Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Jeg er bange for, at det er kommet dertil, hvor læger og myndigheder ikke tager bivirkninger til vacciner alvorligt nok, og at folk med reelle skader ikke får hjælp," siger Christine Stabell Benn.

Professor: Jeg er bange for, at folk med reelle vaccine-skader ikke får hjælp

Vacciner er blevet så politiserede, at reelle vaccinebivirkninger risikerer ikke at blive taget alvorligt nok i sundhedsvæsenet, mener professor Christine Stabell-Benn efter henvendelser fra en gruppe patienter, der ønsker hjælp til deres symptomer.

Professor Christine Stabell Benn er med egne ord, hverken en ”big pharma bitch” eller en ”anti-vaxx’er”, men hun bliver anklaget for begge dele fra to modsatrettede lejre. Fælles for de to lejre er, at der ikke er meget plads til nuancer og en sund diskussion af evidensen, mener hun.

Christine Stabell Benn er professor på Syddansk Universitet, læge og leder af den danske del af forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau, hvor hun forsker i uspecifikke effekter til vacciner. I hendes optik har vacciners historie demonstreret, at vacciner kan redde millioner af liv, men også at vacciner kan have overraskende effekter – både positive og negative.

Hun er dog bange for, at der nu er opstået så stor frygt i det offentlige sundhedsvæsen for vaccinemodstand, at bivirkninger til COVID-19-vaccinerne kan blive overset, og at patienter med reelle bivirkninger ikke får den hjælp, de har brug for.

”Vacciner er et fantastisk forebyggende redskab, men ligesom al anden medicin kan vacciner i få tilfælde føre til langvarige bivirkninger og skader – og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, registrere, og så skal vi tilbyde hjælp til dem, der har brug for den. Men jeg er bange for, at det er kommet dertil, hvor læger og myndigheder ikke tager bivirkninger til vacciner alvorligt nok, og at folk med reelle skader ikke får hjælp. Det er opskriften på mistillid til vacciner, og det vil forhindre os i at lave den nødvendige forskning, som vil gøre os klogere på vaccinernes effekter,” siger Christine Stabell Benn.

Hundredvis af beretninger fra vaccineskadede 

Christine Stabell Benn har over en periode modtaget mere end 100 beretninger fra en gruppe af patienter, der kalder sig vaccineskadede. Medicinsk Tidsskrift har fået lov at få indsigt i beretningerne, og de vidner om personer, der har været velfungerende, men nu har fået en række forskellige symptomer, som – de skriver – er kommet efter COVID-19-vaccination  – herunder stor træthed, smerter, hjertebetændelse, åndenød, perifer nervebetændelse, hovedpine, lavt energiniveau, tinnitus og allergi. Symptomer, der for manges vedkommende gør det svært at fungere i dagligdagen.

Mange af dem beretter om at have oplevet mistillid i sundhedsvæsenet og hos myndigheder, når de har henvendt sig, fortæller Christine Stabell Benn. De oplever også at blive kaldt antivax'er, når de siger, at de mener at være vaccineskadede - selvom de præcist lod sig vaccinere. Christine Stabell Benn har været i dialog med mange af dem personligt, og hun mener, at patienternes oplevelser med stigma viser, at der hersker et kognitivt bias hos sundhedsprofessionelle og i det omkringliggende samfund.

”Hvis man kender en, der har fået en alvorlig sygdom, så kan man jo prøve at spørge sig selv: Prøv at forestille dig, at vedkommende kun var blevet mødt af svaret, at ’det er nok bare noget, du forestiller dig’," siger Christine Stabell Benn.

"Prøv at forestille dig, at der ikke havde været noget sundhedssystem til at fange dem, anerkende dem og tilbyde dem behandling for deres specifikke sygdom. I nogle tilfælde stoler end ikke deres egen familie og venner på deres oplevelser. Det kan give en idé om, hvad vaccinepatienterne gennemgår."

”Vi ved for lidt om COVID-19-vacciner”

Den kognitive bias, hun oplever omkring vacciner, er også med til, at fagfolk ikke går kritiske nok til fase III-studierne om COVID-19-vaccinerne, og at de overser, at studierne ikke er den endelige sandhed om effekt og bivirkninger ved vaccinerne, og at der meget vel kan dukke ny viden op med tiden.

Det er også sket. I november 2022 anbefalede EMA’s vurderingsorgan PRAC for eksempel, at kraftig menstruationsblødning anerkendes som en sandsynlig bivirkning med ukendt hyppighed til både Pfizer/BioNTechs og Modernas COVID-19-vacciner. EMA vurderer, at blødningsforstyrrelserne har været forbigående og ikke-alvorlige.

Derudover har PRAC også vurderet, at det er rimelig sandsynligt, at Modernas vaccine Spikevax kan give nældefeber som en ikke-almindelig bivirkning (1 ud af 100) inden for 14 dage efter vaccination.

Hjertebetændelse er nu også en anerkendt bivirkning til mRNA-vaccinerne. Disse eksempler viser, at vi hele tiden bliver klogere på godkendte vacciner, mener Christine Stabell-Benn, og derfor er det vigtigt, at praktiserende læger og andre sundhedsfaglige tager henvendelser alvorligt.

