Eneste kommissionsmedlem med daglig patientkontakt: Her er hans bud på både udfordringer og løsninger

Som medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission kommer praktiserende læge Mogens Vestergaard til at sætte sit aftryk på fremtidens sundhedsvæsen. Han har selv konkrete bud på både udfordringer og løsninger, men holder fast i, at hans vigtigste opgave bliver at bære viden ind fra hele almensektoren.

"Det må du undskylde. Det er bare, fordi jeg står ude i haven og gemmer mig for min kone, som tror, jeg rydder op.”

Sådan siger praktiserende læge og medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission, Mogens Vestergaard, da noget med en vedhæftet fil i en mail til journalisten sendt fra mobiltelefonen glipper. Indholdet i mailen vender vi tilbage til senere. 

Og Mogens Vestergaard har nok at se til. Kommissionen, der blev nedsat i foråret, har fået et år – frem til foråret 2024 – til at udvikle fordomsfrie bud på, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres i fremtiden, så de har et stort arbejde foran sig, lader den tidligere professor på Aarhus Universitet forstå. Men bortset fra travlhed, så fremstår Mogens Vestergaard både rolig, tjekket og fuld af optimistisk overskud. 

Godt for den enkelte patient

”Det er en stærk kommission, og jeg må sige, at det er interessant, at man har sammensat den på grund af folks særlige kompetencer snarere end ud fra nogle givne kasketter. Det er ikke parterne, der er taget ind. Det er folk, som kan tale frit uden at skulle spørge baglandet,” siger Mogens Vestergaard.

Og så skynder han sig at understrege, at hvad der foregår på møderne er hemmeligstemplet, indtil der kommer en rapport. Dermed bliver de perspektiver og visioner, han bidrager med i dette interview, ikke kommissionens, men hans egne. Dem fortæller han til gengæld gerne om.

”Der har været en tilbøjelighed til, at systemet har knopskudt ud fra dets egne motiver. Det har fået lov at udvikle sig uden en samlet overordnet ledelse, som har taget ansvar for hele forløbet. Så en af mine vi­sioner er, at vi skal have lavet en ledelse, der i langt højere grad stimulerer til, at vi tænker i patientforløb og i, hvordan det bliver godt for den enkelte patient,” siger han.

Mogens Vestergaard er det eneste af kommissionens medlemmer, som har daglig patientkontakt, og man mærker tydeligt, hvordan netop dét danner en fælles klangbund i flere af hans pointer.

Gode overleveringer

”Jeg er overbevist om, at nærhed, kontinuitet og tilgængelighed spiller en afgørende rolle for patienter i almindelighed og sårbare patienter i særdeleshed. Forskning viser faktisk, at kontinuitet i behandlerrelation er et effektivt redskab til at forebygge lægevagtforbrug, indlæggelser og dødelighed. Vi skal derfor værne om strukturer, som sikrer kontinuitet i både sundhedsvæsen og kommunal hjemmepleje,” siger Mogens Vestergaard. 

Et tredje område, han fremhæver som et vigtigt mål at sigte efter, handler om sammenhængen mellem sektorer.

”Hver gang, en patient henvender sig, skal vi tænke på, hvordan vi skaber et godt forløb. Der skal være gode overgange mellem de forskellige instanser, så når det er nødvendigt at flytte sig mellem forskellige sundhedsudbydere, er det vigtigt med gode overleveringer. De fleste borgere kan sagtens klare sektorovergange, men andre skal have en håndholdt indsats. Det er ofte i sektorovergangene, at fejlene sker,” siger han.

Tre store opgaver

Hvis vi vender os fra de overordnede træk i Mogens Vestergaards visioner for sundhedsvæsenet og ser på nogle af de mere akutte problemer, kommissionen skal løse, nævner han tre store temaer. Han understreger, at det ikke er en prioriteret eller komplet liste, men kan ses som eksempler på væsentlige spørgsmål, som kræver gode svar, når sundhedsvæsenet skal omstruktureres.

• Hvordan får vi en almen praksis, der i forvejen er presset, til at levere mere end den allerede gør i forvejen? 
• Hvordan sikrer vi en bedre lighed i sundhedsvæsenet – hvordan undgår vi for eksempel, at de områder, der har flest sundhedsfaglige problemer, samtidig er dem, der har færrest sundhedsfaglige resurser? 
• Hvordan knækker vi den nød, at vi mangler læger og sygeplejersker, og at der er store geografiske forskelle?

En presset sektor skal yde mere

Mogens Vestergaard gennemgår de tre temaer ét for ét og begynder med den åbenlyse problematik, der ligger i at få en sektor, der allerede er under hårdt pres, til at yde endnu mere.

