Kræftlægernes formand formand: Penge skal ud af ligningen i dansk kræftbehandling

Privatbehandling af kræft skaber ulighed og har negative afsmitninger på det offentlige tilbud, mener formand  for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Malene Støchkel Frank. Hun mener, at der er behov for et opgør, inden konsekvenserne vokser.

Står det til Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), skal al kræftbehandling i Danmark foregå i det offentlige. 

Hovedargumentet er, at privatbehandling fremmer ulighed, siger Malene Støchkel Frank, der er overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital og formand for DSKO. 

”Ulighed er det, der bekymrer os allermest. Den opstår åbenlyst, når nogle kan købe sig til særlige behandlinger, mens andre hverken har økonomien til det eller ressourcerne til at tænke over, om der kunne være andre muligheder end det, de bliver tilbudt i det offentlige. Det skaber en skævvridning,” siger hun. 

DSKO sendte i 2022 et bekymringsbrev til Sundhedsstyrelsen, hvori de beskrev en række bekymringspunkter ved privatbehandling af kræft. Et initiativ, der opstod i kølvandet af, at flere og flere uhelbredeligt syge brystkræftpatienter selv betalte for behandling med medicinen Enhertu, der dengang ikke var godkendt af Medicinrådet. 

Ifølge Malene Støchkel Frank handler modstanden ikke om at forhindre enkelte patienter i at købe sig til en effektiv behandling, men om at højne standarden for alle.

Penge ud af ligningen 

Selvom privatbehandling ikke direkte trækker penge eller ressourcer ud af det offentlige, så mener Malene Støchkel Frank, at det sker indirekte, når eventuelle bivirkninger fra den private behandling skal håndteres i det offentlige system. Enten fordi de opstår uden for den private læges åbningstid, eller fordi bivirkningerne har en sværhedsgrad, der kræver det. 

Det betyder, at der trækkes på det offentliges ressourcer, som ellers kunne være brugt på patienterne, og lige så vigtigt ifølge Malene Støchkel Frankat, at sårbare patienter i nogle tilfælde lokkes af behandlinger, som giver flere bivirkninger end gode effekter.

”Jeg tror næsten ikke, der findes klinikere i Danmark, der ikke har oplevet, at deres patienter er kommet tilbage efter en behandling for eksempel i udlandet og har været dårligere, end da de tog afsted,” siger hun og forklarer, at det faktum, at der er penge involveret mellem læge og patient øger risikoen for overbehandling.

”Er det sundt, at der er penge mellem en selv og den kræftpatient, man skal behandle? Jeg tror, der er en risiko for, at det skaber et incitament for at tilbyde en behandling, man måske ikke burde have gjort, og derfor handler det om at tage penge ud af ligningen for at beskytte patienterne,” lyder det fra Malene Støchkel Frank.

Data går tabt

Som modstykke til den private behandling, mener Malene Støchkel Frank i stedet, at der bør satses mere på de eksperimentelle enheder, hvor mange patienter kan tilbydes behandling, når alle andre muligheder er udtømte. 

Her kan man samtidig høste en masse værdifulde data, som ellers går tabt, når patienterne ikke behandles i det offentlige. Og det er en af DSKO´s andre store bekymringer, når det kommer til strømningen mod de private aktører.

”Når patienterne køber sig til behandling i det private, bliver der ikke indsamlet data i tilstrækkeligt omfang, og det betyder et tab af erfaringer. Jeg tror næsten ikke, det kan understreges, hvor vigtig den viden er,” siger hun.  

Bliver værre i fremtiden

I dag findes der ingen opgørelser over, hvor meget bivirkningshåndtering efter private behandlinger fylder. Så hvor stort et problem udgør konsekvenserne af den private praksis overhovedet i dag? Er bekymringerne teoretiske eller allerede virkelighed? 

Malene Støchkel Frank er ikke i tvivl om, at problemet vil vokse i takt med den stigende tendens til at købe sig til private sundhedsydelser.

”Vi ved selv, hvor mange bivirkninger, nye behandlinger kan have, og det bruger vi mange ressourcer på i det offentlige. Samtidig ser vi et stigende antal kræftpatienter og formentlig også en retning imod mere privat onkologisk praksis,” siger hun og fortsætter:

 “Så det er vores bekymring, at der kommer et større og større ressourcetræk, og selvom vi i dag ikke mærker så meget til det i vores kliniske hverdag, så er jeg sikker på, at det vil ske i fremtiden. Desværre.”