
"Hvis en læge ikke får lov til at ordinere den behandling, som hun vurderer, patienten har brug for, så skal der være en handlingsplan. Hvordan kommer patienterne videre," mener Rita Christensen fra LyLe, patientforeningen for lymfekræft.
Patientforening: Et afslag efter det 7. princip bør udløse en handlingsplan
Når en læge får nej til at ordinere efter det 7. princip, så skal det følges op med en handlingsplan. Ellers lader man patienten og lægen i stikken, siger Rita Christensen fra patientforeningen LyLe, som også mener, at Medicinrådet går glip af værdifuld viden, når de ikke samarbejder tættere med patientforeningerne.
”Jeg synes ikke, det 7. princip bliver brugt rigtigt. Hvis en læge ikke får lov til at ordinere den behandling, som hun vurderer, patienten har brug for, så skal der være en handlingsplan. Hvordan kommer patienterne videre, når der ikke er mere? Vi går i stå her. Hvordan kan vi gøre det bedre,” siger Rita Christensen fra LyLe, patientforeningen for lymfekræft, som var med, da Sundhedspolitisk Tidsskrift 1. februar holdt første del af webinaret med titlen ´Det syvende princip: Fungerer det i praksis?’
Det 7. princip
Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små
patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.
Kilde: Princippapir om prioritering for sygehuslægemidler, Sundheds- og Ældreministeriet, 31. marts 2016
”Når lægerne siger, at de søger og får afslag, så er det ofte, fordi der mangler mere evidens. Men der er ikke ret meget evidens, når det er en sjælden sygdom som for eksempel nogle former for lymfekræft, hvor der måske kun er 10 patienter om året, der får den diagnose i Danmark. Så for de sjældne sygdomme bliver det meget sværere at få gennemtrumfet noget. Hvordan skal lægerne søge, når man ikke får råd og vejledning til, hvad man så skal gøre? Hvis svaret bare er ’mere data’ – hvad gør man så, når der ikke er mere data, fordi det er sådan en sjælden sygdom,” forklarer formanden for LyLe, der undrer sig over, at man ikke skeler til vores nabolande.
Lad tvivlen komme patienten til gode
En måde at få mere dansk data kunne ifølge Rita Christensen være, at vi gjorde lige som i Tyskland:
”I Tyskland tager de ny medicin ind på markedet, så snart EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, har godkendt det, og så evaluerer man det efter et år på markedet. Så har de deres egne data til at vurdere det, og er resultaterne ikke som forventet, så tager de det af markedet igen. Men i Danmark gør vi det omvendt og afviser det data, der allerede er, og hvor skal vi så få data fra? Det betyder for eksempel, at vi ikke har haft CAR-T i fire år, hvor man har haft det i andre lande,” forklarer hun.













