”I takt med at folk er blevet rigere, er forventningerne til det offentlige system og velfærden også steget. Og her har det offentlige ikke kunne følge med i samme grad, og det har skabt en større efterspørgsel på og marked for private ydelser,” siger Jesper Brask Fischer.
PFA-chef: Vi er på vej mod en ny samfundsmodel
Der har aldrig været så mange danskere med en privat sundhedsforsikring, og det udfordrer den danske velfærdsmodel, lyder det fra PFA-chef Jesper Brask Fischer. Han peger på, at det private og det offentlige fremover bør supplere hinanden langt bedre.
Hurtigere udredning, behandlingsgaranti, helbredstjek og hurtigere læge-adgang.
Listen over fordele ved private sundhedsforsikringer kan synes tiltalende, hvilket har været med til, at de private sundhedsforsikringer er stormet frem de seneste år.
Det er dog en udfordring for den danske velfærdsmodel, hvor det offentlige traditionelt set har løftet den samlede opgave, når det kommer til sundheds- og velfærdsydelser, lyder det fra velfærds- og seniorchef i PFA Jesper Brask Fischer, der også har skrevet en bog på området.
“Vi befinder os i et skifte, hvor vi er på vej – eller allerede er, alt efter, hvordan man ser det – mod en ny samfundsmodel, hvor velfærds- og sundhedsydelser ikke kun er en opgave for det offentlige. Det er et skifte og stiller nye krav til, hvordan vi sikrer et sammenhængende sundhedssystem, hvor borgerne kan skifte mellem offentlige og private ordninger,” siger han.
Antallet af sundhedsforsikringer er steget støt siden 2003, hvor omkring 230.000 danskere havde en privat forsikring, mens antallet i dag er 2,7 mio. danskere som i dag har en – enten gennem deres arbejde eller privat. Et antal, der aldrig har været højere.
Vand finder vej
En af årsagerne til, at de private forsikringer er braget frem, er ifølge Jesper Brask Fischer, at folks forventninger er steget.
“I takt med at folk er blevet rigere, er forventningerne til det offentlige system og velfærden også steget. Og her har det offentlige ikke kunne følge med i samme grad, og det har skabt en større efterspørgsel på og marked for private ydelser,” siger han og fortsætter:
“Vand finder vej, og hvis folk ikke kan få det, de efterspørger i det offentlige, finder de andre steder.”
Det er ikke kun på sundhedsområdet, udviklingen går den private vej, forklarer Jesper Brask Fischer. 85 procent af danskerne betaler til sin egen pension hver måned, over to millioner danskere er forsikret mod tabt erhvervsevne, og hvert fjerde barn går på privatskole i stedet for den kommunale folkeskole.
Kan blive problematisk
Som de private sundhedsforsikringer fungerer i dag, er de ikke i direkte konkurrence med det offentlige, da deres opgaver er forskellige, lyder det fra Jesper Brask Fischer. Han peger eksempelvis på ydelser som kiropraktor, fysioterapi eller økonomisk tilskud til blandt andet tandpleje og briller som Sygeforsikring Danmark udbyder.
Det kan dog blive problematisk, hvis det private og det offentlige kommer i konkurrence med hinanden og tilbyder samme ydelser – eller de private forsikringer bliver for de få, der har råd.
“Det private og offentlige mix fungerer bedst, hvis de formår at supplere hinanden, men det kræver, at der er en fornuftig arbejdsdeling, som der eksempelvis er med arbejdsmarkedspensionen. Udfordringen på sundhedsområdet er, at det er et vanskeligere samspil end med pensionerne, og man kan derfor ikke fastsætte regler eller regulere ydelserne på samme måde,” siger han.
Sundhedsforsikringer udgør i dag to procent af den aktivitet, der er på sundhedsområdet. Derudover viser tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension, at forsikringer finansierede i 2022 sundhedsydelser til danskerne for 2,4 milliarder kroner i 2022. Til sammenligning finansierede det offentlige sundhedsydelser for 225,5 milliarder kroner samme år.
Kræftområdet er en større udfordring
Præcis hvordan et privat og offentligt mix af velfærd- og sundhedsydelser vil kunne fungere eller reguleres er også i høj grad også et politisk spørgsmål, siger Jesper Brask Fischer. Det gælder for eksempel, når det kommer til behandlinger, som ikke findes i det offentlige, men som kan købes i det private, som det er set på kræftområdet.
Det gælder blandt andet kræftpatienter, som har købt sig til dyre behandlinger på privathospitaler, da behandlingerne ikke var anbefalet af Medicinrådet blandt andet på grund af prisen.
“Der er ingen tvivl om, at det kommer til at blive en større udfordring i fremtiden, fordi det offentlige er udfordret samtidig med, at folks forventninger stiger – og her kan mulighederne i det private, være med til at aflaste det offentlige system,” siger Jesper Brask Fischer og fortsætter:
“I sidste ende handler det om, hvordan vi indretter samfundsmodellen, så vi sikrer effektive behandlinger til så mange som muligt, og derfor skal vi løbende se på, hvordan modellen bedst indrettes.”
Når samfundet slår kassen i – hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?
Se video fra webinaret om hvordan vi værdisætter fremtidens patientliv
Sundhedspolitisk Tidsskrift var 21. maj 2024 vært for et debatwebinar, hvor der blev sat fokus på de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når det offentlige skal prioritere, hvilke behandlinger der skal finansieres. Debatten om disse valg – og hvordan det påvirker den enkelte patients muligheder – står mellem sundhedsfaglige eksperter, patienter og politiske beslutningstagere.
Skal den private sektor i stigende grad træde til for at supplere det offentlige sundhedsvæsen, og hvilke konsekvenser kan det have for innovation og lige adgang til behandling? Hvad er prisen på et menneskeliv, og hvem skal bære ansvaret for at fastsætte den?
Se videoen her