Oversigt: Så mange læger arbejder i det private
Antallet af læger og sygeplejersker, der er ansat på et privathospital, har aldrig været højere, viser en nyere analyse fra Lægeforeningen. De fleste ansættelser i det private er på deltid, og især to specialer er repræsenteret.
Over de seneste 10 år er der sket en markant stigning i aktiviteterne og antallet af sundhedsfagligt personale på privathospitalerne.
Det viser en analyse fra Lægeforeningen fra april 2024.
I alt er antallet af fuldtidsbeskæftigede læger i det private er steget med 53 procent fra 2013 til 2022 og 63 procent for sygeplejersker. Til sammenligning er antallet af lægeårsværk på de offentlige hospitaler steget med 28 procent i samme periode, mens antallet af sygeplejersker har været nogenlunde konstant.
Analysen fra Lægeforeningen viser også, at mere end halvdelen af opholdene på privathospitalerne er offentligt finansieret, og det møder kritik fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
“Er sundhedsvæsenet indrettet rigtigt, når den urealistisk korte frist for behandling koster offentlige sygehuse millioner af kroner og skaber øget efterspørgsel på privathospitaler? Har man politisk tænkt over og taget stilling til, hvordan den private kapacitet bedst bruges til størst gavn for alle i sundhedsvæsenet? For mig at se er svaret nej, og derfor er det på tide at tage den debat nu”, siger hun til Ugeskrift for Læger.
Analysen er udarbejdet på baggrund af registeroplysninger om lønmodtagere samt Lægeforeningens egen medlemsundersøgelse fra 2023, hvor 2.807 læger indgik.
Det private er præget af deltid
Analysen viser også, at en stor del af lægerne, der arbejder på de private hospitaler, arbejder på deltid eller er ansat på konsulentbasis.
Ifølge analysen arbejdede omkring 60 procent af læger ansat på privathospitaler under 15 timer om ugen, mens 10 procent arbejdede 37 timer om ugen eller derover i 2022. For sygeplejersker og radiografer ses et lignende billede med udstrakt grad af deltidsbeskæftigelse.
Langt de fleste læger – 70 procent – har eller havde derfor typisk en samtidig ansættelse på et offentligt hospital, mens det gælder for ca. 45 procent af sygeplejerskerne.
I 2022 var der 700 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker og 350 fuldtidsbeskæftigede læger på de danske privathospitaler, hvilket dækker over knap 1.100 beskæftigede læger fordelt på forskellige ansættelsesvilkår.
Mange er plastikkirurger og ortopædkirurger
Der er dog stor forskel på, hvilke specialer der er repræsenteret på privathospitalerne, hvor især plastikkirurgi og ortopædisk kirurgi er repræsenteret.
Blandt respondenterne med speciale i plastikkirurgi og ortopædisk kirurgi har hhv. 66 procent og 56 procent arbejdet eller arbejdet på et privathospital. Herefter følger neurokirurgi, anæstesiologi og oto-rhino-laryngologi med hhv. 47 procent, 40 procent og 38 procent.
Ifølge lægerne i undersøgelsen, der er ansat både i det private og det offentlige, er der også stor forskel på arbejdsopgaverne. De angiver, at de har færre akutte og administrative opgaver samt færre komplicerede patienter på privathospitaler sammenlignet med på offentlige hospitaler. Omvendt angiver over halvdelen af lægerne, at de har flere fagligt interessante opgaver i offentligt regi.
Løn og work-life balance lokker
Det er især lønforhold, mulighed for indflydelse på eget arbejde, bedre work-life-balance og vagtforhold, der er blandt de vigtigste årsager til at arbejde på et privathospital, svarer de adspurgte læger.
Det understreges samtidig i analysen, at det sundhedsfaglige personale på privathospitalerne udgør en lille andel af det sundhedsfaglige personale i det samlede danske sygehusvæsen.
Læger ansat på privathospitaler udgør ca. 1,8 procent af lægerne i det danske sygehusvæsen i 2022, hvilket er en stigning sammenlignet med 1,5 procent i 2013. Sygeplejerskerne ansat på privathospitaler udgør ca. 2 procent af sygeplejerskerne i det danske sygehusvæsen i 2022.
Når samfundet slår kassen i – hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?
Se video fra webinaret om hvordan vi værdisætter fremtidens patientliv
Sundhedspolitisk Tidsskrift var 21. maj 2024 vært for et debatwebinar, hvor der blev sat fokus på de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når det offentlige skal prioritere, hvilke behandlinger der skal finansieres. Debatten om disse valg – og hvordan det påvirker den enkelte patients muligheder – står mellem sundhedsfaglige eksperter, patienter og politiske beslutningstagere.
Skal den private sektor i stigende grad træde til for at supplere det offentlige sundhedsvæsen, og hvilke konsekvenser kan det have for innovation og lige adgang til behandling? Hvad er prisen på et menneskeliv, og hvem skal bære ansvaret for at fastsætte den?
Se videoen her