Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi er ikke så naive, at vi tror, vi kan lave en løsning, der tilfredsstiller alle"

INTERVIEW: Sundhedsstrukturkommissionen arbejder med en hidtil uset bredde i inddragelsen af forskellige interessentgrupper. Ifølge kommissionsformand Jesper Fisker er ønsket om at lytte bredt oprigtigt, men han erkender samtidig, at det bliver umuligt ikke at efterlade nogen parter skuffede.

For et halvt år siden annoncerede regeringen, at der skulle tages fat om roden på sundhedsvæsenets problemer med ventetid, manglende hænder og store geografiske forskelle på behandlingstilbud. De nedsatte en sundhedsstrukturkommission, som fordomsfrit skulle opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet.

Det kræver ikke mange minutter på Strukturkommissionens hjemmeside at se, at der er et stort fokus på inddragelse af diverse interessenter. Ud over en følgegruppe tager de på tur rundt i landet, holder borgermøder, har en åben digital postkasse og flere andre ting.

Fakta

Sundhedsstrukturkommission skal "udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er mere nært og bæredygtigt."

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25.

Vi har talt med kommissionsformand Jesper Fisker om fordele og udfordringer ved kommissionens inddragende arbejdsform og hans forventninger til resultaterne indtil nu.

”Vi er ikke en partskommission”

Set udefra forekommer I meget – måske hidtil uset – åbne og informationssøgende i jeres tilgang til både praktikere, patienter, borgere, eksperter og andre. Kan du genkende den opfattelse?

”Ja, og jeg glad for, hvis det er opfattelsen, for det er for det første en del af kommissoriet, at vi skal være det, og det er en helt bevidst strategi fra kommissionens side, at vi gerne vil være så åbne og inddragende som muligt.”

 

29. juni besøgte formand for Sundhedsstrukturkommissionen Jesper Fisker og medlem af kommissionen Jakob Kjellberg Københavns Kommune og så blandt andet Center for Rehabilitering og Akutpleje. Med på besøget var sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

 

Hvordan har samtalen om det været omkring kommissionsbordet?

”Der er stor tilfredshed med, at den del af kommissoriet fylder så meget. Det gælder også opgaven med at understøtte den offentlige debat og have direkte dialog med andre aktører. Vi har været glade for det, fordi det er sådan, vi gerne vil arbejde, men også, fordi temaet – fremtidens sundhedsvæsen – er noget, mange har en helt rimelig interesse for.”

”Man skal også huske, at vi er ikke en partskommission. Vi repræsenterer ikke – som mange andre – noget, hvor medlemmerne er udpeget af organisationer. Det stiller større krav til, at vi skal inddrage, og det betyder nok, at vi måske er endnu mere opmærksomme end andre kommissioner på, at parterne bliver inddraget og hørt.”

Er det ligefrem en fordel at slippe for at være bundet på den måde?

”Det er svært at svare på, hvad ræsonnementet har været for at nedsætte kommissionen på den måde, men jeg synes, det er en kommission, som har meget dygtige folk, som har haft udkigsposter fra forskellige steder. Så jeg synes, den er klogt sammensat, det er dygtige kolleger, men det er også sådan, at når man samler ni mennesker, vil der altid være meget mere viden udenfor bordet end ved bordet. Så det er vores opgave at sikre, at folk bliver hørt, så vi bliver så kloge på tingene som muligt.”

Seks hovedspor – uden omkørsel til Sovjet

Hvordan har I udvalgt og prioriteret de interessenter, I inddrager?

”Vi har fulgt seks hovedspor.” 

”For det første en følgegruppe som følger arbejdet tæt undervejs. Her sidder nogle af dem – om ikke alle, som vi syntes havde en særlig berettigelse til at sidde med undervejs, så vi kunne høre dem. Det er en anerkendelse af, at de har en helt rimelig interesse og forventning i at blive inddraget.