”Så længe vi kun har begrænset viden og få studier om COVID-19-vaccinerne, bør alle henvendelser fra patienter om vaccinebivirkninger blive taget alvorligt og indrapporteret til myndighederne. Herefter skal myndigheder samle op på henvendelsen og sørge for, at der er hjælp at hente,” siger Christine Stabell Benn og fortsætter:

”Lægerne må for alt i verden ikke agere som ’filter’ og applicere deres egen idé om, hvad der er sandsynligt eller ikke sandsynligt og kun indrapportere det sandsynlige – for så underminerer de hele idéen med systemet, der jo er at finde det, man kunne have overset, fordi det var usandsynligt.”

Som eksempel nævner hun, at de første tilfælde af tinnitus blev afvist som usandsynlige af myndighederne, men nu er blevet anerkendt som bivirkning, da indberetningerne hobede sig op.

70.000 indberetninger af bivirkninger

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friedrichsen, har snakket med kollegaer og kigget på tallene for indberetninger af bivirkninger, og herudfra vurderer hun, at praktiserende læger generelt er gode til at indberette bivirkninger til vaccinerne.

”Vi er bevidste om, at der er tale om nye vacciner og en ny vaccineteknologi, hvor der kan opstå bivirkninger, der ikke er belyst af de oprindelige studier. Det er noget, som har vores interesse, og vi er fuldt ud klar over, at vi skal indrapportere alle formodede bivirkninger, hvor der ikke er en anden god forklaring,” siger Bolette Friedrichsen, som også selv er praktiserende læge.

Der er blevet indrapporteret over 70.000 tilfælde af bivirkninger på COVID-19-vaccinerne i Danmark alene. Det kan dog også være patienters egen indrapporteringer. Praktiserende Lægers Organisations tal for 2021 viser, at der blev indrapporteret 11.355 COVID-vaccinebivirkninger fra almen praksis. Der kan dog godt være indberettet flere fra almen praksis, end hvad der kan slås op, hvis lægen har glemt at sætte ydelseskoden på, siger Bolette Friedrichsen. 

”Det viser i hvert fald, at der bliver indrapporteret en del tilfælde. Der vil jo altid være undtagelser og enkelte læger, som måske ikke får det gjort,” siger hun og fortsætter:

”Det er selvfølgelig virkelig ærgerligt, at der er folk, som ikke føler sig hørt eller anerkendt af deres læge. Det ønsker vi bestemt ikke. Men hvad der ligger bag, er svært for mig at kommentere på uden kendskab til sagerne.”

Lægemiddelstyrelsen: Alle henvendelser tages med

Lægemiddelstyrelsens enhedschef for lægemiddelovervågning, Line Michan, forklarer over telefon, at alle indberetninger registreres i en database, og at der ikke er noget filter på det. Det er alle danskere, som kan indrapportere bivirkninger, som de formoder skyldes et lægemiddel, herunder vacciner. De behøver ikke dokumentation.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Data om indberettede bivirkninger bliver desuden delt med de øvrige EU-lande, og både Lægemiddelstyrelsen og PRAC gennemgår jævnligt, om der er grundlag for at rejse et ’signal’ og skrive en ny bivirkning ind i indlægssedlen på en vaccine eller et lægemiddel. 

Men det kræver en del data at få fastslået en bivirkning, som med al anden videnskab, eller også kræver det, at den enkelte bivirkning er sandsynliggjort ud fra objektive parametre – undersøgelser og viden om forekomsten af tilfældet. Det skete ret hurtigt med AstraZenecas COVID-19-vaccine, som kort efter udrulning blev vurderet til at kunne give det meget sjældne sygdomsbillede VITT, hvor der opstår blodpropper usædvanlige steder i kombination med et lavt antal blodplader og blødninger. 

Det skete på baggrund af ganske få tilfælde, fortæller Line Michan, men der var ikke en anden god forklaring, og det blev derfor vurderet sandsynligt, at VITT-tilfældene skyldtes vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen forklarer også, at meget sjældne bivirkninger til COVID-19-vaccinerne er svære at fange i fase III-studier, selvom studierne er lavet på mange mennesker, hvis bivirkningerne er meget sjældne. På nuværende tidspunkt er der dog givet mange milliarder doser af vaccinerne på verdensplan, og derfor har man også fundet bivirkninger, som man ellers ikke kendte til. Sådan er det for al ny medicin, siger Line Michan.

Professor: Der skal være et tilbud om hjælp

Uanset hvad symptomerne måtte skyldes, så opfordrer Christine Stabell Benn myndigheder og politikere til at tage borgere alvorligt, som har symptomer, og sikre dem hjælp til udredning og behandling i sundhedsvæsenet, så de ikke bliver kastebold mellem lægefaglige specialer.

Mange af disse folk lider af komplekse lidelser, der hjælpes bedst i tværfaglige teams – ligesom i øvrigt også senfølger til COVID-19 infektion og ME/CFS. Lige nu gælder det for alle, at der ikke er nogle gode samlede behandlingstilbud, en fælles indgang, hvor der både er behandling, men også forskning, siger hun.  

”Jeg håber, at Sundhedsstyrelsen og andre vil oprette centre, hvor personer med komplekse lidelser kan henvises til en tværgående udredning og behandling, så vi er sikre på, at folk med reelle bivirkninger ikke bliver afvist, og at vi også bliver klogere undervejs,” siger Christine Stabell Benn.

 

Relateret indlæg

 

 

Del artikler