”Et redskab til, at sundhedsvæsnet kan magte de opgaver, vi står overfor, er, at det nære sundhedsvæsen skal løse flere opgaver. Det er en bunden opgave, og det er meget fornuftigt,” siger Mogens Vestergaard. Problemet er bare, fortsætter han, at det nære sundhedsvæsen allerede er presset.

”Vi har mange kolleger, som er stressede og udbrændte. Mange er så udbrændte, at de stopper som praktiserende læger og nogle endog som læger. Så hvordan indfries et helt reelt ønske om, at der skal leveres mere af nogen, der i forvejen har for meget?” spørger han. Han medgiver, at der ikke findes nemme svar, men han ser selve dét, at han som praktiserende læge er med i kommissionen som en anerkendelse både af faget og af vigtigheden af, at nu skal udfordringerne i den almene sektor tages alvorligt. Der skal lyttes, og der skal handles. 

”Vi skal have luget ud i opgaver, som ikke flytter sundhed, og vi skal lave en struktur, der skaber sammenhæng og samarbejde mellem sektorer og mellem klinikker. Hvis man kan styrke klyngesamarbejdet, sådan at de kan løfte nogle opgaver, kunne det være en spændende mulighed. Det vil bidrage til, at man løser det i fællesskab og ikke belaster den enkelte klinik så meget,” siger Mogens Vestergaard og henviser til gode erfaringer med tilgangen fra Skotland og England. En af vejene til en bedre struktur kommer gennem nytænkning af ledelsen. 

”Regionerne har indtil videre haft fokus på at drive sygehusvæsenet, og det har de været dygtige til. Det er blevet effektivt og velfungerende. Men man har ikke haft øje for udvikling af det nære sundhedsvæsen. Det er en af de ting, man skal til at ændre på nu,” siger Mogens Vestergaard.

Væk med omvendt omsorgslov

Efter en årrække som professor i almen medicin på Aarhus Universitet valgte Mogens Vestergaard at træde ind i den føromtalte praksis, Lægefællesskabet i Grenå. Klinikken ligger i et socialt belastet område, som var tæt på slet ikke at være lægedækket. Hvis der er én ting, den 55-årige læge i særlig grad brænder for at gøre noget ved, er det, at det sundhedsvæsen, han ellers ikke tøver med at rose, har en markant social slagside. Temaet er nævnt i opdraget til Sundhedsstrukturkommissionen, og for Mogens Vestergaard giver det en helt særlig motivation for at deltage i arbejdet.

”Der er meget stor forskel på, hvor komplekse patienter de enkelte klinikker har. Men uanset, om man arbejder på Lolland, i Gellerup eller i Hellerup, er det normtallet 1.600. Vi er nødt til at blive bedre til at differentiere den indsats, der bliver givet. Vi skal udvikle nye arbejdsmetoder, som sikrer, at borgere med gode sundhedskompetencer kan få behandlingstilbud af høj kvalitet uden at trække så mange ressourcer på sundhedsvæsnet. Vi skal forpligte os til at give mere til dem med størst behov,” siger Mogens Vestergaard. Dermed er vi tilbage ved den mail, han anså for at være så vigtig, at han gemte sig i haven og videresendte den fra mobilen. Mailen handlede om projektet Deep End Denmark, som er en konkret og gennemprøvet erfaring fra udlandet, som han allerede arbejder med, men som han nu også vil tage med sig ind i kommissionen. 

”Det overordnede formål med Deep End Denmark er at skabe mere lighed i sundhed for borgere og bedre trivsel for praktiserende læger i belastede områder i Danmark. Der skal etableres et samlet netværk og en række regionalt forankrede netværksgrupper af læger, som deler erfaringer og udvikler gode løsninger for læger i disse belastede områder,” siger Mogens Vestergaard.

Netværket sammensættes ud fra en rangordning af læger i Danmark og består af de 100 klinikker med flest patienter med lav socioøkonomisk status.

”Vi ser dem som en gruppe af eksperter i dét og inviterer dem til at deltage i et netværk, hvor de kan erfaringsudveksle. De kan selv tage idéerne og de gode erfaringer med hjem, og vi har en forskningsgruppe, som kvalificerer dem og publicerer dem, så de når ud til alle læger. Det rummer nogle enorme muligheder, og vi har set fra Skotland, hvor projektet startede, hvordan det har givet masser af energi og viden til arbejdet,” siger Mogens Vestergaard.

Idéen bygger på det, man kalder den omvendte omsorgslov, som lyder, at i de områder, hvor der er flest sundhedsfaglige udfordringer, er der også færrest sundhedsfaglige ressourser.

”Jeg ser det som en bunden opgave at gøre noget ved det,” siger Mogens Vestergaard.

Få læger til mange patienter

Den sidste udfordring handler om det enkle, men svære forhold, at der er for få praktiserende læger. Der er kort sagt for meget arbejde til for få personer.