For det andet holder vi bilaterale ’kaffemøder’ med udvalgte interessenter omkring særlige problemstillinger. Enten på vores eller deres initiativ.

For det tredje tager vi på inspirationsbesøg forskellige steder ud fra en erkendelse af, at der findes gode idéer i det danske sundhedsvæsen, som ikke altid deles. Ofte er det sådan, at når man spørger, hvorfor man ikke gør noget i hele landet, peges der på strukturelle barrierer, og dem skal vi jo så prøve at rydde af vejen."

 

Sundhedsstrukturkommissionen besøgte den 18. august 2023 Sygehus Lillebælt i Kolding for at høre mere om deres samarbejde på tværs af sektorer. Her blev kommissionen klogere på sygehusets samarbejde med akutsygeplejen og almen praksis med henblik på at forebygge, at borgere unødigt indlægges på sygehuset.

 

Fornemmer I, at I mødes ærligt? Eller kan det nogle gange, sagt med et glimt i øjet, minde om disse her lidt berygtede rundvisninger i gamle dages Sovjet, hvor man kun fik lov at se alt det, der fungerede, og som ledelsen var stolte af?

”Det er svært for mig at vurdere, om man også gør det, men jeg kan i hvert fald se, at vi får en masse inspiration. Vi har jo også mulighed for at stille spørgsmål. Der er både ledelse og praktikere med, og indtil videre synes jeg faktisk, at det virker til, at vi har fået ærlige meldinger. Jeg tror, der er en erkendelse af, at vi er kommet for at blive klogere. Selvfølgelig viser man også pæne ting frem, og dem vil vi jo også gerne se, men det er altså ikke kun glansbilleder.

Men hvis jeg skal gå videre, så er den fjerde ting, vi gør, at afholde borgermøder, hvor borgere/patienter mødes i strukturerede forløb. Her ser vi på, hvad der er allervigtigst for patienterne og borgerne og giver dem en direkte stemme. Det er der kommet meget fine betragtninger ud af. Den første opsummering viser, at der er en generelt positiv vurdering af sundhedsvæsenet, og at der, hvor det halter mest, er i forbindelse med sammenhæng. Der er en gruppe patienter, som har mange forskellige kontakter på flere hospitalsafdelinger, hos den praktiserende læge, hos kommunen og så videre. F.eks. patienter med kronisk sygdom eller multisygdom. Når man får billede af det, kan man godt forstå, at det med sammenhæng bliver afgørende.

”De sidste to ting, vi gør, er henholdsvis morning talks og et sundhedstopmøde. Til morning talks mødes vi for eksempel om mandagen med en gæst, der kan fortælle om erfaringer og synspunkter. Så det giver en times dialog og har vist sig at være en rigtig god mulighed. Til sidst er der så sundhedstopmødet, hvor vi samler godt 200 mennesker med interesse i sundhedsområdet til et halvdagsmøde.”

 

Sundhedsstrukturkommissionen besøgte den 19. september 2023 Thisted for at høre mere om lægedækning i området og klyngesamarbejdet mellem kommuner, regionen og de praktiserende læger.

 

Ikke alle kan blive tilfredse

I kommer bredt rundt, og der er mange interesser at forene. Danske Patienter er for eksempel kommet med 15 input, hvor et af dem er, at sundhedsloven skal ændres, så patienters ret til inddragelse i valg af behandling og tilrettelæggelse af forløb indgår. Patientrettigheder indgår også i kommissoriet. Hvordan afvejer I det i forhold til Robusthedskommissionens – måske lidt forsigtige, men alligevel umisforståelige – opfordring til at se mere pragmatisk på patientrettigheder?

”Det er ikke let at navigere i. Og du kan bruge samme problemstilling på stort set alle andre. Der vil være løsninger, som skiller vandene. Nogle vil synes, at noget er en god ide, som andre vil synes er en dårlig ide. Jeg har ikke forventninger om, at alle vil synes, at vi kommer og har løst sundhedsvæsenets gåde. Var det så let, havde vi gjort det for mange år siden.

