken, som det sker nu."
Christine Stabell Benn har haft kontakt med mange patienter, som mener, at de er skadet ved vaccination. Ifølge hende oplever mange, at de sendes fra den ene specialafdeling/specialist efter den anden, fordi deres symptomer er mangeartede. Hvert speciale udfører ”sine” gængse tests, men patienten afsluttes hurtigt, da der ofte ikke findes en klar årsag indenfor specialets rammer. Det har for nogle patenter ledt til mere end 50 specialistkontakter.
Mangler viden
Under coronaepidemien tonede Allan Randrup Thomsen frem på danskernes TV-skærme igen og igen og udtalte sig om coronavirus, og han lagde ikke skjul på, at han var stor tilhænger af vacciner. Det er han stadig. Men han er ikke naiv, siger han. Medicin kan ofte have bivirkninger, og for ham er det slet ikke usandsynligt, at coronavacciner kan give kroniske bivirkninger hos nogle få. Efter massevaccinationen med Pandemrix i 2009, som var en del af indsatsen mod svineinfluenza (H1N1-pandemien), blev der eksempelvis i både Finland og Sverige rapporteret om en markant stigning i antallet af tilfælde af narkolepsi, en alvorlig neurologisk lidelse, der forårsager overdreven søvnighed og pludselige søvnanfald.
Et centralt punkt i de tre forskeres kritik er, at der mangler præcis viden om omfanget af bivirkningerne af coronavaccinerne. De eksisterende data kan være misvisende, og derfor er det vigtigt at få et klarere billede af, hvor mange der reelt er ramt af post-vaccine syndromer.
"Min fornemmelse er, at det kun er få, som får alvorlige bivirkninger. Men jeg ved det ikke. Og det er vores pointe – at vi mangler viden. Vi ved ikke, om der overhovedet er nogle, som får alvorlige bivirkninger – og i givet fald hvor mange. Og hvad kendetegner patofysiologien hos dem, som får det?" siger Allan Randrup Thomsen.
Vigtigt at bevare tilliden
Han understreger, at det er vigtigt for befolkningens tillid til vacciner, at eventuelle bivirkninger bliver taget alvorligt og undersøgt grundigt. Et af de problemer, som forskerne påpeger, er manglen på objektive markører, som kan støtte lægerne i diagnostik og behandling af patienter med mulige vaccinebivirkninger. Lægerne mangler et "håndtag" – noget der kan hjælpe dem på vej – hvilket understreger behovet for mere forskning.
"Vi har brug for åbenhed og reel viden om, hvor vidt folk kan have taget skade af vaccinerne eller ej," siger Allan Randrup Thomsen. "Ekstra vigtigt er det at undersøge, fordi vaccinerne er lavet med en helt ny teknologi, mRNA-teknologien. Og vi har brug for, at patienterne føler, at de bliver taget alvorligt. Vi tror, at anerkendelse og troværdig håndtering af komplekse lidelser efter både COVID-19 og efter vaccination vil bidrage til at bevare tilliden til sundhedsvæsenet og tilslutningen til vaccineprogrammerne."
Forskernes skriver i deres artikel, som er blevet afvist: "Det må være muligt at forklare befolkningen, at vacciner – som anden medicin – kan føre til betydelig reduktion af morbiditet og mortalitet, men også kan have bivirkninger; oftest milde og selvlimiterende, men i sjældne tilfælde alvorligere med sequelae (følgetilstande, red.). Her i mRNA-vaccinens ”barndom” er det essentielt at få viden om platformens styrker og svagheder/risici, så vi fremover kan benytte den på den mest sikre måde, og bl.a. mindske risikoen for vaccineskader (f.eks. ved at undlade at vaccinere dem, der ikke har behov, vælge den rigtige vaccinetype, justere dosis, m.v.)."
Kun få anerkendte bivirkninger
I Danmark er det hidtil kun ca. 10 procent, der har fået medhold i erstatningssager om COVID-19 vaccination, og ud fra de tal, som myndighederne har adgang til, mener de, at problemet med alvorlige bivirkninger er meget lille. Anerkendte, alvorlige bivirkninger er blandt andet betændelse i hjertemusklen eller hjertesækken, som oftest er set hos yngre mænd, og blodpropper med lavt antal blodplader, som sås hos AstraZeneca-vaccinen.
"Vi mener, at metoden, som myndighederne bruger, er forkert. De bruger eksisterende sygdomskategorier, men med long-COVID og postvaccinesyndrom er afgrænsninger i nuværende kategorier meget vanskelige. Det er tale om atypiske multiorgansymptomer og nye syndromer, og der er behov for at kaste nettet bredere ud. Vi har brug for en meget bred analyse, som så senere kan snævres ind," siger Allan Randrup Thomsen.