”Vi skal have øget antallet af praktiserende læger, og vi skal have fordelt dem hensigtsmæssigt, sådan at vi kan rekruttere ud til de områder, der har for få,” siger Mogens Vestergaard. Han ser det som tæt på uundgåeligt, at de vil komme til at diskutere løsninger på det i kommissionen, og han har da også et bud på, hvilken retning diskussionen kan tage.

”Mine kolleger på sygehusene er blevet rigtig mange flere, men de har også mere travlt end nogensinde før. Det er et paradoks, og det kan næppe løses ved at ansætte flere i sygehusvæsenet. Det skal løses ved at gøre det nære sundhedsvæsen stærkere,” siger Mogens Vestergaard.

I dag afslutter almen praksis omtrent 90 procent af patientkontakterne selv, og 10 procent henvises til det specialiserede sundhedsvæsen. Hvis tallet kan løftes til 95 procent, vil det halvere antallet af henvisninger, hvilket vil have stor betydning for sygehusene, og det ser Mogens Vestergaard som et meget centralt værktøj:

”Vi kan aflaste kollegerne på sygehusene meget ved at gøre almen praksis og kommuner stærkere til at løse opgaverne selv. Det er jeg ikke sikker på, at man har tilstrækkeligt øje for i sygehusvæsenet, som snarere tænker, at travlhed må løses med flere ansatte i egne siloer. Men hvis man accepterer min præmis, har man en lang række gode værktøjer til at løse problemet.”

Vejen til det går ifølge Mogens Vestergaard via skabelsen af et fælles incitament til at løse opgaverne hensigtsmæssigt.

”Hvis kommuner, sygehuse og almen praksis i fællesskab bliver ansvarlige for patienter i deres optageområde, får vi et fælles incitament til at løse det bedst, billigst og mest hensigtsmæssigt. Lige nu har vi et siloopdelt system, hvor man tænker på, hvordan det bliver bedst for ens egen silo. I stedet skal vi tænke på, hvordan det er bedst for vores fælles population,” siger Mogens Vestergaard og vender tilbage til sin indledende bemærkning om systemets knopskydninger og fraværet af en samlet, overordnet ledelse.

”Vi skal have lavet en ledelse, der stimulerer til, at vi tænker i patientforløb og i, hvordan det er godt for den enkelte patient. Størstedelen af mine patienter er helst fri for at bruge tid på sygehuset. De vil helst være hjemme,” siger han og forklarer, at vi for eksempel skal sikre, at ældre borgere kan få en indsats af højeste sundhedsfaglige standard på plejehjem og på de såkaldte ’midlertidige sengepladser.’ 

”Vi skal forebygge indlæggelser, som vi ved forringer deres funktionsniveau, sænker deres livskvalitet og øger risikoen for delir. Det kræver, at sygepleje, plejecenterlæger, geriatere, gerontopsykiatere og rehabiliteringsteams har de nødvendige ressourcer og kompetencer,” siger Mogens Vestergaard. Det har de nemlig ikke i dag, og det betyder både, at mange ældre borgere får en dårlig indsats, og at samfundet bruger for mange penge. 

”Indlæggelser er ofte dyre, ineffektive og uhensigtsmæssige for disse borgere, og en massiv investering her vil derfor både skabe bedre kvalitet og reducere de samlede udgifter,” siger han og anbefaler, at vi arbejder efter LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostnings Niveau) og sikrer, at vi leverer høj kvalitet, men at vi gør det der, hvor det er billigst for systemet. Han fastslår i samme åndedrag, at selvom kommissionen har et stort arbejde foran sig, synes han grundlæggende, at vi står et godt sted.

”Vi har nogle systemer, der fungerer godt hver især, så det handler mest af alt om at skabe bedre sammenhæng. Samarbejde skal med som en helt central præmis, og det skal også være et parameter, når vi rekrutterer. Når vi ansætter ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, skal det være på høj faglighed, men også på evnen til at samarbejde,” siger Mogens Vestergaard.

En fordomsfri diskussion

En indstilling, der skinner klart igennem, når man taler med Mogens Vestergaard, er, at gode løsninger opstår, når man arbejder sammen. Vi skal lytte, før vi udvikler nye modeller. Han ser da også kommissionens ni medlemmer som facilitatorer af en proces snarere end som nogen, der skal sidde sammen om et mødebord og selv opfinde en ny og bedre struktur for sundhedsvæsenet. 

”Vi har en forpligtelse til at høre alle dem, der ved noget om det. Så vi skal ikke lave det hele, men sikre, at der sker noget, og det er blandt andet ved at invitere andre til at komme med deres syn på tingene og med deres idéer og erfaringer. Jeg siger til alle, jeg taler med, at min mail og telefon altid står åben, hvis nogen har lyst til at komme med gode råd,” siger Mogens Vestergaard og roser endnu en gang sammensætningen af kommissionen, som det synes umuligt at få ham til at antyde en kritisk vinkel på.