Så det første svar er, at der er mange holdninger, og vi skal navigere imellem dem, og vi kommer ikke til at stille alle tilfredse med vores rapport.

Kommissionens medlemmer 

Formand: Jesper Fisker, Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, og bl.a. tidligere departementschef, tidligere Adm. direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi, VIVE

Peter Bjerre Mortensen, Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Dorthe Gylling Crüger, tidligere koncerndirektør, Region Hovedstaden

Sidsel Vinge, konsulent og tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune

Mogens Vestergaard, ph.d., praktiserende læge og seniorforsker ved Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus og Lægefællesskabet Grenå 

Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark

Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk

Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges teknik-naturvidenskablige Universitet

Det andet svar er, at der ikke er nogen løsninger, der løser alle problemer. Så vi må koncentrere os om de største, og det handler om det nære sundhedsvæsens samarbejde med sygehusvæsenet. Men det er klart, at når man forsøger at løse snitflader et sted, skaber man nye snitflader, som også kan være svære. Vi er ikke så naive, at vi tror, vi kan lave en løsning, der tilfredsstiller alle, men vi skal løse en række problemer uden at ulemperne bliver for større.”

Begrænset fokus på medicin

Igen i forhold til patienterne, måske mest udtalt på kræftområdet, så har de, naturligt nok, meget ofte fokus på medicin – mere, dyrere og så videre – kan I som strukturkommission forholde jer til sådan et ønske?

”Vi kommer ikke som strukturkommission til at blande os i sagsbehandling i Medicinrådet. Det vil vi hver især i kommissionen formentlig have holdninger til, og det vil jeg jo også som er direktør i Kræftens Bekæmpelse. Men så langt ned i detaljen kommer vi næppe, ud over så vidt som det måtte hænge sammen med den overordnede struktur, som det ligger indenfor. Men også her må jeg sige, at vi er klogere om et halvt års tid.”

Teknologi vil spille en vigtig rolle

I har besøgt eHospitalet i Næstved, så I kigger også på teknologi. I hvor høj grad er potentialet i kunstig intelligens med i jeres overvejelser?

”Hele AI- og teknologiudviklingen er et væsentligt tema. Både konkret – hvad er det for områder, vi skal bruge teknologien på – men også beslutningsprocesser om teknologi. Træffer vi for eksempel beslutninger om digitale projekter det rigtige sted? Hvordan sikrer vi gode vilkår for skalering i den forstand, at teknologierne kan tale med hinanden på tværs i hele den grundlæggende infrastruktur.

Det hænger sammen med udgangspunktet, som er, at vi ikke kan rekruttere os ud af problemerne. Så i hele presset fra flere patienter spiller teknologi en væsentlig rolle og er noget, vi kommer til at bruge rigtig meget tid på."

Nogle af de læger, der arbejder med AI, er skeptiske overfor regeringens overordnede datasundhedsplan. Adgangen til data opleves i visse situationer som en stor begrænsning. Er I opmærksomme på nogle af problematikkerne omkring det?

”Vi kommer til at røre ved det i forbindelse med at organisere digitale løsninger. For det er jo rigtigt, at vi har meget gode grunddata, men at vi ikke altid er dygtige nok til at anvende dem, og at rammerne også nogle gange vanskelige. Det fylder ikke rigtig meget i kommissoriet, men vi kommer til at se på det, om vi bruger data godt nok, og hvordan vi gør det klogest.” 

 

7. august 2023 besøgte formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker, og medlem af kommissionen, Marie Paldam Folker, e-Hospitalet i Næstved. Med på besøget var indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).  

 

Få overraskelser

Kan du pege på én indsigt – eller ét input, der i særlig grad har overrasket jer?

