“Der kan gå et par år, før patienterne får det her tilbud i det offentlige (...). Jeg mener, det er vigtigt at lægge pres på beslutningstagerne for hurtigt at godkende ny effektiv behandling, og det vil vi være med til at bidrage til,” siger Marius Normann.
Norsk privatlæge vil ikke vente – vil behandle straks med den nyeste kræftmedicin fra ASCO-kongressen i juni
Resultaterne fra tre studier præsenteret på årets ASCO-kongres var så gode, at en norsk kræftlæge fra en privat kræftklinik vil begynde at tilbyde de nye behandlinger til private kunder i sin klinik med det samme.
Da verdens største kræftkongres, ASCO, fandt sted i begyndelsen af juni 2024, var det med stor spænding for kræftlæger verden over. I år blev der præsenteret en række studier særligt inden for lungekræft og modermærkekræft, der var praksisændrende.
Og de behandlinger skal komme norske kræftpatienter til gode hurtigst muligt ifølge den norske onkolog Marius Normann, der arbejder på privatklinikken Kreftklinikken.
Det skriver det norske medie Health Talk.
“Der kan gå et par år, før patienterne får det her tilbud i det offentlige (...). Jeg mener, det er vigtigt at lægge pres på beslutningstagerne for hurtigt at godkende ny effektiv behandling, og det vil vi være med til at bidrage til,” siger Marius Normann til Health Talk.
Kommer lungekræft- og modermærkekræftpatienter til gode
Der er tale om mindst tre nye behandlinger, som den norske onkolog vil tilbyde efter de praksisændrende resultater blev præsenteret på ASCO-kongressen.
{snippet title="Tilmelding nyhedsbrev"}
“Hvis man har tilstrækkelige ressourcer eller sygesikring, ville jeg gå efter det her,” siger den norske kræftlæge til Health Talk.
På lungekræft-området er der tale om Imfinzi (durvalumab) til småcellet lungekræft, som i fase III-studiet ADRIATIC viste en signifikant overlevelsesfordel. Resultaterne var ifølge Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet praksisændrende.
”Det bør helt klart blive ny standard. Det er virkelig gode resultater, som bør ændre praksis, så det glæder vi os til at komme i gang med at bruge,” sagde han til Onkologisk Tidsskrift.
Samme flotte resultater viste fase III-studiet LAURA, der havde undersøgt Tagrisso (osimertinib) til ikke-småcellet lungekræft, der gav “uhørt flotte overlevelsesrater”.
For modermærkekræft handler det om kombinationsbehandling med Yervoy (ipilimumab) og Opdivo (nivolumab) til patienter med stadium III melanom, som viste en række fordele i fase III-studiet Nadina.
Læs mere om resultaterne fra ASCO i artiklen her:
Samme tendens i Danmark
Den norske onkolog præsenterer dermed en del af en tendens, hvor flere og flere patienter får behandlinger i det private. En af forklaringerne er, at de nye behandlinger sjældent automatisk kan tages i brug lige efter et studies resultater. Lægemiddelvirksomhederne skal først have grønt lys fra det europæiske lægemiddelagentur EMA, og i Danmark dernæst af Medicinrådet, hvilket kan være en langsommelig proces.
I Norge findes der dog to privatklinikker, Kreftklinikken og Aleris Kreftsenter, der tilbyder private kræftbehandlinger. I Danmark har privathospitalet Aros også tilbudt kræftpatienter at købe sig til behandling, som ikke var anbefalet af Medicinrådet.
Det var blandt andet tilfældet på brystkræftområdet, hvor flere patienter købte sig til Enhertu (T-DXd) på privathospitalet AROS i 2023, da Medicinrådet tidligere afviste behandlingen af hensyn til samfundsøkonomien, inden rådet godkendte behandlingen i april 2024.
Når samfundet slår kassen i – hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?
Se video fra webinaret om hvordan vi værdisætter fremtidens patientliv
Sundhedspolitisk Tidsskrift var 21. maj 2024 vært for et debatwebinar, hvor der blev sat fokus på de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når det offentlige skal prioritere, hvilke behandlinger der skal finansieres. Debatten om disse valg – og hvordan det påvirker den enkelte patients muligheder – står mellem sundhedsfaglige eksperter, patienter og politiske beslutningstagere.
Skal den private sektor i stigende grad træde til for at supplere det offentlige sundhedsvæsen, og hvilke konsekvenser kan det have for innovation og lige adgang til behandling? Hvad er prisen på et menneskeliv, og hvem skal bære ansvaret for at fastsætte den?
Se videoen her