”Der skal jo gerne være nogle faglige diskussioner, men jeg fornemmer, at stemningen er særdeles god, og at der er en meget løsningsorienteret tilgang. Vi har fået som opdrag, at det skal være en fordomsfri diskussion, og det tror jeg, at der kommer til at være. Jeg tror ikke, at det kommer til korporlige slagsmål. Det bliver i en konstruktiv og effektiv proces. Vi har jo også ekstremt travlt – det er en stor opgave på kort tid,” siger Mogens Ves­tergaard, før han runder af med at gentage sin opfordring til de praktiserende læger om at skrive til ham.

”Der er så meget viden ude hos de praktiserende læger, som vi har brug for at få bragt ind i kommissionen. Det er jeg meget nysgerrig efter,” siger han. 

Relaterede artikler

Mogens Vestergaards blå bog

• Mogens Vestergaard er, udover at være medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, formand for Behandlingsrådets fagudvalg for ulighed i somatisk behandling af psykiatriske patienter
• Han skrev diplomopgave i medicinsk forskning i 1996, blev ph.d. i epidemiologi i 2002, speciallæge i almen medicin i 2008, professor i almen medicin i 2011 og medejer af Lægefællesskabet i 2017. Han har skrevet mere end 180 videnskabelige artikler og har holdt adskillige foredrag i ind- og udland om multisygdom og social ulighed, ligesom han har undervist i mange år på medicinstudiet i klinisk epidemiologi og almen medicin
• Før han blev udpeget som medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, havde han igangsat projektet Deep End Denmark. Det er et netværk bestående af de 100 almene praksisser i Danmark, som har flest patienter med lav socioøkonomisk status
• Han er født i 1967 og opvokset i Vestjylland og er gift med Jette Ahrensberg, som er speciallæge i almen medicin og akut medicin. Sammen har de tre børn og bor i Hinnerup

Om Deep End Denmark

• Formålet med Deep End Denmark er at skabe mere lighed i sundhed for borgere og bedre trivsel for praktiserende læger i belastede områder i Danmark
• Deep End Denmark etablerer et samlet netværk og en række regionalt forankrede netværksgrupper af læger, som deler erfaringer og udvikler gode løsninger for læger i belastede områder
• Vidensdelingen understøttes af et forskningsteam, som skal videreudvikle de ideer og løsningsforslag, der bringes op i grupperne og stille dem til rådighed for kolleger i hele landet
• Projektet er støttet af Fonden for almen praksis, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse og laves i samarbejde mellem PLO-efteruddannelse, Forskningsenheden for almen praksis og Praksispiloterne. Deltagerne er sikret kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og gratis mødedeltagelse

Fakta: 

Input til sundhedsstrukturkommissionen

Sundhedsstrukturkommissionen har flere kanaler til input og søger at dække bredt i sit optag af viden. Herunder bl.a. via:

Følgegruppe

En følgegruppe på 15 organisationer inddrages løbende i kommissionens arbejde. Organisationerne tæller bl.a. Danske Patienter, Danske Regioner, KL, FOA, Dansk Sygeplejeråd, SIND, Ældresagen og PLO.

Åben Postkasse

Kommissionen har en åben postkasse, hvor de modtager input fra forskellige organisationer. Input offentliggøres løbende. I skrivende stund er der blandt andet kommet input fra Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner, Rehabiliteringsforum Danmark, Gigtforeningen og Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser.

Besøg hos praktikere

Kommissionen tager på inspirationsbesøg hos praktikere på forskellige områder i sundhedsvæsenet. De har blandt andet besøgt Københavns Kommune, e-Hospitalet i Næstved og Sygehus Lillebælt i Kolding.

Borgermøder

Der indsamles historier fra borgere via borgermøder, blandt andet for at få førstehåndsberetninger om problemer med sektorovergange.

Morning talks

En bred vifte af eksperter inviteres til morning talks, hvor de bidrager med input. Kommissionen har i skrivende stund haft besøg af Torben K. Hollmann, Centerchef Sundhed og Ældre, Næstved kommune, Helen Kæstel, Sygeplejechef, Aalborg Kommune, Senior og Omsorg, Leif Vestergaard Pedersen, formand for Honorarstrukturrådet for almen praksis og Peter Mogensen, direktør Kraka og Kraka Advisory.

Sundhedstopmøde

I december inviteres til sundhedstopmøde med faglige selskaber, praktikere, eksperter og andre.

Følgende har indtil videre sendt input til Åben Postkasse:

• Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner
• Rehabiliteringsforum Danmark
• Gigtforeningen
• Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser
• Lev – Livet med Udviklingshandicap
• Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, DASYS Forskningsråd og Faglig Selskab for Sygeplejersker, der arbejder med Udvikling og Forskning