”Jeg ved ikke, om det har overrasket, men vi blev hurtigt enige om, at efter mange års succes med at opbygge det specialiserede er den store opgave nu at få etableret det nære sundhedsvæsen. Her skal vi arbejde med bedre at sikre, at ressourcerne i størst mulig grad går til dem, der har behovet, og undgå at bruge ressourcer på dem, der ikke har. Hvis vi ikke kan håndtere den udfordring i et nært sundhedsvæsen, der hænger sammen fagligt, organisatorisk og økonomisk, bliver det hele svært.”

Optimismen er mere end intakt

Helt ærligt: Vidste I godt det hele i forvejen?

”Nej, det gjorde vi ikke. Og nu har vi også mulighed for at lave flere analyser. Men nogle af de grundlæggende udfordringer med flere ældre, flere kronikere og flere med multisygdom er en udvikling, vi har vidst var på vej. Det med manglen på medarbejdere står også endnu mere klart nu, end det gjorde før, og det samme gælder ulighed. Vi har kendt til det, men billedet bliver skarpere, når vi arbejder os mere ind i det og får en beskrivelse af, hvordan det ytrer sig geografisk og socialt. Vinklen med at grave dybere og være tvunget til at forholde sig til de strukturelle rammer er vores, og den synes jeg er vigtig.”

Det er ikke første gang, der nedsættes en kommission, der skal forbedre tingene. Jeg har dog hørt fra flere, at forventningerne denne gang er høje. I hvilken grad tror du på, at I får skabt ægte strukturelle forandringer?

”Hvis jeg ikke troede på det, havde jeg ikke takket ja til at sidde i kommissionen. Så det tror jeg på. Jeg synes også, at den måde, den er præsenteret på, og den politiske vægt bag den er over gennemsnittet. Jeg har været med i mange år og været med til at søsætte mange kommissioner, og det er sjældent, at det sker med så stor en politisk opbakning og så bred en opfattelse af, at nu skal der faktisk gøres noget. Og at vi skal gå til opgaven på en fordomsfri måde. Både politisk og fagligt er der almindelig enighed om, at det ikke er en mulighed ikke at gøre noget, og at det ikke er en mulighed at gøre mere af det samme.” 



Relaterede artikler

 

Fakta: 

Input til sundhedsstrukturkommissionen

Sundhedsstrukturkommissionen har flere kanaler til input og søger at dække bredt i sit optag af viden. Herunder bl.a. via:

Følgegruppe

En følgegruppe på 15 organisationer inddrages løbende i kommissionens arbejde. Organisationerne tæller bl.a. Danske Patienter, Danske Regioner, KL, FOA, Dansk Sygeplejeråd, SIND, Ældresagen og PLO.

Åben Postkasse

Kommissionen har en åben postkasse, hvor de modtager input fra forskellige organisationer. Input offentliggøres løbende. I skrivende stund er der blandt andet kommet input fra Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner, Rehabiliteringsforum Danmark, Gigtforeningen og Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser.

Besøg hos praktikere

Kommissionen tager på inspirationsbesøg hos praktikere på forskellige områder i sundhedsvæsenet. De har blandt andet besøgt Københavns Kommune, e-Hospitalet i Næstved og Sygehus Lillebælt i Kolding.

Borgermøder

Der indsamles historier fra borgere via borgermøder, blandt andet for at få førstehåndsberetninger om problemer med sektorovergange.

Morning talks

En bred vifte af eksperter inviteres til morning talks, hvor de bidrager med input. Kommissionen har i skrivende stund haft besøg af Torben K. Hollmann, Centerchef Sundhed og Ældre, Næstved kommune, Helen Kæstel, Sygeplejechef, Aalborg Kommune, Senior og Omsorg, Leif Vestergaard Pedersen, formand for Honorarstrukturrådet for almen praksis og Peter Mogensen, direktør Kraka og Kraka Advisory.

Sundhedstopmøde

I december inviteres til sundhedstopmøde med faglige selskaber, praktikere, eksperter og andre.

 

 

 

 

Følgende har indtil videre sendt input til Åben Postkasse:

Del artikler