Christine Stabel Benn skriver på Linkedin, at det er forventeligt, at myndighedernes undersøgelser efter godkendelsen af vaccinerne ikke har vist en overbevisende sammenhæng mellem vaccination og de nye, komplekse multisystemsygdomme:
"Undersøgelser, der sammenligner vaccinerede og ikke-vaccinerede efter en massiv udrulning af en vaccine, er tilbøjelige til forskellige former for bias. Patienter med komplekse multisystemsygdomme oplever ofte forsinkelser i deres diagnose, og deres diagnose afhænger af, hvilken specialist de har set; den samme kliniske sygdom kan f.eks. blive registreret som en neurologisk sygdom hos én patient og en gastrointestinal sygdom hos en anden. Dette gør det næsten umuligt at fange dem i undersøgelser efter godkendelsen. At sige, at der ikke er nogen sammenhæng, hvis det ikke er fanget i sådanne undersøgelser, svarer til at konkludere, at hvis ingen sardiner blev fanget i et tunfiskeri, så eksisterer sardiner ikke."
At skyde med spredehagl i begyndelsen og måske senere målrette analyserne i forhold til subgrupper, efterhånden som man bliver klogere, kan umiddelbart blive dyrt, erkender Allan Randrup Thomsen. Men omvendt vil en lokal tovholder, som samler og opbygger specialviden på området spare ressourcer hos praktiserende læger og på de mange undersøgelser på vidt forskellige afdelinger. Der vil også være gevinster at hente på sigt i form af bedre diagnostik, koordineret behandling, mere forebyggelse og styrket tillid til vaccinationsprogrammet, mener de tre forskere.
Overlap mellem syndromer
Det er velkendt, at virale infektioner kan føre til længerevarende sygdomsforløb som for eksempel efter Dengue-feber og Ebola. Under COVID-19-pandemien har man som tidligere nævnt også set senfølger efter COVID (PACS).
Patienter, som mener, at de lider af bivirkninger til coronavaccinen, klager over eksempelvis træthed, udmattelse efter selv let aktivitet, neuropati, koncentrationsbesvær ("hjernetåge"), hovedpine og hjerte- og lungesymptomer. Symptomer, som minder meget om dem, man ser ved PACS og ved myalgisk encephalomyelit/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS), og mange forskere mener, at det virker sandsynligt, at komplekse lidelser efter corona-infektion og komplekse lidelser efter corona-vaccination (PACVS) er nye eksempler på de sjældne langtidsvirkninger, der kan opstå efter andre infektioner og vaccinationer.
"Der er et stort overlap af symptomer. En ny, tysk undersøgelse, offentliggjort i Vaccines, viser, at der er et meget stort overlap," fortæller Allan Randrup Thomsen.
Christine Stabell Benn skriver på Linkedin, at udredningsprogrammet, som de tre forskere foreslår, derfor ikke kun vil kunne tilbydes folk med PACVS, men også PACS og ME/CSF-patenter.
"Vi mener, at indførelsen af et sådant fælles udredningsprogram vil gavne patienterne ved hurtigere at give systematisk vidensindsamling og derved bidrage til svar på vigtige spørgsmål vedrørende patofysiologien af de forskellige syndromer," skriver hun.
Et samlet udredningsprogram kan ifølge de tre forskere være med til at give bedre diagnostik og i sidste ende forhåbentlig bedre behandling for alle tre grupper af patienter – og bedre vaccinesikkerhed.
Risikofaktorer
PACS (post-akut COVID-19 syndrom) og PACVS (post-akut COVID-19 vaccinationssyndrom) er tilstande, der påvirker flere organer i kroppen. Årsagerne er sandsynligvis en kombination af, hvordan virusset eller vaccinen påvirker kroppen, og hvordan kroppens eget immunforsvar reagerer.
Der er visse fælles risikofaktorer for at udvikle længerevarende eller kroniske sygdomsforløb efter infektioner og vaccinationer. Kvinder er ofte mere udsatte for autoimmune sygdomme, oplever flere bivirkninger ved vacciner, og deres immunforsvar producerer ofte flere antistoffer efter vaccination. Det kan også skyldes en medfødt eller erhvervet ubalance i immunsystemet, fremgår det af de tre forskeres artikel.
Når man ser på, hvem der er mest i risiko for at udvikle alvorlig COVID-19 eller PACS, har forskerne især kigget på kendte risikofaktorer som alder, køn, overvægt og andre underliggende sygdomme. Genetiske faktorer hos den enkelte har tidligere ikke været i fokus, men nyere forskning viser, at genetik kan være en vigtig faktor for, hvem der bliver alvorligt syg af COVID-19. Generne kan for eksempel påvirke, hvordan kroppen nedbryder vaccinen, og hvor længe immunforsvaret er aktivt efter vaccinationen, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger.
Der er mindre forskning i PACVS, men da de to tilstande ligner hinanden, er det sandsynligt, at de har nogle fælles årsager og risikofaktorer ifølge de tre forskere.
Relateret artikel
